Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I oc I lagene; og endelig en Vinddrager langs Brobanen, afbrudt I alle Alternativer er der i søndre Sejlløb stillet to og i Længderetningen bevægelig understøttet ved Porta- Mellempiller (pneumatisk funderede paa Jænibeton-Cais- lerne, saa den ikke virker som Trækbaand. Ogsaa Bro- banekonstruktionen er afbrudt paa disse Punkter (Skinne- dragerne bevægeligt understøttede). Monteringen er tænkt udført paa fast Stillads; de bærende Pæle, der er samlede af 4 Stkr. 18 X 18 cm Tømmer med forsatte Stød, ram- nes for at faa en sikker Styring gennem et 3 m tykt Grus- lag, der fyldes i en opmudret Rende. Syd for det store Fag over Sejlløbet og ligeledes over Holmen hen til og noget paa den anden Side, af Klapbroen er anvendt indspændte Jærnbetonhvælvinger af 19—22,6 m Spændvidde, formede efter Tryklinien for hvilende Be- lastning, med Jordfyld og Frontmure, disse sidste afbrudte ved Dilatationsfuger over Pillerne. Over nordre Sejlløb og Strandgaden er i Fig. 2 vist en 107 in lang Buekonstruktion med To-Charniersbuer al Jærn. I et alternativt Forslag er der stillet en Mellem- pille i Kajlinien og anvendt en 75 m Jærnbelonhvælving over Sejlløbet og en 31,3 m Hvælving over Gaden. Ende- lig er i et tredie Alternativ den store Hvælving over Sejl- løbet erstattet med lo mindre, omtrent som den nævnte over Gaden. Idet Kajlinien og Broens Midtliiiie danner en spids Vinkel paa ca. 65° med hinanden, er dette Parti i alle Alternaliver udført som skæv Bro, og medens dette hverken for den store Jærnbue eller for de mindre Jærn- betonbuer fører til usædvanlige Vanskeligheder, kan det samme ikke siges at være Tilfældet for det 75 m Fag, idet en saa stor Bue neppe tidligere er bygget skæv. For at formindske Vridningen er Hvælvingen derfor delt paa langs, saa hver Halvdel belastes centralt af ét Spor, og der er anstillet en omhyggelig Beregning af Vridnings- paavirkningen og indlagt Armering specielt til Optagelse af denne. Over den store Bue er anvendt en Bjælke-Bro- bane, der bæres af gennemgaaende Tværvægge, over den 30 ni Hvælving derimod Jordfyld og Frontmure. mest Holmen. Medens der i den tilsvarende søndre Sideaab- 3die Præmie. Motto: »H a m m a r b y 1 e - ning mellem Charnieret og Endepillen er indlagt en ai- de n«, Forfattere: Friedr. Krupp A. G. (Friedrich-Alfred- mindelig svævende Bjælke, er den tilsvarende svævende Hütte, Abllg. Eisenbauwerkstätten, Rheinhausen), Grün Bjælke i nordre Sideaabning erstattet af Klappen; i Ste- ife Bilfinger, Mannheim. det for paa en Anslagspille finder Klappen altsaa sit An- soner) og altsaa anvendt en Overbygning med tre Fag. Denne bestaar i Midterfagel af en Bue med Trækslang og ophængt Brobane, og Buen fortsætter sig i Sideaabninger- ne (ca. 47 m) som Paralleldragere under Brobanen; i I Sidefagene er der indskudt Charnierer. Idet Buerne, som det ses i Fig. 3, ved Mellempillerne stikker ned under Bro- banen, har Aabningen i Midlerf'aget maattet gøres noget større end de forlangte 100 m; i det ene Alternativ er Spændvidden netop saa stor som nødvendigt for den frie Aabnings Skyld, d. v. s. 119 m, i de tre andre er den for- øget til 152 m, vel nærmest for Udseendets Skyld. For det 119 m Midterfag er Pilhøjden, maalt fra Trækbaandet til nederste Flange, 18,0 m, Buens Højde i Toppen 3,0 m, Bue-Underdelen formet efter en Parabel. I Sidefagene ligger Dragerhovedet i Rækværkshøjde. I de tre af For- slagene er Buen og Dragerne i Sideaabningerne udført som Gitterkonstruktion, i det fjerde derimod (det i Fig. 3 viste) som massiv Pladekonstruktion. Dette sidste er jo i de senere Aar bleven, om man saa maa sige, moderne, og ikke med Urette, idet man derved faar en roligere vir- kende Konstruktion med kraftigere Linier. Specielt her, hvor den færdig udbyggede Bro faar fire Hoveddragere bag hinanden, er Tanken sikkert riglig. Søndre Sidefag og Klappen monteres i alle Tilfælde paa fast Stillads. Den 119 m Bue tænkes derimod monteret og færdignittet ovenpaa det søndre Sidefag og Endepillen og dernæst bragt paa Plads ved en Forskydning paa langs, hvorunder Bagenden hviler paa Ruller og Skinner, For- enden paa Pontoner, saaledes som det nu adskillige Gange er udført. For de 152 m Midterfag har man dog ikke tur- det indlade sig paa denne Fremgangsmaade og har derfor regnet disse større Dragere monterede paa fast Stillads. Klapbroen er, som sagt, henlagt til Sideaabningen nær- 1-ig. 3. Projeklet omfatter fire Alternativer; Fig. 3 viser et læg paa den fra Midterfaget udkragede Dragerarm. Ved af de ved Bedømmelsen foretrukne. Klapbroen, énar- ; denne Ordning har man undgaaet den Afbrydelse af met og med fast Akse, er her lagt i søndre Sejlløb, ! Broens Hovedlinier, som ellers let følger med Indlæggel- • den nærmest Holmen liggende Sideaabning. Den bliver sen af en Klapbro; men Konstruktionen kommer jo unæg- herved skæv og har derfor faaet en Aabning paa 32,5 m : lelig til at tage sig ud som noget andet, end den virkelig er, °g en teoretisk Længde (til Midte af Klapakslen) paa og man faar ikke Gennemsejlingsaabningens Plads mar- 36,0 m. I keret, saa den kan ses paa Af stand.