Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

vis, opveje denne Forøgelse; man paatænker at elektri- ficere ca. 8 200 km, heri indbefattet de 150 km, som Syd- baneselskabet allerede har ombygget, og mener derved at kunne spare ca. 2 Millioner t aarlig. Sydbanen vil elektrificere ca. 3 000 km, Orléansbanen 3 000 km og P.—L.—M. ca. 2 200 km; i disse sidste er ind- befattet Hovedlinierne fra Lyon til Marseille, fra Mar- seille til Vintimille, fra Tarascon til Cette o. s. v. I Tyskland er der allerede for en halv Snes Aar siden blevet udarbejdet et omfattende Forslag lil Elektri- ficering. Til Fremstilling af Elektriciteten skulde i Nord- tyskland bruges Tørv og Brunkul paa selve Fremstillings- stederne, i Sydtyskland Vandkraft, hvoraf man raadede over ca. 1,5 Millioner HK. Strækningen Dessau—Bitter- feld (aabnet 1909) er en Del af Hovedbanen fra Magde- burg til Leipzig (118 km); Kraftstationen ligger ved Mul- denstein i Nærheden af Bitterfeld, midt i et rigt Brunkuls- leje. Man har ment, at de preussiske Statsbaner ved en almindelig Elektrificering skulde kunne bringe Kulforbru- get ned fra 13 Millioner t til 5 Millioner t aarlig,1) idet der samtidig blev udvundet en Del Biprodukter som Ammo- niaksoda m. m. I Belgien elektrificeres Banen fra Bryssel til Ant- werpen. Om de økonomiske Resultaler af den elektriske Jærn- banedrift har det hidtil været meget vanskeligt at faa nøj- agtige Oplysninger, da man i Hovedsagen kun har udført delvise Elektrificeringer og som oftest paa Linier af særlig Beskaffenhed. Af de 1 200 00 km Bane, der i alt findes i Verden, er næppe 10 000 elektrificerede, og i de fleste Tilfælde er det Tunnelbaner eller Baner med stærk Stigning, hvor Prisen for Dampdriften ikke har været bestemt særligt. Dette er saaledes Tilfældet med de fleste af de europæiske Baner, saaledes Simpion, Lötschberg, Mont-Cenis, Sankt-Gott- hard-Banerne o. s. v. *) Verkehrstechnische Woche Nr. 3/4 1919. I De forenede Stater har man ca. 700 elektriske Loko- motiver af meget forskellig Type, der løber paa 8 000 km Bane (13 000 km Spor), imod 65 000 Damplokomotiver af mindre forskellig Type, løbende paa over 420 000 km Bane (650 000 km Spor). Men ogsaa i Amerika er Elektri- ficeringen bleven udført af særlige og lokale Grunde og bar saaledes ogsaa her en eksceptionel Karakter. I hele Verden er der saaledes næppe over 1 000 elek- triske Lokomotiver i Drift mod over 300 000 Damploko- motiver. Det er ikke en Gang 1 pCt. af hele Banenettet i Verden, der er elektrificeret, saa Erfaringerne kan selvfølge- lig kun være mangelfulde. Den tekniske Side af Spørgsmaalel skal i øvrigt ikke omtales I vore Nabolande Sverige og Norge, hvor man heller ikke i Landet har Kul, har Elektriflceringsproblemef i lang Tid beskæftiget Sindene, da man raader over en be- tydelig Vandkraft. I N o r ge drives nogle mindre Baner allerede elek- trisk, medens Hovedbanen fra Kristiania til Drammen er under Ombygning til elektrisk Drift. t Sverige har man fra 1905—1907 paa Banerne fra Tomteboda til Värtan og Stockholm—Järva afholdt For- søg med elektrisk Banedrift, efter hvis Afslutning Banen fra Kiruna lil Riksgränsen (120 km) blev elektrificeret. Nu i dette Foraar har den svenske Rigsdags Andetkammer bevilget 23 Millioner Kr. for 1921 ti! Elektrificering af Ba- nelinien Stockholm—Göteborg. Førstekammer havde tid- ligere vedtaget dette. Bevillingen af de 23 Millioner Kr. tør vistnok betragtes som en principiel Beslutning om hele Statsbanenettets Elektrificering i de kommende Aar. Nogle Bemærkninger om de svenske Statsbaners Elek- trificering vil maaske derfor kunne paaregne nogen In- teresse og skal da gives paa Grundlag af et Foredrag af Kon- torchef Ivar öfverholm (Teknisk Tidskrift (svensk) Nr. 15/1919). De.t er Tanken, at de Baner, der har det største aar- lige Kulforbrug pr. km, elektrificeres først, og samtidig elektrificeres de til dem hørende Sidebaner. Tabel 1. De svenske Statsbaner. Sammenligning mellem Maskinafdelingens Udgifter ved Dampdrifl og elektrisk Drift for den forventede Trafik i 1925 (Prisniveau 1913). Strækning Bane- læng- de km Kul- forbrug ved Damp- drift ialt t Dampdrift Elektrisk Drift Forøgelse i Anlægs- udgift ved Indførelse af elek- trisk Drift Kr. Beregnet Gevinst pr. Aar ved Ind- førelse af elektrisk Drift Kr. Kul- forbrug ved Damp- drift pr. Banckm. t Forøgelse af An- lægsud- gift pr. sparet Ton Kul Kr. Anlægs- udgift Kr. Aarlige Udgifter Kr. Anlægs- udgift Kr. Aarlige Udgifter Kr. Hovedbaner: Stockholm —Göteborg 458 175 600 16 000 000 9 654 800 44 996 300 9 180 957 28 996 300 473 843 384 165 Järna o. Katrineh.-Trälleborg 631 203 536 20 740 000 11 64! 100 58 394 300 11 427 991 37 654 300 213 109 322 185 Stockholm — Bracke 515 149 664 12 660 000 7 867 500 36 421 450 7 360 855 23 761 450 506 645 290 159 Göleb. — Malmö o. Helsingborg 327 86 112 9 000 000 4 879 600 25 013 005 4 716 460 16 013 005 163140 264 186 Krylbo—Mjölby 253 59 536 5 040 000 3 065 600 15 812 635 2 947 793 10 772 635 117 807 236 181 Falköping R.—Nässjö 112 22 048 2 160 000 1 331 200 6 586 000 1 265 452 4 426 000 65 748 197 201 Laxâ—Charlottenberg 206 35 432 3 300 000 2 097 700 Il 106 355 2 038 571 7 806 355 59 129 172 ■222 Bracke—Storlieii 233 28 000 2 140 000 1 323 900 9 457 965 1 427 903 7 317 965 -=-104 003 120 261 Bracke —Boden 629 72 000 5 600 000 3 433 800 25 655 235 3 864 353 20 055 235 4-430 553 114 278 Göteborg—Stirömstad 181 19 792 1 960 000 1 163 200 7106155 1 180 499 5 146 1S5 4- 17 299 110 260 Kristinehamn—Mora — Orsa m. Sidebaner 300 16 680 1 740 000 1 077 878 9 086 200 1 316 717 7 346 20Ü ; 238 839 60 440