Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

285 Meddelelse XL. Konkurrencen angaaende en Jærnbanebro for »Västra Stambanan över Hammarbyleden ved Arsta Holmar«. Af Professor A. Ostenfeld, M. Ing. F. Som et af de første Led i den paalænkte Banegaards- omordning i Stockholm skal den her omhandlede Bro ind- gaa. Hovedlinierne syd- og vestfra, der løber sammen ved Södertälje, føres for Øjeblikket over Ärsta-Viken ved Lilje- holmen og dernæst gennem Södermalm i en stor S-Kurve for endelig over Målaren og Riddarholmen at naa ind til Centralbanegaarden. Overgangen over Årsta-Viken skal nu flyttes fra Liljeholmen ca. 1,5 km mod Øst og samtidig hæves over den nye Vandvej gennem Harnmarby Sjön— Årsta-Viken—Liljeholms-Viken lil saa stor en fri Højde, at Størsteparten af Fartøjerne kan passere under Broen. Paa Brostedet deles Farvandet af en lille Holm i to Løb, et søndre og et nordre. Det sidste fører langs en Kaj- gade (Årsta Strand) paa Södermalm, hvor der med Tiden kan ventes en Del lokal Trafik, saaledes at den gennem- gaaende Sejlads naturligst henvises til det søndre Løb, der ogsaa har størst Dybde. I Betingelserne for den nye Bro er det derfor foreskrevet, at der over søndre Løb skal holdes en fri Aabning paa mindst 100 in med 26,0 m fri Højde. Men desuden skal der for Gennemslæbning af høj- mastede Fartøjer i Broen indbygges et bevægeligt Led med 24 m fri Aabning. Angaaende Placeringen af den bevæ- gelige Bro lød Hovedbestemmelsen i Betingelserne paa, at den skulde anordnes paa »lämplig plafs«, og det udtales videre, at det af Hensyn til Sejladsen maa anses for hel- digst at forlægge den til Hovedløbet syd om Holmen, men at en Forlægning andet Steds hen kan godkendes, naar der herved kan paavises væsentlige Fordele for Broens Konstruktion. For at det ikke skal blive nødvendigt at komme tilbage til dette Punkt, skal det straks nævnes, at mange af de konkurrerende havde taget Spørgsmaalet om den heldigste Plads op til Undersøgelse, og adskillige var derved naaet til det Resultat, at det baade for Søtrafikken og for Broen var fordelagtigst at flytte det bevægelige Parti bort fra det søndre Løb, enten til det nordre Løb, hvor det dog maaske kunde genere den lokale Trafik noget, eller bedre til et nyt kunstigt Løb, der uden altfor store Udgif- ter kunde tilvejebringes gennem en Lavning i selve Hol- men. Funderingsforholdene var meget vanskelige, idet den faste Grund, til Dels Klippe, kun træder frem i Dagen paa Sydsiden omtrent lige ved Stranden, paa Holmen, og paa Nordsiden et Stykke inde paa Södermalm; i Sejlløbet lig- ger den derimod dybt nede og er dækket af et mægtigt Lag »lös Lera«, som i nordre Løb naar ned fil 18—19 m, i søndre Løb endog til ca. 24 m under D. V. Broens Længde i alt, maalt i Skinnehøjde, er ca. 750 m; maalt i Vandspejlet er søndre Løb godt 200 m bredt, Holmen indtager en lidt længere Strækning og nordre Løb ligeledes ca. 200 in, idet dog den nye Kajgade i Brolinien ■ lodrette Planer gennem Charniererne af Portaler, der er rykket ca. 70 m ud; Broen føres hen over Kajen helt | ind til det høje Land paa Södermalm. Broen skal straks bj'gges dobbeltsporet og skal senere kunne udvides til 4 Spor. Der kunde anvendes Jærn- eller Beton- (Jærnbeton-) Konstruktioner; Jærnkonstruktioner skulde forsynes med Træ-Tværsveller og beregnes for Lo- komotiver med 18 t Aksetryk (med Tillæg for dynamiske Virkninger efter de svenske Statsbaners Normalbestemmel- ser); paa Betonkonstruklioner skulde Ballasten føres over med 70 cm Tykkelse under Skinne-Underkant, og de skul- de beregnes for 20 t Lokomotiv-Aksetryk (uden dynami- ske Tillæg). Ved Konkurrencen, som udskreves i August 1918 med Indleveringsfrist til 1. Februar 1919, hvilken dog senere Forlængedes lil 15. Maj 1919, forlangtes leveret: en Over- sigtstegning med Stand- og Grundrids og Tværsnit i 1 : 400; legning af del bevægelige Parti med Maskineriets Anord- ning i 1 : 100; foreløbige Stilladstegninger; en Perspektiv- tegning af hele Broen; Styrkeberegninger med Detailskit- ser, Masseberegninger og Overslag (efter opgivne Enheds- priser) samt en kort Beskrivelse. Der var udsat Præmier paa 15 000, 10 000 og 5 000 Kr. og stillet 5000 Kr. fil Raadighed for Bedømmelseskomiteen til Indkøb. Der indkom i alt 33 Projekter, adskillige af dem med flere Varianter, og i de fleste yar der aabenbart nedlagt et meget betydeligt Arbejde. Den gennemsnitlige Overslags- sum for alle indkomne Projekter i færdig udbygget Til- stand (for 4 Spor) beløb sig til 18,5 Mili. Kr. (Nutidspri- ser), hvoraf i Almindelighed lidt over Halvdelen faldt paa 1ste Byggestadium. — Der skal nu meddeles nogle Oplys- ninger om de præmierede og indkøbte Projekter.1) 1ste Præmie. Motto: »S i m p 1 i c i t a s«, For- fattere: Maschinenfabr. Augsburg-Nürnberg (Gustavsburg), Dyckerhoff & Widmann, A/B Arcus, Stockholm, Arki- tekter: Sven Jonsson og Olof Lundgren. Projektet omfatter tre Alternativer, af hvilke Fig. 1 viser det, der ved Bedømmelsen stilledes i første Linie. Det bevægelige Parti er henlagt til det omtalte Løb gennem selve Holmen og konstrueret som en enarmet Scherzer- Klapbro med 25,6 m Spændvidde. Søndre Løb er over- bygget med en Jærnkonstruktion, dannet af en Bue med ophængt Brobane over et Midterfag paa 144 m og af lo Sidefag paa 73 m hver, med 6,5 m høje Paralleldragere under Brobanen. Statisk virker Sidefagene som simple Bjælker, der er forlængede 2 Fag à 8 m ind i Midterfaget og her i Charnierer bærer en 112 m Bue med Trækstang. Buens Pilhøjde, maalt fra Trækstangen til den nedre Flange, er 20 m, Dragerhøjden over Pillerne 14,5 m, i Buens Top 5,5 m. De to Hoveddrageres Afstand er 9,8 m. Hovedvinddrageren er anbragt langs Brobanen og under- støttet ved Tværafstivninger i lodretle Planer over Lejer- ne; dens Flanger dannes af Buernes Trækbaand, i de ud- kragede (16 m lange) Partier af særlige Stænger og i Sidefagene af Paralleldragernes øvre Flanger. En anden Vinddrager følger Buernes Overdel og understøttes i de overfører Reaktionerne til Hovedvinddrageren. Vindtryk- ket paa Buernes nedre Flange overføres til den øvre og nedre Vinddrager ved Hængestængernes Bøjningsmod- stand; disse sidste har nittet I-formet Tværsnit med 600 ’) I Hovedsagen efter Tekn. Tidskr., Väg- och Vattenbyggnads- konst, Haft 1, Jan. 1920.