Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

Fire s porede Bane r. Ved fuld firesporet Udbygning af stærkt benyttede Banelinier faar man den dobbelte Fordel, at hvert af de to Sporpar kun skal tage en Del af det samlede Antal Tog, og at man kan lade Togene følge tættere efter -hverandre, hvis man fordeler dem efter deres Hastighed paa de to Sporpar. Under visse Omstændigheder vil man derfor be- stemme sig til at bygge et andet Sporpar, selv om det samlede Antal Tog ,kan optages af det eksisterende Spor- par, hvis man derved opnaar at kunne fordele de Tog, der skal benytte det ene Sporpar, regelmæssigere over Da- gens Timer, eller maaske at kunne benytte en stiv Køre- plan, som del er hensigtsmæssigt i Nærtrafikken. Om man skal benylte Linie- eller Retningsdrift hæn- ger nøje sammen med, hvorledes man vil fordele Trafik- ken over de to Sporpar. Man deler som Regel enten efter Person- og Godstrafik eller efler Nær- og Fjerntrafik, hvor Fjerntrafikken omfatter bande Person- og Godstrafik. Hvor man kan vente en stærk Nærtrafik, lægger man gerne denne paa et særligt Sporpar for at kunne gennem- føre en regelmässig, stiv Køreplan. Den Ulempe, dei saa er, at der paa det andet Sporpar kører Tog Fra de hur- tigste til de langsomste, er ofte ingen Ulempe, fordi især de særlig hurtigt korende Tog ligger samlede paa bestemte Tider af Døgnet, saa der er Mulighed for at lægge Gods- togene ind i de større Mellemrum, idet man er langt friere stillet ved Lægningen af Godstogenes end Persontogenes Køreplan. Derimod virker Godstog forstyrrende paa Nær- trafikspor. Det forlyder, at man vil drive den firesporede Bane Kobenhavn—Roskilde saaledes, at Godstogene benytter Nærsporene, da der ikke skal være Plads til dem paa Fjernsporene. Paa Nærsporene bør de imidlertid ikke komme, og er der ikke Plads til dem paa Fjernsporene, er delte Bevis for, at Banen bør gøres sekssporet. Man op- naar derved desuden, at Sporudfletningen ved Vigerslev bli- ver simplere, og at Godstogenes Overgang til og fra Gods- stationerne paa samtlige Stationer kan foregaa ganske uden Skæring i Niveau med noget Personspor. I Amerika har man enkelte Steder fire Spor for Nær- trafikken, nemlig el Sporpar for Hurtignærtrafikken og et Sporpar for de Nærtog, der holder ved alle Stationer (Fig. 24). For vore Forhold vil der vist kun kunne blive Tale om det Tilfælde, at det ene Sporpar benyttes af Nærtra- fikken, del andet af Fjerntrafikken, idet Godstogene løber paa dette sidste. .leg skal derfor kun anføre, at man paa firesporede Nærbaner bør vælge Retningsdrift, at man, naar det ene Sporpar benyttes af Persontrafikken, det an- det af Godstrafikken, bor vælge Liniedrifl, men i øvrigt ikke komme nærmere ind paa disse Forhold. Derimod vil der maaske være Grund til at omtale Sporføringen i det Tilfælde, man foretager Delingen efter Nær- og Fjern- trafik. Man har for dette Tilfælde ofte anbefalet Retnings- drift, saaledes at Nærtrafikkens Spor kom til at ligge ud vendigt og Fjerntrafikkens indvendigt (Fig. 25). Hvor Fjernsporene ikke benyttes af Godstrafikken, har denne Ordning følgende Fordele. Fig. 24. Firesporet Bane for Nærtrafik. l ig. 26. Firesporet Bane for Nær- og Fjerntrafik efler Linieprincippet. Fjernsporene løber overalt, og Nærsporene paa de Stationer, der ikke benyltes af Fjerntogene, igennem Sta- tionerne uden Modkurver. Paa de Stationer, der er fælles for Nær- og Fjerntrafik, kan Omstigning i samme Retning foregaa, uden at man skifter Perron. Man kan paa enhver Station føre Tog over mellem Nær- og Fjernspor i samme Retning uden Krydsning med et Hovedspor. Hvis et Spor mellem to vilkaarlige Stationer midlertidig ikke kan benyt- tes, føres Togene til og fra det andet Spor i samme Ret- ning, ligeledes uden al de krydser et Hovedspor. Hvis Fjernsporene ogsaa benyltes af Godstogene, kryd- ses Nærsporene ved Ind- og Udsætning af Godsvogne paa alle Mellemstationer, og saadanne Krydsninger er selvføl- gelig uheldige. Man kunde undgaa disse Krydsninger, hvis man paa alle Stationer, hvor der er Godsstation, f. Eks. indlagde Forbindelsesspor med skinnefri Skæring mellem Fjernsporene og Godsstationen. 1 Almindelighed bliver et saadant Anlæg dog dyrt. Paa Nærbaner er det ofte Tilfældet, at Trafikken af- tager udefter, saa man paa en eller anden Station lader f. Eks. Halvdelen af Togene vende, en Ordning, som, saa vidt vides, vil blive bragt til Anvendelse i Klampenborg. Her skal altsaa Nærsporene af Hensyn til de Tog, der skal fort- s:vtte til Ringsted, føres sammen med Fjernsporene i samme Retning. Ordnes de fire Spor til Klampeøborg efter Linieprincippet (Fig. 26), faar man paa alle Stationer Fordelen ved, at enkelte Godsvogne ikke skal føres over Nærsporene, men man faar Ulempen ved vanskeligere Om- sligningsforhold, ved at Publikum vanskeligere finder sig til Rette, og endelig ved, at Sammenføringen af Nær- og Fjernspor ved Klampenborg medfører en farlig Krydsning mellem lo Spor i Niveau (sig. Fig. 11). Ordnes de fire Spor derimod efter Retningsprincippet, fjernes disse Ulem- per, og man beholder kun tilbage den Ulempe, at enkelte Godsvogne skal føres over Nærsporene. Personlig anser jeg denne Ulempe par denne Bane som værende af mindre Betydning. Om man ved Valget af Retningsdrift skal lægge Nær- sporene inderst eller ydersi er for saa vidt ligegyldigt. Lægges de inderst, faar Fjernsporene Modkurver paa Sta- tionen. men det bliver maaske noget lettere at anbringe Driftsbanegaarden i Klampenborg saaledes som lidligere omtalt (Fig. 12). Jeg skal derefter til Slut tillade mig al fremsætte nogle Udtalelser af mere polemisk Natur. Som det vil være alle i denne Forsamling bekendt, fandt der den 1. d. M. en Jærnbaneulykke Sted ved Ind- kørselen til Københavns Station; jeg skal ikke her komme nærmere ind paa selve denne Begivenhed, da den er til-