Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

overhaler et Persontog paa den anden Bane paa Kryds- ningsskifte, bør Retningsdrift ligeledes anvendes, men efter ningssta tionen. Overgang uden Retningsskifte, som vist i Fig. 19, foregaar ved Liniedrift altid med Krydsning af en Indkør- ) sekvej, ved Retningsdril't baade efter Fig. 20 og 21 uden Krydsning med noget andet Hovedspor. Af de 4 Overgange med Retningsskifte foregaar ved Liniedrift 2 uden Krydsning med noget Hoved- spor, medens 2 kræver Krydsning med to Hovedspor, et Indkørsels- og et Udkørselsspor. Ved Retningsdrift efter Fig. 20 kræves i to Tilfælde Krydsning med et Indkørsølsspor og i de to andre Tilfælde Krydsning ’ med et Udkørselsspor. Ved Retningsdrift efter Fig. 21 kræves i to Tilfælde ingen Krydsning med Hovedspor, i to Tilfælde Krydsning med eet Indkørsels- og eet Udkør- selsspor. Man kan undgaa disse Niveauskæringer, hvis man for disse Togovergange bygger særlige Forbindelseslinier, der grener fra paa fri Bane. Dette har man dog kun gjort paa Steder, hvor saadan Overgang om Hjørnet spiller en særlig stor Rolle, da Omkostningerne bliver store og Driften van- skeligere. I Fig. 21 er antydet, hvorledes man paa en Station j med Retningsdrift let kan skaffe skinnefri Overgang om ■ Hjørnet. Ved denne Sporordning finder nemilig ved Over- gang om Hjørnet, ligesom ved Liniedrift (Fig. 19), i den ene Retning ingen Sporkrydsning Sted og i den modsatte to Sporkrydsninger. Naar man derfor fjerner disse Spor- krydsninger, som vist i Fig. 21 (og Fig. 19) ved en Til-1 slutningslinie, faar man ved den paagældende Ende af Sta- j tionen Overgangen om Hjørnet i begge Overgangsretninger ] uden Niveauskæring. Ved den symmetriske Sporordning i j Fig. 20 kræver som ovenfor nævnt Overgang om Hjørnet | i hver Retning Krydsning med eet Hovedspor, af hvilke to i sammenhørige følgelig kun kan fjernes ved to særlige Til- slutningsspor. Ordningen efter Fig 21 er altsaa i denne Hen- seende bedre end Ordningen efter Fig. 20. Umiddelbar Rebroussering af Togene kræver ved Liniedrift i intet Tilfælde Krydsning af et Hovedspor. Ved Retningsdrift efter Fig. 20 foregaar Rebroussering for den indvendigt liggende Bane uden Krydsning med noget Hovedspor; for den udvendigt diggende Bane maa ved Rebroussering begge den indvendigt liggende Banes Hovedspor krydses. Ved Retningsdrift efter Fig. 21 maa der ved hver Rebroussering finde Skæring Sted med eet Hovedspor paa den anden Bane. Men i Fig. 21 kan der ved a lægges en Driftsbane- gaard med skinnefri Forbindelse til og fra alle Perronspor, og i Fig. 20 ved b og c saml en ved d, der kun ligger godt for den indvendige Bane. Ved Liniedrift kan man kun ved at gaa langl ud finde en Plads til Driftsbanegaarden, der kan faa skinnefri Forbindelse med begge Baner, men ved e kan lægges en Driftsbanegaard, hvor Forbindelsesspo- rene kun krydser Udkørselssporene. Resultatet af Undersøgelsen af en Krydsningsstation for to dobbeltsporede Baner er da det, at man i Alminde- lighed kun vil vælge Retningsdrift, hvor Togovergang uden Retningsskifte er almindelig, under Forudsætning af, at den kan udføres med brugelige Stigningsforhold for en ri- melig Pris. (Fig. 20). Hvor der desuden finder Togovergang Sted med Ret- Fig. 21. Men i øvrigt vil man, navnlig hvor Togovergang fra den ene Bane til den anden enten slet ikke foregaar eller kun 1'orega.ar i ringe Omfang, vælge Liniedrift (Fig. 19). I den midtsjællandske Banes Skæring med Korsør- banen i Ringsted (Fig. 3) og med Kalundborgbanen i Hvalsø faar vi to Krydsningsstationer af denne Kate- gori, men indbyrdes forskellige. I Ringsted skal Togene fra Næstved kunne gaa over paa Linierne til Frederiks- sund og Roskilde, men ikke til Korsør, og ligeledes skal Overgang i modsat Retning kunne finde Sted; Stationen bør da udformes efter Retningsprincippet (Fåg. 20). I Hvalsø er der derimod kun Tale om en simpel Skæring med fælles Station mellem den midtsjællandske Bane og Kalundborgbanen; Linieprincippet bør da anvendes her. Efter de danske Slatsbaners Projekt er Hvalsø Station rigtigt udformet efter Linieprincippet, kun over for Per- ronsystemet maa jeg tage et Forbehold. Ringsted Station er derimod ligeledes projekteret efter Linieprincippet; indløbende Tog fra Roskilde mod Næst- ved skærer udløbende Korsørtog mod Roskilde i Niveau og løber ind til samme Perron som Tog fra Hvalsø, saa der altsaa foran (Øst for) Stationen fremkommer to meget farlige Punkter. Der bliver tre Perroner. 5. Krydsningsstationer for to dob- beltsporede Nærbaner. Hvor to Nærbaner skærer hinanden, tillader man ikke Togovergang for at undgaa Forstyrrelser i Køreplanen, og sørger derfor blot for, al Omstigning bekvemt kan foregaa. Fig. 23. Krydsningsstation for Nærbaner. Paa en saadan Krydsniingsstation anvendes i Alminde- lighed en Ordning efter Retningsdrift (Fig. 22—23). Om- stigning uden Retningsskifte foregaar her mellem de ens- rettede Spor tværs over den imellem dem liggende Øperron. Omstigning med Retningsskifle maa foregaa gennem Tun- nel eller Bro med to Gange Brug af Trappe. Er Togover- gang nødvendig, kan den foregaa ved Udkørselen. I øvrigt skal jeg ikke ved denne Lejlighed komme nærmere ind paa denne Art af Stationer. Den anden Hovedgruppe af Stationer er: B. Stationer i Sækform. For disse kan der gennemføres en lignende Under- søgelse, som ovenfor er foretaget for Stationer i Gennem- gangsform, men da en saadan Undersøgelse for vore For- hold maaske faar mindre Betydning, i hvert Tålfælde er meget speciel, skal jeg her udelade den.