Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

•^1 — 241 — inelige Jærnspa>ndinger, for store for de aksiale Jærn og for snuia l'or de skraa Jærn, hvilket stemmer med den i Afsnit A 3 opstillede Teori. Hvis man i Overensstemmelse med denne Teori tæn- ker sig de skraa Jærn erstattede med aksiale Jærn, hvis Tværsnit er 0,707 Gange de skr-aas, kommer man til de i Tabel 3 a indførte Brudspændinger, idet oj gælder baade for de aksiale og de skraa Jærn. Tabel 3 a. Brudspændinger n 15. f„ + 0,707 fs. Bjæl- kens M ærke Reduce- ret Tvær- snit f T X Middel- tal cm2 °/ '0 cm at at ät 0j l> 1 I1 2 2,51 2,51 1,022 1,011 3,45 3,48 172,5 167,9 356(1 3488 3524 B 1 2,44 0,983 3,44 i 176,3 3720 3688 B 2 2,44 0,954 3,49 169,8 3655 K 1 2,37 0,958 3,37 192,2 4130 4030 K 2 2,37 0,960 3,36 183,0 3930 Værdierne af x i Tabel 3 a angiver ikke den neu- trale Akses sande Beliggenhed i Brudøjeblikket og heller ikke den sande Beliggenhed, efter at Betonen er revnet, men Jærnspændingerne endnu er lave, thi paa dette Sta- dium, det saakaldte Stadium II b, ligger den som angi- vet i Tabel 3. Ved Beregning af Brudspændingerne i aksialt armerede Bjælker plejer man imidlertid at regne den neutrale Akse liggende som i Stadium II b, og det vil derfor være naturligt at gøre det samme her. Vi tager altsaa x og ffb fra Tabel 3, men udregner oj paa Grundlag af de i Tabel 3 a staaende Jærntværsnit. Derved faas de i Tabel 3 b indførte Brudspændinger. Virkningen af de Tabel 3 b. Brudspændinger, n 15. Bjælkens Middeltal X «■)> "i af Mærke c in at °J at P 1 3,45 172,5 3560 3524 1’2 3,48 167,9 3488 B 1 3,10 192,!! 3660 3630 B 2 3,14 185,5 3600 K 1 2,58 242,4 3980 3884 K 2 2,57 231,0 3788 ringe Evne til skraa Jærn ses at være noget større end efter Teorien, hvilket forklares ved det under A 3 anførte. Ved Dimen- i sionering vil det være rigtigst kun at regne med den teo- retiske Virkning af de skraa Jærn, da den forøgede Virkning først fremkommer, efter at Jærnene har for- længet sig saa stærkt, at Konstruktionen maa siges at være ødelagt forinden. Der er snarere Grund til at | legne med en ringere Virkning af de skraa Jærn end den teoretiske af Hensyn til disse .Jærns at hemme Revnedannelsen. At Jærnspændingen i Bjælkerne P er væsentlig højere end Flydegrænsen sagelig en Følge af, at der ikke er traie Akses virkelige Beliggenhed i les Betonens Trykstyrke til 500a( angulært Trykdiagram1), findes de Værdier; m er Afstanden mellem Træk- og Trykcentret. Som det ses, bliver Jærnspændingen i Bjælkerne P ved denne Regnemaade netop lig Flydespændingen, mens den fundet at ligge 3 b) er hoved- med den neu-! Sæt- (Tabel regnet Brudøjeblikket. og regnes med rekt- i Tabel 3 c indførte *) Se E. Suenson: Jærnbeton 1918, S. 128. Tabel Keklangulært T 3 c. Brudspændinger. ’ykdiagram 500al • v 15". Bjælkens Mærke Reduceret Jærn tværsnit c in2 X ID Middeltal af "J cm cm al p 1 2,51 0,532 7,94 3159 3127 P2 2,51 0,518 8,02 3095 B 1 2,44 0,538 «,02 5315 3287 B 2 2,44 0,527 8.25 3260 K 1 2,37 0,580 7,92 3690 3595 K 2 2,37 0,549 7,91 3500 for de andre Bjælker ligger højere, fordi Vinkelen v (Fig. 2) formindskes under Flydningen. For K l’s Vedkommende blev Vinkelen maalt til 38° efter Brud, og regnes for samtlige B- og K-Bjælker med denne Værdi i Stedet for 45°, faas de i Tabel 3 d indførte Brudspæn- dinger, der viser god Overensstemmelse. Tabel 3 d. Brudspændinger. Rektangulært Trykdiagrani o,, 500,,1-v 38°. Bjælkens Mærke Reduceret Middeltal Jærntværsnit x ,n °’ af cm- (jj cm cm at P 1 P 2 B 1 B 2 K 1 K2 2,51 0,532 7,9-1 3159 2,51 0,518 8,02 3095 •S1Z/ 2,57 0,538 8,02 3145 2,57 0,527 8,25 309(1 2,64 0,580 7,92 3307 , 2,64 (1,54$) 7,91 3140 '’22+ C. Sammenfatning. I det foregaaende er ved Beregning og Forsøg under- søgt, hvorledes et Jærnbetonprisme forholder sig over for en centralt eller excentrisk virkende Normal kraft, der er parallel med Prismets Længdeakse, medens Armeringen danner en Vinkel med denne. Det er forudsat, at der ingen Normalkræfter virket vinkelret paa den nævnte, og at Materialets Tværud-videlse og Tværsammentræk- ning er Nul. De for Dimensionering af en saadan Ar- mering vigtigste Resultater er følgende: En Træk-Armering, der bestaar af aksiale Jærn (med der Trækkets Retning, vil, saa længe baade ved Træk og Bøjning have Hensyn til Længdeændringer i som en tænkt aksial Armering Tværsnit fa) og/eller af Jærn (med Tværsnit fs), danner Vinkelen v med Betonen ikke er revnet, samme Virkning med Trækkraftens Retning med Tværsnit: f« + fs'COS8 v — f, f af det Betontværsnit, hvis Evne til hvor T er at optage Trækspændinger ophæves af det skraa .Jærn. Optager Betonen ingen Trækspændinger, eller er Jærnet trykket, ændres Udtrykket til: f fa + fs • cos3 v. (1) og (2) gælder ogsaa ved Bestemmelse af den neutrale Akses Beliggenhed ved Bøjning. Af den paa Grundlag af (1) eller (2) fundne Spæn- ding (oja) i den tænkte Armering beregnes Spændingen i de skraa Jærn ved Hjælp af Formelen: • Ojs Oja • COS2 V. (3)