ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
... ___________ ______________________ __________________________________ — 284 — tydning, al der spares paa del disponible Brændsel, saa den København—Rungsted—Helsingør (2 Spor) 92,4 kan faa Raadighed over saa meget mere. Hellerup—Snekkersten (delvis 2 Spor) ..... 60 6 Danmark raader, som bekendt, over en saare ringe Vandkraft, men det er teknisk muligt at føre Elektricitet hertil fra de svenske og norske Vandfald. Vore store Tør- vemoser kunde ir.aaske bruges, og selv Elektricitet, frem- bragt ved Damp, kunde maaske med Fordel benyttes. Danmarks normale uarlige Kulforbrug (»Ingeniøren« Nr. 1—1918) er: Til Jærnbanerne ......... 550 000 t — Gasværkerne ......... 500 000 - — Elektricitetsværkerne .. 100 000 - — Industrien ........... 1 300 000 - — Opvarmning ......... 500 000 - 1 alt .... 3 000 000 1 Hovedmængden af <le 550 000 t Kul, der bruges af Jærn- banerne, anvendes paa Hovedlinierne, og kunde der over- hovedet være Tale om en Elektrificering her hjemme, maatte det vel være disse, der først vilde komme i Betragt- ning. Jeg ansælter skønsmæssigt den aarlige Kulbesparelse vod en Elektrificering af disse lil ca. 100 000 t. Er Kulpri- sen 150 Kr. pr. t, vilde Besparelsen i Penge aarlig være ca. 15 Millioner Kr. Ilvis man nu gik ud fra, og det maa blive Statsbaner- nes forretningskyndige Ledelses Opgave at skønne her over, at Kulprisen i en Aarrække blev liggende omkring denne Værdi, maalle det næste være al beregne, hvor me- get en Elektricificering af vore Hovedlinier vilde koste, saa man kunde danne sig en Mening om, hvilken Forrent- ning man kunde opnaa. De Hovedlinier, der i forste Omgang kunde komme i Betragtning, vikle maaske blive: København—Korsør (2 Spor) .............. 220,0 - I Ringsted—Gjedser ......................... 165 0 - Nyborg—Strib (2 Spor) .................... 167,6 - Lunderskov—-Skjern ....................... 116 0 - Vamdrup (—Flensborg) —Aalborg (2 Spor) .. 577,6 - I alt ca..... 1 400 km I alt altsaa ca. 1400 km Enkeltspor. Regnes Forøgel- . sen i Anlægsudgift ved Indførelse af elektrisk Drift (sig. Tabel I) til 75 000 Kr. pr. km, bliver Forøgelsen i alt ca. 100 Millioner Kr. Denne Udgift skulde saa forrentes af ! Kulbesparelsen, der ovenfor er angivet under en besteml Forudsætning lil ca. 15 Millioner Kr.-aarlig. Men en Elektrificering kunde maaske bevirke, at man i en Aarrække ikke behøvede at udføre de allerede bevil- gede Dobbeltsporanlæg m. m., uden at jeg dog her skal 1 komme nærmere ind paa alle disse Forhold. Kun skal jeg fremhæve, at de store Sligningsforhold (indtil 1 : 80 à 1 : 100) paa vore Hovedbaner ubetinget taler til Gunst for den elektriske Drift, idel denne, som ovenfor omtalt, til- lader en betydelig Forøgelse af Togvægten. Inden jeg afslutter disse Udtalelser, maa jeg endnu en Gang præcisere, at jeg tager alt Forbehold over for de Tal, jeg har angivet for de danske Baner. Hensigten med ovenstaaende har kun været den, at jeg har ønsket at hen- | lede Opmærksomheden paa, at man ved den af Traflk- ! ministeren lovede forestaaende Undersøgelse af vore Stats- baner ikke bør indskrænke sig til de rent administrative Forhold. Jeg ser i hvert Fald saaledes paa denne Sag, at den i første Linie er af teknisk Natur; der stilles her Inge- niørvidenskaben og vore Ingeniører maaske den største Opgave, deres Fædreland endnu har anmodet dem om at medvirke lil Løsningen af.