Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

fe Meddelelse XXXV111I. Kulkrise, Ingeniørvidenskab og Jærnbanedrift. Af Professor A. R. Christensen, M. Ing. F. Trafikminister Slebsager har i Rigsdagen udtalt, at han havde til Hensigt at lade foretage en grundig Under- søgelse af vore Statsbaners Organisation og Økonomi, og dette Løfte maa sikkert fra alle Sider modtages med Glæde. Denne Udtalelse l'ra Trafikministerens Side lader mig for- mode, at nogle tekniske Betragtninger maaske vil kunne paaregne Interesse, og jeg skal da paa Grundlag af den nyeste tekniske Tidsskriftlitteratur tillade mig at gengive nogle af de Bestræbelser, der nundl om i Verden udfoldes fra Jærnbaneingeniørernes Side for igen at bringe Jærn- banerne økonomisk paa Fode efter den Krise, hvori de i Øjeblikket befinder sig paa Grund af de abnorme Kulud- gifter og de stigende Lønninger, uden at det skulde blive nødvendigt at gaa til en stor, varig Forhøjelse af Taksterne. En Elektrificering af Jærnbanerne vil bringe Brænd- selsforbruget ned; fremstilles Elektriciteten ved Damp, an- gives det, at man vil kunne nøjes med den halve Brænd- selsmængde, af hvad der nu bruges paa Damplokomo- tiverne; raader man over Vandkraft, bliver Forholdet na- tionaløkonomisk endnu fordelagtigere. En Elektrificering vil endvidere gøre de eksisterende Anlæg mere ydedygtige, saa en ellers nødvendig Udvidelse kan udskydes, og den vil stille mindre Krav til Personale. Ved Indførelse af en gennemgaaende Godstogsbremse vil der kunne spares et ret betydeligt Personale. Det blev for et Par Aar siden angivet, at man i Tyskland havde fun- det en tilfredsstillende teknisk Løsning af dette Problem — Godsvognenes Overgang til fremmede Landes Baner kan maaske virke imod denne Forbedring —, hvorved man paa de preussiske Statsbaner med en Udgift paa 300 Millioner Mark skulde kunne spare en Mandskabsstyrke paa 40 000 Mand. Med alt Forbehold overfor Tallene vilde dette sige, at man i Danmark med en Udgift af 25 Millio- ner Kr. (100 pCt. Prisstigning) skulde kunne spare ca. 1500 Mand, hvis Lønning vel i hvert Fald maatte s ailles til 6 Millioner Kr. aarligt. Det Hovedspørgsmaal, jeg her ønsker at fremdrage, er imidlertid Spørgsmaalet om en Elektrificering, og jeg skal begynde Omtalen af det med en Oversigt over, hvad der indenfor dette Omraade i Øjeblikket foregaar ude i Verden. De forenede Stater1) producerer aarlig ca. 500 Millio- ner t Kul og bruger deraf til Jærnbanerne ca. 115 Millioner t, men Priserne paa Kul er endnu her saa lave, at den Formindskelse i Forbruget, som en almindelig Elektrifice- ring vilde bevirke, ikke vil være tilstrækkelig til at bære Udgifterne ved Ombygningen. En Undtagelse danner dog de nordlige Stater, hvor Kul og Olie er dyre, men hvor der findes rigelig Vand- kraft, saa Elektrificeringen her frembyder Fordele. I Mon- tana og Washington-Staterne er Chicago—Milvauke—■ Saint Paul og Butte—Anaconda-Banerne elektrificerede. Banen fra Avery til Harlowtown med Forlængelse fra Othello til Seattle er saaledes elektrificeret i en Længde af 1000 km. Denne Elektrificering er vistnok den hidtil største; der benyttes 42 Lokomotiver paa ca. 3500 HK. ■) Revue générale des Chemins de Fer 1920. (eller i ail ca. 147 000 IIK.). Brændselsbesparelsen an- gives lil 400 000 t aarlig. 1 Europa har Kulmangelen kaldt mange Projekter frein, især i de Lande, hvor den mærkes stærkest, som Schweiz, Italien og Frankrig. De schweiziske Jærnbaner bruger aarlig 3 500 000 t Kul; som maa købes i Udlandet, medens Landet har til- strækkelig Vandkraft (3 Millioner HK.) lil Elektrificering af hele Jærnbanenettet De schweiziske Statsbaner, hvis Linienet er 4 500 km langt, kræver til fuldstændig Elek- trificering i Middel ca. 200 000 HK. med el Maksimum paa ca. 600 000 HK. Statsbanerne har først tænkt at ville elektrificere Gotthardbanen og begyndte i den Anledning i 1913 at bygge Vandkraftanlæggene ved Riton og Arnsteg og at ombygge Liniestykket fra Ertsfeld lil Bellinzona paa ialt 109 km Længde. Regeringen vedtog i 1918 et almindeligt Program for Elektrificering, efter hvilket Banerne er delt i tre Grupper. Første Gruppe (1128 km) omfatler alle de Linier, hvis Elektrificering især har Betydning; med en middel Vand- kraft paa 76 000 HK. vil man paa disse kunne spare ca. 2 Millioner t Kul, eller over Halvdelen af det totale Forbrug. Anden Gruppe (601 km) omfatter Linier med svag Trafik, hvis Elektrificering maaske vil have Betydning paa Grund af deres Beliggenhed, og tredje Gruppe er en- delig Resten af Banenettet. Dette store Program er man begyndt at udføre. Stats- banerne køber ikke flere Damplokomotiver, og Gotthard- banens elektriske Drift kan vistnok snart paabegyndes. I Italien har man i mange Aar arbejdet paa Ind- førelse af elektrisk Drift paa Banerne, da man ligeledes her maa købe alt Brændsel i Udlandet, medens man i Lan- det raader over en Vandkraft paa ca. 5 Millioner HK. Delte Forhold er især blevet klart under Krigen. Før denne var der allerede elektrificeret ca. 450 km, og de i Norditalien liggende Dele heraf har fuldt ud svaret til Forventningerne, selv under de stærkesle Troppetransporter. Elektrificeringen af de 450 km af det totale Banenet paa 13 641 km har medført en Kulbesparelse paa 180— 200 000 t aarlig, og den paatænkte Elektrificering af endnu 1770 km Statsbane vil medføre en yderligere Besparelse paa ca. 500 000 t Kul; i Aaret 1917—18 var det totale Kulforbrug ca. 2,5 Millioner t. I alt tænker man paa at ville elektrificere 4 500 km Bane, eller ca. en Tredjedel af hele Banenettet, hvorved man vil kunne spare over Halv- delen af Kulforbruget. I Frankrig er Kulsituationen maaske ikke saa vanskelig som i Nabolandene, men man overvejer dog sna- rest muligt at udnytte den Vandkraft paa ca. 8 Millioner HK., som Landet er i Besiddelse af. I 1913 brugte Frankrig i alt 60 Millioner t Kul, hvoraf over '/g maatte indføres. Jærnbanerne brugte ca. 7 Mil- lioner t. I Løbet af en halv Snes Aar vil Kulunderskuddet formentlig vokse til ca. 40 Millioner t og Banernes Forbrug til 10 à 12 Millioner t. En Elektrificering vil sandsynligvis, i hvert Fald del-