ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
som Længdeændringen af en tilføjet tænkt Stang, og det er da naturligt at regne £a positiv, naar der er Tale om en Forlængelse af Stangen; =—1 betyder i saa Fald en Forkortelse af Stangen, og naar Spæn- dingen ZB regnes positiv i Retningen £a =—1, kommer den til at pege bort fra Punktet a og betyder altsaa en Trækspænding i den tænkte Stang. Naar er en Vinkeldrejning, vil vi regne den positiv, naar Drejningen foregaar med Uh ret, og Momentet Za (og ligeledes Zaü, zaa, Zab • • • ) regnes da positivt mod Uhret. Den fuldstændige Analogi mellem Kraft- og Form- forandringsmetoden fremgaar nu tydeligt af følgende Sam- menstilling : De overtallige Kræfter kaldes Xa, Xf • - , har Angrebspunkterne a, b . . - og opfattes i alle Tilfælde som indre Kræfter (Spændinger), eventuelt i tilføjede Under- støtningsstænger; Forskydningerne af a, b ■ ■ i Retningerne Xa—— 1 Xb= —1 • • ■ betegnes ved <Ja, J,,- • •. For at bestemme Størrelserne Xa, Xb-• • udtrykker man som Funktioner af Belastningen og X’erne og sætter disse Udtryk lig Nul, altsaa: Û'a ==- 0 —— (\i0 åaa dab * * ’ i i de heri indgaaende Størrelser <Sab, <1ac • • • kan Indices ombyttes, eller mere almindeligt er: indfører Forskydninger som overtallige, mere statisk ube- stemt end det givne System, og heraf følger, at Metoden i mange Tilfælde bliver upraktisk, fordi det bliver for vanskeligt at udtrykke Spændinger og andre søgte Stør- relser ved de overtallige Forskydninger. Imidlertid følger det ogsaa heraf, at man i visse Henseender bliver mere frit stillet end ved Kraftmetoden. Antallet af de Forskyd- ninger, man indfører som »overtallige«, behøver saaledes ikke at stemme med Antallet af de virkelig statisk ube- stemmelige Størrelser; det kan ikke blot være mindre, hvad som bekendt ogsaa er muligt ved Anvendelse af Spændinger som overlallige, det kan ogsaa godt være De overtallige Forskydninger Ca, ?b- ■ ■ optræder i Punkterne a, b■ ■ • og opfattes som F'orlængelser af til- føjede Stænger (Drejninger af tilføjede Arme); Spændingerne i disse Stænger (d. v. s. de Kræfter, hvormed de virker paa a, b---) kaldes Za,Zb--- og reg- nes positive i Retningerne £a — — 1, &= - I- -- For at bestemme Størrelserne £a. £b-• • udtrykker man Z,,Zb--- som Funktioner af Belastningen og ferne og sætter disse Udtryk lig Nul, altsaa: 'L-a—-- 0= ^aO ' 2aa L,a ' (^) i de heri indgaaende Størrelser Zab, Zac • • • kan Indices ombyttes, eller niere almindeligt er: ^mk ’ 1 m — Zjjnj • 1 k. (4) Beviset for Sætningen (4) kan føres ganske som for Maxwells Sætning om Forskydningerne. Spændingen Z,U|< i Stangen m fremkaldes derved, at Stangen k faar Forlængelsen —1 (lk), de andre tænkte Stænger For- længelsen 0, medens der ingen ydre Kræfter eller andre Aarsager til Spænding virker paa Systemet. Arbejds- ligningen hedder da = 0; lader man heri S be- tyde de Spændinger, der svarer til Forlængelsen —1 af Stangen k, og z/s de Forlængelser, der følger af, at Stangen ni faar Forlængelsen —1, Stangen k og de andre tilføjede Stænger Forlængelsen 0, og udskiller man af Summen det fra Stangen m hidrørende Led, faas: Zmk * • I Summen paa højre Side indgaar intet Led fra Stangen k (eller de andre tilføjede Stænger), og den faar derfor samme Værdi (2Sm-z/sk), naar man opskriver Ligningen til Bestemmelse af Zkm. — Forøvrigt følger Sætningen (4) direkte af Maxwells Sætning. En Kraft 1 i Punkt m (= en Spænding 1 i Stangen m) giver en Forskydning <ykm af k, altsaa svarer en Spænding 1 : dkm i Stangen ni til en Forlængelse 1 af Stangen k, og en Spænding 1 : ô'mk i Stangen k til en Forlængelse 1 af Stangen ni; følgelig er: “ —= “T — Zkm* O km Öink Som ovenfor nævnt bliver Hovedsystemet, naar man større. Forholdet i saa Henseende forstaas bedre ved Be- tragtning af følgende Eksempel. Eksempel 1. Den i Fig. 1 viste Konsolkonstruk- tion er ude i Spidsen belastet med den lodrette Kraft P. — Man indfører den lodrette og vandrette Forskydning af P’s Angrebspunkt som overtallige; Punkterne a og b fal- der altsaa sammen; de tilføjede Stænger med Spændingerne Z„ og Zb -er punkterede, og Stanglængder og Tværsnits- arealer er indskrevne i Figuren. For £b 0 er Zal, P, Zb0 0, Si.oS2,o 83,0 = 0. For ----1 er z/Sj —l-cos 45°, ^sä = 0,