Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 205 med en Længde af ca. 350 Fod, og de to Bedinger, som man straks vilde bygge, burde derfor lægges saaledes, at deres Længde med Tiden kan forøges ca. 50’. Af Transporthensyn maa Bedingex'ne og Skibsbyg- ningshallen lægges saa nær ved hinanden som muligt. Dette sker lettest, som vist paa Fig. 2, ved at lægge en øst- lig Længe =(= Bedingerne og en nordlig Længe I disse. Endvidere maa Hallen have faste Vægge mod Bedingerne, men kun paa Øst- og Nordsiderne, hvorved den dog bliver nogenlunde lun. Det er tillige af Vigtighed at sørge for en fri Plads mellem Bedingerne og Hallen til Samling og Nitning af Bundstokke m. m., se Fig. 2, thi efter den endelige Behand- ling med Maskinerne bør disse Dele befinde sig saa nær ved Skibene som muligt. Fis 2.. BALTICA - VÆRFTET. Det ses af Fig. 2, at et saadant Arrangement er i Mod- strid med den paatænkte senere Forlængelse af Bedingerne. Dette medførte, at man maatte bestemme sig til at bygge den permanente Østlænge af Jærn og Murværk, men Nord- længen af Træ, som senere kan fjernes med'ringere Be- kostning. Magasinet for Udlevering af Værktøj m. m. blev da passende placeret vest for Nordlængen. I dette Maga- sins sydlige Ende var det naturligt at anbringe de to Skibsbygmestres Kontorer med Vinduer mod Bedingerne. Placeringen i det samlede Grundareal af Bedingerne og Hallen i Fig. 2 er nu givet, thi under Ekviperingen kan Skibene kun lægges ved Værftets Østside, følgeligt skal der mellem denne Kaj og Hallens Østside være Plads til Op- lag af Dele vedrørende Ekviperingen og til Jærnbanespor. Hertil maa en Bredde af 15 m anses for tilstrækkelig, se Fig. 3, som angiver det færdige Projekt. Den frie Plads mellem Hallens Sydende og Værftets Sydgrænse vil da netop passe til Oplag af Stilladstræ og Afløbningstømmer. Samtidigt fremkommer herved en ideel Plads til Værf- tets Flydedok, idet dens østlige Længdeside kan anbringes i Forlængelse af Østkajen. Men da Værftets Kajplads er temmelig lille, maa man forudsætte, at her med Tiden skal bygges den i Fig 3 viste 100 m lange Løbebro, hvorfor den ikke kan beslaglægges til Flydedokken. End ikke som foreløbigt Arrangement lader dette sig udføre, thi Vanddyb- den omkring Værftet er 5 ni, og Dokken kræver 10 m Dybde; det er følgeligt for dyrt at grave et Dokhul til ca. 200 000 Kr., der om faa Aar mister sin Værdi. Under disse Omstændigheder maa Dokken anbringes saa langt mod Vest som muligt, se Fig. 3. At den da skal flyttes ved enkelte Afløbninger, maa man tage som et nød- vendigt Onde. § 6 ad 2) Til et Fragtskibs Maskineri har man i vor Tid Valget mellem en Stempelmaskine, en 2- eller 4-takts- Dieselmotor og en gearet Dampturbine. At referere en Diskussion om Valget mellem disse fire Typer vilde sprænge Rammen om dette Foredrag; den blev i øvrigt hel- ler ikke afgjort i een, men i en Række Konferencer, hvor Bølgerne til Tider gik ret højt. Resultatet blev, at man selv- følgeligt altid maatte rette sig efter Rederne m. H. t. Valget, dog saaledes, at man nærmest tænkte sig at anbefale den gearede Turbine, hvis Fortrin det dog ikke her er Stedet at fremhæve. Samtidigt blev dog Spørgsmaalet om, hvorvidt et nyt Skibsværft skal anlægges saaledes, at det selv kan bygge Skibsmaskinerne, selvfølgeligt afgjort paa den Maade, at naar Valget kan komme til at staa mellem fire Typer, og Værftet kun kan blive Specialfabrik for een af disse, bør det overhovedet ikke optage denne Fabrikation, thi ellers maa man dels anbefale sin egen Type til Rederen, dels risikere, at denne Del af Virksomheden ligger stille i visse Perioder. For B. S. V.’s Vedkommende var der altsaa nu kun Tale om et Maskinværksted til Montage og Reparation, der passende lægges i samme Bygning som det nødvendige Smedeværksted. Hertil er det naturligt at knytte Arbejder- nes Omklædningslokaler og Marketenderi, der, anbragt i øverste Etage, kan afgive Plads for 400 à 500 Mand med let Adgang til Vand og Varme. Denne Bygnings Placering i Grundarealet frembyder sig af sig sely, thi den maa ligge i Nærheden af Hallen, Bedingerne og Skibenes Ekviperingsplads. Uden Døre paa Nord- og Østsiden, hvis det kan undgaas, med Jærnbane- spor foran Façaden, altsaa bør Grundarealets nordøstlige Hjørne vælges, idet denne Plads tilfredsstiller de givne Betingelser. At den ligger temmelig langt fra Flydedokken maa betragtes som en Mangel, der dog nogenlunde kan afhjælpes ved Sporenes Anbringelse. § 7 ad 3). Da vi paa dette Sted i Diskussionsrækken optog Punkt 3, var vi altsaa allerede blevet enige om en meget væsentlig Del af Anlægget. Administrationsbygningens Plads maa være saaledes, at den falder sammen med Hovedindgangen til Værftet, dels af II. t. Kunderne, som bør have Adgang til den tekniske og merkantile Afdeling uden at passere hele Værftet, dels af Hensyn til Portnerboligen, som bør findes i denne Bygning. For B. S. V.’s Vedkommende vil det nordvestlige Hjørne tilfredsstille disse Betingelser; desuden kan kun dette Sted vælges til Hovedindgang, fordi Statsbanespo- rene og Værftets Sporanlæg kan sammenknyttes her uden Drejeskive. Baadebyggeriets Anbringelse nord for Flyde- dokken blev afgjort gennem et Personspørgsmaal derved, at Værftets Baadebygmester ogsaa skulde være Dokmester, men i øvrigt faldt denne Bestemmelse sammen med en principiel Afgørelse af Sagen, fordi det er naturligere at lægge dette Værksted ved Vandet fremfor de andre ikke placerede Bygninger, se Listen over disse i § 2. Baadebyg- geriet er som Regel kun en Træbygning. Snedkerværkstedet bør derimod være en grundmuret Bygning i to Etager, hvor man, af H. t. Trans- porten, lader den første Tildannelse af Træet (Savning og Maskinhøvling m. m.) foregaa i nederste, den sidste Tildan- nelse (Haandarbejdet m. m.) i øverste Etage, som tillige maa forsynes med store Porte, saaledes at Sporkranerne direkte kan modlage de færdige Genstande. Da dette Værksted har hyppig Forbindelse med Le- verandører uden for Værftet, bør det placeres i Nærheden af Hovedindgangen; men samtidigt er det endnu vigtigere, at man derfra kan komme lige let til Ekviperingskajen og Flydedokken, thi det er under Ekviperingen og ved Repa- rationer, at man væsentligst har Brug for Skibssnedkere om Bord i Skibene. Helt tilfredsstillende kan dette vel næppe ordnes, men