Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

 strækkelig bekendt. Da det imidlertid af de i Dagspressen fremkomne Meddelelser fremgik, at man ikke inden for de paagældende Myndigheder eller i Offentligheden havde faaet fat i, hvad der efter min Mening var Sagens Kærne, fremsatte jeg i »Berlingske Tidende«« Aftenudgave den 10. d. M. nogle Udtalelser, hvori jeg hævdede, at det primære Punkt ved en Banes Sikkerhedsforhold var Sporføringen, det sekundære de Signal- og Sikringsanlæg, der er nød- vendige, dels for i Almindelighed at sikre Toggangen, dels for al dække farlige Punkter i Sporforingen. Jeg hævdede, at Ulykken næppe var sket, hvds Sporføringen ved Vigers- lev havde tilfredsstillet de moderne Fordringer, at Sporene altsaa havde været flettet ud. Jeg maa maaske her indskyde, at der vistnok indtil de mindste Detailler er Enighed mellem Statsbanernes Inge- niører og mig om, hvorledes Sporføringen bør være. Man har saaledes allerede i 1914 udarbejdet Projekt til Udflet- ning af Sporene ved Vigerslev, og Direktør Raben’s Svar til mig i »Berlingske Tidende« den 13. d. M. viser da ogsaa, at man blandt Statsbanernes Ingeniører anser Udfletning for nødvendig, hvor Forholdene kræver det. I sit Svar udtalle Direktør Raben imidlertid bl. a., at der foretages Udfletning paa Aarhus nye Banegaard. Dette er desværre kun delvis rigtigt; jeg maa meget beklage denne Uklarhed, den kan kun vildlede Offentligheden og kan næppe forsvares. Ganske vist udflettes de fleste Spor, men der bliver tilbage en Skæring i Niveau mellem Gods- sporene fra Skanderborg og Langaabanen, og denne Skæ- ring er efter mit Skøn farlig, selv om den søges dækket ved Sandspor m. ni., da det er en Skæring mellem to ind- løbende Spor. Paa samme Maade i Hellerup. Man maa af Direktør Raben's Erklæring faa det Indtryk, at Udfletningen ogsaa her bliver fuldstændig, hvad den, saa vidt jeg ved, ikke bliver, idet der bliver Skæring i Niveau mellem to udlø- bende Togveje. At jeg -ogsaa finder den vedtagne Plan for Ringsted Station farlig, har jeg allerede omtalt. Den Udfletning, Di- rektør Raben her taler om, kan næppe kaldes Udfletning. Da jeg imidlertid fra Dansk Ingeniørforenings Besty- relse fik en Anmodning om her i Foreningen at tale om disse Forhold, fortsatte jeg ikke Diskussionen i Dagbla- dene, hvad jeg maaske nok kunde have haft Lyst til, men der vil jo i Aften blive Lejlighed til i fornøden Grad at ud- veksle Anskuelser. Men jeg tillader mig at henstille, at Diskussionen begrænses til de af mig rejste Spørgsmaal. Trafikministeren har, saa vidt jeg kan skønne efter Dagbladenes Referater, i Folketinget udtalt sin Misbil- ligelse af, at jeg offentlig har udtalt mig. Jeg maa beklage, at jeg ikke paa dette Punkt kan være enig med Ministeren; Spørgsmaalet er for mig udelukkende, om mine Bemærk- ninger har været rigtige eller ej. Jeg anser det ubetinget for min Pligt til enhver Tid efter Evne at bidrage til de sikrest mulige Forhold paa de danske Jærnbaner, og jeg tror, at jeg her har den offentlige Mening paa min Side. Til Foredraget sluttede sig en Diskussion, der er refe- reret i »Ingeniøren« 1920, S. 158.