Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

Ved disse Maalinger (Fig. 6) skilte B-Bjælkerne sig ly (leligt ud Ira K-Bjivlkerne, medens P Bjælkerne fremviser samme karakteristiske Forhold som i Fig. 5. Da Jærnets Flydegrænse ligger ved 3100at, kan man al den senere meddelte Tabel 3 slutte, at de aksiale Jærn i B-Bjælkerne har naaet Flydegrænsen ved ca. f jgß 0,65 Gange Brudmomentet. Dette Punkt fremtræder ikke sær- ligt paa Kurverne, hvilket forklares ved, at de skraa Jærn overtager de aksiales Funktion. Af Tabel 3 kan endvidere sluttes, at de skraa Jærn i K-Bjælkerne har naaet Flydegrænsen ved oa. ^gg=0,8 Gange Brudmo- mentet, hvilket stemmer med, at Kurven bøjer stærkt af i Nærheden af dette Punkt. Ved Bedømmelsen af Bjælkernes Stivhed paa Grund- lag af de tegnede Kurver maa der tages Hensyn til, at B-Bjælkerne og navnlig K-Bjælkerne havde et større Brudmoment end P-Bjælkerne. 7. Revnedannelse i Bjælkerne. Forløbet af de Revner, der under Belastningen op- stod i Bjælkernes Underside, røbede ikke Armeringsmaa- den: Revnernes Retning stod i Almindelighed vinkelret paa Bjælkens Længderetning, og de Revner, der sluttelig aabnede sig, laa i Bjælkernes Midtertværsnit eller nær dette, i alt Fald paa Strækningen mellem de to Enkelt- kræfter. Det endelige Brud skete ved, at Jærnet flød, og at Betonen skallede af i Oversiden af Bjælkens Midter- parti. Foruden Brudlasten bestemtes den Last, ved hvilken den første Revne opdagedes i Bjælkernes Underside; denne var hvidtet. De tilsvarende bøjende Momenter lindes i Tabel l1), og af Forholdene mellem dem ses, at Tabel 2. Revnespændinger, ri 10. f + 0,354 fs Bjæl- kens Mærke Kedti- cerel Jærn tvær- snit f cm'-’ 0 /O X c ni "b at at at Middeltal af of, «■.i P 1 2,51 1.022 5,34 69,4 63,4 374 57,7 341 P 2 2,51 1,011 5,37 56,9 51,9 30!) B 1 1,848 0,743 0.722 5,3!) 55,7 52,2 29!) 51,7 305 B2 1,848 5,42 54,3 51,2 311 K 1 1,185 0,479 5,34 52,3 50,1 281 47,0 268 K 2 1,185 0,480 5,25 45,8 43,9 255 Beliggenhed som angivet (x), og Spændingerne ved de ovenfor anførte Revneniomenter vil da være de i Tabel- lens sidste 5 Spalter indførte, hvor øj er Spændingen i de aksiale Jærn og i de tænkte aksiale Jærn, mens Spæn- dingen i de skraa Jærn vil være halvt saa stor. De skraa Jærns Evne til at hindre Revnedannélse er herefter ca. 20 pCt. mindre end efter Teorien, hvilket kan forklares ved, at de Betonlag, i hvilke de skraa Jærn ligger, gen- nemskæres af disse paa en saadan Maade, at Trækspæn- dinger ikke kan overføres gennem dem. Tænker man sig disse Betonlag borte paa nær en 2 cm bred Strimmel ved hver Side, altsaa regner med. at der i B- og K- Bjælkernes Tværsnil er et rektangulært Hul af Størrelse 2 • 0,73 • 26 cm2, findes de i Tabel 2 a indførte Spændinger. Tabel 2 a. Revnespændinger, n 10. f G,-|- 0,3541',. Betonen delvis uvirksom. Bjæl- kens Mærke Redu- ceret Jærn- tvær- snit f cm2 n/ la X cm °b at "i, at "j at Middeltal af % P 1 P2 2,51 2,51 1,022 1,011 5,34 5,37 69,4 56,9 63,4 51,9 374 309 57,7 341 B 1 B 2 1,848 1,848 0,743 0,722 5,02 5,04 59,0 58,3 63,5 63,5 384 402 63,5 393 K 1 1,185 0,479 4,96 55,2 61,2 362 57,7 347 K 2 1,1 «5 0,480 4,86 4 8,5 54,2 331 Tabel 1. Forhold mellem Revnemonient og Brudmoinent. Bjælkens Mærke b A rme rin g efter • under ! Læ g’ 45° cm cm I c'e" Moment ved 1. Revne kgem Moment ved Brud kgem Forholdet mellem de to Momenter Middeltal af Forholdet der stemmer bedre overens end Spivndingerne i Tabel 2. I Praksis vil den aksiale Armering ikke vise sig fuldt saa overlegen som ved Forsøgene, idet de den aksiale Arme- ring ledsagende Fordelingsjærn ogsaa vil virke svæk- kende. 8. Bjælkernes B r u d s p æ n d i n g e r. 10,22,29,9 i 8,21 10,27|30,0 i 8,28 37 450 i 62 950 , 0,596 31 140 I 62 300 ! 0,500 cc Bl 10,44130.0 8,29 , 31 140 i (>4 820 0,480 B 2 10,52|30,l 8,51 0 1 4 ■l' ‘’A 31 130 65 520 0,474 Hvis man for Biudinomenternes Vedkommende reg- ner paa samme Maade som for Revnemomenterne, men forudsætter Betonen revnet og n=15, kommer man til de K 1 10,45130,1 8,21 K2 10,29^30,2 ' 8,18 HRj. 7,3 29(110 24 800 69 150 65 560 0,42(1 0,378 0,477 0,39!) i Tabel 3 indførte Brudspændinger. For B-Bjælkernes Vedkommende ses denne Beregningsmaade at give uri- naar 2 Bjælker har samme Brudlast, vil den med krydset Armering revne væsentlig tidligere end den med aksial Armering. Regner man, som udledt i A 1, at Virkningen af et skrant .kern svarer til Virkningen af et aksialt .Jærn, hvis Tværsnitsareal er 0,354 Gange det skraa Jærns, kan alle Bjælkerne ta’nkes armerede med aksiale .I;vrn med de i Tabel 2 indførte Tværsnitsarealer. Regnes med disse Værdier og Ej, Ef, bliver den neutrale Akses *) De høje Værdier af Revnemomentet for PI og Kl staar muligvis i Forbindelse med, at Bjælkerne blev prøvede i Ordenen PI, Kl, Bl, B2, K2, P2, da Øjet i Begyndelsen savner Øvelse i at opdage <le megel fine Revner. Tabel 3. Brudspændinger. n 15. f 0,354 fB. mæi- Reduce- ret Jærn- ’F X "j aksiale "’i skraa Mærke tværsnit f Jærn Jærn cm- 0 ,'(l cm at at at I* * 1 2.51 1,022 3,45 172,5 356(1 P2 2.51 1,011 3,4H 167,9 3488 B 1 1 .«48 0,743 3,10 192.3 4840 2420 li 2 1,848 0,722 3,14 185,5 4760 23«0 K 1 1,185 (1,479 2,58 242.4 (7960) 3980 K 2 1,185 0,480 2,57 231,0 (7576) 3788