Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
som Længdeændringen af en tilføjet tænkt Stang, og det
er da naturligt at regne £a positiv, naar der er Tale
om en Forlængelse af Stangen; =—1 betyder i
saa Fald en Forkortelse af Stangen, og naar Spæn-
dingen ZB regnes positiv i Retningen £a =—1, kommer
den til at pege bort fra Punktet a og betyder altsaa en
Trækspænding i den tænkte Stang. Naar er en
Vinkeldrejning, vil vi regne den positiv, naar Drejningen
foregaar med Uh ret, og Momentet Za (og ligeledes
Zaü, zaa, Zab • • • ) regnes da positivt mod Uhret.
Den fuldstændige Analogi mellem Kraft- og Form-
forandringsmetoden fremgaar nu tydeligt af følgende Sam-
menstilling :
De overtallige Kræfter kaldes Xa,
Xf • - , har Angrebspunkterne a, b . . - og
opfattes i alle Tilfælde som indre Kræfter
(Spændinger), eventuelt i tilføjede Under-
støtningsstænger; Forskydningerne af
a, b ■ ■ i Retningerne Xa—— 1 Xb= —1 • • ■
betegnes ved <Ja, J,,- • •.
For at bestemme Størrelserne Xa,
Xb-• • udtrykker man som
Funktioner af Belastningen og X’erne
og sætter disse Udtryk lig Nul, altsaa:
Û'a ==- 0 —— (\i0 åaa dab * * ’ i
i de heri indgaaende Størrelser <Sab,
<1ac • • • kan Indices ombyttes, eller mere
almindeligt er:
indfører Forskydninger som overtallige, mere statisk ube-
stemt end det givne System, og heraf følger, at Metoden
i mange Tilfælde bliver upraktisk, fordi det bliver for
vanskeligt at udtrykke Spændinger og andre søgte Stør-
relser ved de overtallige Forskydninger. Imidlertid følger
det ogsaa heraf, at man i visse Henseender bliver mere
frit stillet end ved Kraftmetoden. Antallet af de Forskyd-
ninger, man indfører som »overtallige«, behøver saaledes
ikke at stemme med Antallet af de virkelig statisk ube-
stemmelige Størrelser; det kan ikke blot være mindre,
hvad som bekendt ogsaa er muligt ved Anvendelse af
Spændinger som overlallige, det kan ogsaa godt være
De overtallige Forskydninger
Ca, ?b- ■ ■ optræder i Punkterne a, b■ ■ •
og opfattes som F'orlængelser af til-
føjede Stænger (Drejninger af tilføjede
Arme); Spændingerne i disse Stænger
(d. v. s. de Kræfter, hvormed de virker
paa a, b---) kaldes Za,Zb--- og reg-
nes positive i Retningerne £a — — 1,
&= - I- --
For at bestemme Størrelserne £a.
£b-• • udtrykker man Z,,Zb--- som
Funktioner af Belastningen og ferne
og sætter disse Udtryk lig Nul, altsaa:
'L-a—-- 0= ^aO ' 2aa L,a ' (^)
i de heri indgaaende Størrelser Zab,
Zac • • • kan Indices ombyttes, eller niere
almindeligt er:
^mk ’ 1 m — Zjjnj • 1 k. (4)
Beviset for Sætningen (4) kan føres ganske som
for Maxwells Sætning om Forskydningerne. Spændingen
Z,U|< i Stangen m fremkaldes derved, at Stangen k faar
Forlængelsen —1 (lk), de andre tænkte Stænger For-
længelsen 0, medens der ingen ydre Kræfter eller andre
Aarsager til Spænding virker paa Systemet. Arbejds-
ligningen hedder da = 0; lader man heri S be-
tyde de Spændinger, der svarer til Forlængelsen —1
af Stangen k, og z/s de Forlængelser, der følger af, at
Stangen ni faar Forlængelsen —1, Stangen k og de
andre tilføjede Stænger Forlængelsen 0, og udskiller man
af Summen det fra Stangen m hidrørende Led, faas:
Zmk * •
I Summen paa højre Side indgaar intet Led fra Stangen
k (eller de andre tilføjede Stænger), og den faar derfor
samme Værdi (2Sm-z/sk), naar man opskriver Ligningen
til Bestemmelse af Zkm. — Forøvrigt følger Sætningen
(4) direkte af Maxwells Sætning. En Kraft 1 i Punkt m
(= en Spænding 1 i Stangen m) giver en Forskydning
<ykm af k, altsaa svarer en Spænding 1 : dkm i Stangen ni
til en Forlængelse 1 af Stangen k, og en Spænding
1 : ô'mk i Stangen k til en Forlængelse 1 af Stangen ni;
følgelig er:
“ —= “T — Zkm*
O km Öink
Som ovenfor nævnt bliver Hovedsystemet, naar man
større. Forholdet i saa Henseende forstaas bedre ved Be-
tragtning af følgende Eksempel.
Eksempel 1. Den i Fig. 1 viste Konsolkonstruk-
tion er ude i Spidsen belastet med den lodrette Kraft P.
— Man indfører den lodrette og vandrette Forskydning af
P’s Angrebspunkt som overtallige; Punkterne a og b fal-
der altsaa sammen; de tilføjede Stænger med Spændingerne
Z„ og Zb -er punkterede, og Stanglængder og Tværsnits-
arealer er indskrevne i Figuren.
For £b 0 er Zal, P, Zb0 0, Si.oS2,o
83,0 = 0. For ----1 er z/Sj —l-cos 45°, ^sä = 0,