Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 325 —
og herved haves altsaa Momenterne udtrykte ved Vink-
lerne J og tp. Er Bjælketværsnittet variabelt, kan man
uden Vanskelighed danne de tilsvarende Udtryk i hvert
enkelt Tilfælde.
Ved en Rammekonstruktions Knudepunktsfi-
gur (Betegnelsen indført af Bendixsen) forstaas den Fi-
gur, man faar ved at erstatte alle stive Knuder og
Indspændinger med Charnierer. Fig. 4 og 5 viser som
Eksempler et Par Konstruktioner og den tilsvarende
Knudepunktsfigur. Der er nu to Muligheder, eftersom
Knudepunktsfiguren er ubevægelig (Fig. 4)
eller bevægelig (Fig. 5). I første Tilfælde kan
man finde Forskydningerne af alle Knudepunktsfigurens
Mab,a—---- 4^-ab, Mba)a— 2JU'ab ? 0 1)
og for en i a indspændt, i k simpelt under-
støttet Bjælke, med £/a=— 1, 0 og Mka 0,
hvorved ^k= — |f'a:
M ak,a — 2/taij ( 2 -f" —~ SjU'ak , ( 11 a )
hvorefter Momentligningerne for de løsskaarne Knuder
analogt med (10) giver:
Z'aa --- ^(Mab.a + Mak.a) = 4” 4-2’^ab 4" S-i’^ak (1^)
°g
Z'ab=Z'ba= —2-Mba,a=4-2jU.al). (13)
Punkter, saa snart man kender Ændringen af Stanglæng-
derne, om ikke paa anden Maade, saa ved at tegne en For-
skydningsplan, og disse Forskydninger kan, som bekendt,
med stor Tilnærmelse regnes at gælde ogsaa for selve
Rammekonstruktionens Punkter. Vi vil først behandle dette
simpleste Tilfælde.
I. Ubevægelig Knudepunkt s figur. Hvis
man ser bort fra Normalkræfternes Indflydelse, hvad i
Almindelighed er nøjagtigt nok, bliver Knudeforskydnin-
gerne, og følgelig Vinklerne ip i (7a), Nul. for
Heri betegner a en vilkaarlig Knude, b enten en Knude
eller en Indspænding, hvorfra der løber en Bjælke hen
til a, k en simpel Understøtning, hvorfra der løber en
Bjælke hen til a. Summationerne i (12) skal udstrækkes
over alle fra a udgaaende Bjælker.
Hermed er alle Koefficienter og Belastningsled i (3 a)
bekendte, og naar J'a, J'b ■ •. er bestemte herved, finder
man Bjælkemomenterne af: M = M0 — M'a^a—.
Ekstraspændinger. Virkningen af en u e n s -
formig Temperatur variation bestemmes ved
blot i (10) for Ma0, Mb0 ... at indføre de hertil svarende
Indspændingsmomenter for Bjælkerne i Hovedsystemet.
Med Bjælkehøjden h, TemperaturdifTerensen mellem dens
to Sider lig Jt, er Indspændingsmomenterne for en i
begge Ender indspændt Bjælke a — b nume-
risk
»ft sEIabz/t
Mab,0 “ ’ Mba,0 — tø 1 (14)
en i a indspændt, i k simpelt under-
Man behøver da ikke at indføre andre ubekendte end støttet Bjælke:
Vinklerne og det staar kun tilbage at angive Værdierne |
af Størrelserne Za0, Zb0 • • - , Zaa, Zab ... i (3).
For fa = ^b = . . . = 0 bliver alle Knuder til
M
i
«Ici
II
o
•M «
(14a)
faste Indspændinger, og de enkelte i Konstruktionen ind-
gaaende Bjælker kan da behandles hver for sig enten som
indspændte i begge Ender eller som indspændte i den ene.
simpelt understøttede i den anden Ende. De af en vilkaar-
lig Belastning frembragte Indspændingsmomenter bestem-
mes da paa bekendt Maade, og kaldes de Mao, Mb0 • • •
(og regnes de med Fortegn efter den oven-
for angivne Regel for B j ælk e moment ei»-
n e), haves:
Zao= — -SMaO, Zbo= — ^Mb0 . . . (10)
Fortegnene for disse Bjælkemomenter giver sig af sig selv
for hver enkelt Bjælke, og med disse Fortegn indsættes
de i (10).
En ensformig Temperaturvariation t0
frembringer en Forlængelse etl af alle Bjælker og dermed
nogle Drejninger ip, der bestemmes som for Knudepunkts-
figuren, eventuelt ved en Forskydningsplan. De hertil
svarende Momenter i Hovedsystemet findes af (7), ved
heri for en i begge Ender indspændt Bjælke
at sætte f =£u = 0> altsaa:
’ a 3 o
Man skal dernæst bestemme Koefficienterne til de
ubekendte i Ligningerne (3). Først omskrives disse Lig-
ninger dog ved Indførelse af de ved (9) givne Størrelser
og yj' til:
Za = 0 = ZaO— Z'aa f'a - Z'ab .... (3a)
hvor altsaa Z'aa= Zaa . . men hvor man lige saa
rSlc
godt direkte kan opfatte Z'aa, Z'ab ... som de Værdier
af Za, der svarer til J'a=—1, £'b=—1 ... . Først
findes de til disse Forskydningstilstande svarende Ind-
spændingsmomenter for de enkelte Bjælker af (7a). For
en i a og b indspændt Bjælke faas, med ^'a = — 1,
rb= Te 7 • • • = 0 og alle i//' = 0 :
S
PJ r*
er
o
II
3
»
o
II
i05
M
r r
«
I “
(15)
for en i a indspændt, i k simpelt understøttet
Bjælke faas ved i (7) at ombytte b med k, sætte
£a=0, Mka=0 og eliminere fk:
o
I
w
W
“■ f
X-
(15a)
De saaledes bestemte Indspændingsmomenter indføres i
(10) og dernæst i (3 a).
En Efter given af Understøtningerne
frembringer nogle Drejninger ip, der bestemmes som for