Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 254 menem dem. I Fig. 8 ses, at mellem to ved Siden åf hin-i der benyttes i samme Retning (Fig. 9) og ikke efter Linie- anden liggende Baner er krydsningsfri Overgang altid nui- princippet (Fig. 10). lig i den ene Retning (fra N til M, fra O til N, fra P til O), ■ Ved Retningsdrift undgaar man enhver Sporkrydsning; mens Overgangene i modsat Retning (fra M til N, fra N til Hurtigtog og Persontog, mellem hvilke der finder Ornstig O, fra O til P) hver Gang krydser to Hovedspor, et Ud- : ning Sted, holder ved de to Sider af samme Perron, saa kørselsspor og et Indkørselsspor, og her kan det da af ; Omstigningen foregaar uden Brug af Trapper og uden Driftshensyn1) være ønskeligt at lade de krydsende Over- Spild af Tid. Tog i samme Retning afgaar altid fra samme gange foregaa ved Udkørselen, mens Hensyn til Færdselen2) ■ Perron, saa de Rejsende let finder sig til Rette. paa Stationen kan tale i modsat Retning. i I Modsætning hertil giver Liniedrift (Fig. 10) to Kryds- ninger, og alle Rejsende, der skal stige om mellem Hurtig- tog og Persontog, tvinges til at gaa ned og op yd Trappe. Fig. 8. Overgangsstation i Sækform for flere end 3 Baner. Paa Sækstationer for mange Linier maa man finde sig i disse Mangler, naar der skal kunne foregaa indviklede Togovergange, skønt disse Mangler giver Anledning til For- sinkelser og udsætter Driften3) for Fare. Disse Betragtninger munder da ud i, at3) Driftsvanske- lighederne paa saadanne store Sækstationer med gennem- gaaende Togløb bliver betydelige. Disse Driftsvanskelig- heder bliver endnu større derved, at det næppe er muligt at finde en tilfredsstillende Plads med gode Forbindelser for Driftsbanegaarden. Det er da rigligt, at vi i Køben- havn og Aarhus er kommet bort fra Sækstationssystemet. Liniedrift og Retningsdrift. Saavel naar to eller flere Baner skal føres ind paa en Station, som naar der foruden de gennemgaaende Hoved- spor skal lægges Persontogsoverhalingsspor, fremkommer Der er let Anledning til Fejltagelse, navnlig naar der afvi- ges fra den regelmæssige Køreplan, fordi Tog i samme Ret- ning afgaar fra to forskellige Perroner. I visse Tilfælde kan man maaske forsvare at anvende Liniedrift; saaledes f. Eks. paa Grænsestationer, hvor man vil kunne toldbehandle visse Tog ved særlige Perroner. Men hvor der ikke er saadanne særlige Grunde, er Liniedrift ikke hensigtsmæssig. 2. Knudestatiöner paa Fjernbaner. Paa Knudestationer er ved Liniedrifl krydsningsfri Forgrening kun mulig, hvis man lægger Forgreningen langt ud paa Linien, men da dette er uheldigt for Sikringsanlæg og Togfølge, benytter man som Regel den i Fig. 11 viste Ordning: Ved Retningsdrift kan man, hvis Terrainforholdene og Stigningsforholdene for de Baner, der skal føres ud fra hinanden, ikke er for ugunstige, let faa Banerne ført ud fra hinanden uden Krydsning i Niveau (Fig. 12—13). For Simpelheds Skyld skal de to Systemer kun sam- menlignes for den Trafiks Vedkommende, der fortsætter i Hovedretningen. For Tog, der uforandret løber fra og til begge de to Liniegrene, er der driftsmæssigt den Forskel mellem I.inie- og Retningsdrift, at der ved Retningsdrift (Fig. 12-—13) ikke fremkommer en eneste Niveauskæring intllem Spo- rene. der Spørgsmaal om, i hvilken Rækkefølge Sporene skal lægges, hvorledes man skal forbinde dem, og hvorledes Perronerne skal lægges i Forhold til Sporene. Disse Spørgs- maal maa behandles for Stationer i Gennemgangsform og i Sækform hver for sig. A. Stationer i Gennemgangsform. 1. Overhalingsstation paa en dobbelt- sporet Bane. Fig. 9. Overhalingsstation efter Retningsprincippet. Fig. 10. Overhalingsstation efter Linieprincippet. Persontogsoverhalingssporene ordner’man som Begel efter Retningsprincippet med Øperroner mellem de Spor, | ■) Ved »Driftshensyn« foi’staas Hensyn til Togenes Løb. ’) Ved »Hensyn til Færdselen« forstaas Hensyn til Publikums Færdsel paa Stationen. •) Ved Driften tænkes som ovenfor paa Togenes Løb. Fig. 12. Knudestation efter Retningsprincippet. Fig. 13. Knudestation efter Retningsprincippet. Begynder og ender Tog til og fra den ene Liniegren paa Stationen, vil man ved Retningsdrift lægge denne Linie i Midten og Driftsbanegaarden ved a (Fig. 12) mellem de retningsvis placerede Hovedspor. Driftsmæssigt ligger den