Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

320 - havde tiltænkt Selskabet. Dette udrettede ogsaa et stort Arbejde i de førse Aar efter dets Dannelse, men Resul- taterne svarede alligevel ikke til Qrsted’s Forventninger. Han greb derfor med Iver Lejligheden til at faa stiftet en virkelig teknisk Højskole, da Professor Ursin i 1827 foreslog Oprettelsen af en polyteknisk Skole, nærmest i Lighed med de tyske »Gewerbeschulen«. Ørsted, der blev Ordfører i det Universitetsudvalg, hvortil Professor Ursin’s Forslag blev henvist, slog straks til Lyd for at stile højere. I en Skrivelse af 21. Februar 1828 til de andre Udvalgsmedlemmer gjorde han Rede for sine Pla- ner. »Professor Ursin har tænkt sig en egentlig Haand- værkerskole, som vilde være en i sig selv meget nyttig Indretning; men Kongen har ved at sende Forslaget til Universitetet vist, at han vil en mere omfattende An- stalt, hvori Embedsmænd saavel af Civil- som Militær- etaten kunde dannes, og hvortil ogsaa Fabrikanter og Håndværkere kunde ty for at erhverve sig de højere Kundskaber, hvortil de trænger .... I den polytek- niske Skole skal ikke blot Kundskaber i de matemati- ske og eksperimentelle Videnskaber meddeles, men og- saa en Færdighed deri opnaas. Jeg tror, at ingen op- naar matematisk Dygtighed, uden at han øver sig i at løse Opgaver og overalt at bruge Matematikken.« — Udvalget tiltraadte Ørsteds Plan, der førte til Op- rettelsen af den polytekniske Læreanstalt ved kongelig Reskript af 27. Januar 1829. — Som bekendt tillagde Ørsted <le rene Videnskaber, især Kemien, Fysikken og Matematikken, flen største Betydning som Grundlag for den tekniske Uddannelse. I sin Tale ved Læreanstaltens Indvielse den 5. Novem- ber 1829 hævdede Ørsted fremfor alt Naturvidenska- bernes Evne til at udvikle og danne de unge. En vigtig Ejendommelighed ved den Dannelse, som den eksperi- mentelle Naturkundskab giver, ser han i den Omstæn- dighed, at den leder til Handling. Med de Kundskaber og Føérdigheder, som kan hentes fra Læreanstalten, vil den unge Polytekniker med Lethed kunne sætte sig ind i det Næringsbrug, han vælger. Vel vil han endnu have Erfaringens Skole at gennemgaa, men han skaanes for de Læredrengeaar, der afholder saa mange dannede unge Mennesker fra Næringsbrugene til stor Skade for Landets Fremgang i Kunstflid og Velstand. I samme Tale hævder han, at skal Videnskaben udøve en stor og omfattende Indflydelse paa det praktiske Liv, maa den, der driver praktisk Virksomhed, selv have videnskabe- lig Indsigt. T de fleste Tilfælde er det Videnskabsman- den, som skal give de store og vidtrækkende Opfindel- ser, men Praktikeren maa have videnskabelig Indsigt for at kunne forstaa disse Opfindelser og paaskønne deres Værdi. Læreanstalten har senere fulgt det Fodspor, som Ørsted ledte den ind paa, og der gives næppe ret mange tekniske Højskoler i Verden, hvor Grundvidenskaberne er sat saa stærkt i Højsædet som paa Polyteknisk Lære- anstalt. Der er ikke her Lejlighed til at komme nærmere ind paa Ørsted’s Ledelse af den polytekniske Lære- anstalt i de første 20 Aar af dens Tilværelse. Det var vanskelige Forhold at arbejde under. Der manglede Penge til Driften, det kneb med at skaffe dygtige Læ- rere, og Ørsted havde desuden mangen en Kamp at be- staa med Tidens Fordomme og Tvangsbestemrtielser. j Ørsted synes at have ejet en god Portion sund Sans og en lykkelig Haand til at gribe Tingene an paa rette Maa- de. Oldermanden for Kobbersmedelauget klagede f. Eks. over, at Læreanstalten havde antaget Svende til forskellige Kobbersmedearbejder til Rosenborg Sund- hedsbrønd. Han tilstillede Læreanstalten en højtidelig Skrivelse, hvori han siger, at han ikke vil gaa langt til- bage i Tiden for at vise Kobbersmedenes Eneberettigelse til den Slags Arbejder, og dog støtter han sig til en An- ordning fra 1681. Skrivelsen ender med, at Direktio- nen fremtidig »behageligen vilde lade Læreanstalten entholde sig fra Indgreb i ovennævnte Borgerklasses Rettigheder«. Ørsted svarede rolig og fornuftigt, idet han henviste til en kgl. Anordning, der tillagde Lære- anstalten de Rettigheder, som Kobbersmedene vilde frakende den. Professor Zeise finder Ørsted’s Svar »meget mildt, men maaske ganske klogt«. Ørsted levede længe nok til at se det gaa i Opfyl- delse, som han udtalte ved Læreanstaltens Indvielse, at de Mænd, som udgik derfra, hver paa sit Sted i Fædre- landet vilde danne nye Udgangspunkter for nyttige Kundskabers Udbredelse. Tyngdepunktet i H. C. Ørsted’s Virksomhed til Fremme af dansk Teknik maa søges i hans Forhold til den polytekniske Læreanstalt. Men vi bør ikke glem- me, at han paa overordentlig mange Maader, i Skrift og Tale, navnlig ved sine talrige offentlige Forelæsnin- ger har indvirket paa en stor Række unge Mænd, der uden at have gennemført noget Studium ved Lære- anstalten senere kom til at indtage ledende Stillinger i Industri og Haandværk. Der foreligger talrige Vidnes- byrd herom. Vi maa dog nøjes med eksempelvis at nævne, at Brygger J. C. Jacobsen følte sig i den største Taknemmelighedsgæld til Ørsted for den vækkende Ind- virkning, hans Foredrag havde haft paa ham, og hvor- om Jacobsen har givet det smukkeste Udtryk i Fundat- sen for Carlsberg Fondet, og at det skyldtes Ørsted, at Baumgarten og Burmeister blev bragt sammen til Dan- nelsen af det Firma, der var den første Begyndelse til »Burmeister & Wain«. Endelig bør vi nævne, at Ørsted selv deltog i mange tekniske Arbejder. Beretningerne herom har hidtil været spredte i forskellige Skrifter, navnlig i Vi- denskabernes Selskabs Oversigter, men er nu samlede i den Udgave af Ørsted’s naturvidenskabelige Skrifter, som Videnskabernes Selskab for Øjeblikket lader udgive ved Fru, Dr. phil. Kirstine Meyer.. Pladsen tillader ikke her at komme nærmere ind paa Ørsted’s tekniske Ar- bejder, men af deres Titler — f. Eks. »Beretning om en Undersøgelse af Bornholms Mineralogi«, »Kort Anvis- ning til at koge Salpeter«, »Et Middel til at befordre Udviklingen af Dampe«, »Om de Grundsætninger, hvor- efter man kan lave Vin af Nordens Frugter« — ser man, at Ørsted s Interesse gjaldt højst forskellige Sider af den anvendte Naturkundskab. — Danske Ingeniører fejrer Mindet om Ørsted’s Op- dagelse af Elektromagnetismen, der tilførte Tekniken en ny og frugtbar Gren, men de mindes ham tillige som deres store Foregangsmand og Grundlægger af den Skole, hvorfra de fleste er udgaaet. M. C. Harding, M. Ing. F.