ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
 — 325 — og herved haves altsaa Momenterne udtrykte ved Vink- lerne J og tp. Er Bjælketværsnittet variabelt, kan man uden Vanskelighed danne de tilsvarende Udtryk i hvert enkelt Tilfælde. Ved en Rammekonstruktions Knudepunktsfi- gur (Betegnelsen indført af Bendixsen) forstaas den Fi- gur, man faar ved at erstatte alle stive Knuder og Indspændinger med Charnierer. Fig. 4 og 5 viser som Eksempler et Par Konstruktioner og den tilsvarende Knudepunktsfigur. Der er nu to Muligheder, eftersom Knudepunktsfiguren er ubevægelig (Fig. 4) eller bevægelig (Fig. 5). I første Tilfælde kan man finde Forskydningerne af alle Knudepunktsfigurens Mab,a—---- 4^-ab, Mba)a— 2JU'ab ? 0 1) og for en i a indspændt, i k simpelt under- støttet Bjælke, med £/a=— 1, 0 og Mka 0, hvorved ^k= — |f'a: M ak,a — 2/taij ( 2 -f" —~ SjU'ak , ( 11 a ) hvorefter Momentligningerne for de løsskaarne Knuder analogt med (10) giver: Z'aa --- ^(Mab.a + Mak.a) = 4” 4-2’^ab 4" S-i’^ak (1^) °g Z'ab=Z'ba= —2-Mba,a=4-2jU.al). (13) Punkter, saa snart man kender Ændringen af Stanglæng- derne, om ikke paa anden Maade, saa ved at tegne en For- skydningsplan, og disse Forskydninger kan, som bekendt, med stor Tilnærmelse regnes at gælde ogsaa for selve Rammekonstruktionens Punkter. Vi vil først behandle dette simpleste Tilfælde. I. Ubevægelig Knudepunkt s figur. Hvis man ser bort fra Normalkræfternes Indflydelse, hvad i Almindelighed er nøjagtigt nok, bliver Knudeforskydnin- gerne, og følgelig Vinklerne ip i (7a), Nul. for Heri betegner a en vilkaarlig Knude, b enten en Knude eller en Indspænding, hvorfra der løber en Bjælke hen til a, k en simpel Understøtning, hvorfra der løber en Bjælke hen til a. Summationerne i (12) skal udstrækkes over alle fra a udgaaende Bjælker. Hermed er alle Koefficienter og Belastningsled i (3 a) bekendte, og naar J'a, J'b ■ •. er bestemte herved, finder man Bjælkemomenterne af: M = M0 — M'a^a—. Ekstraspændinger. Virkningen af en u e n s - formig Temperatur variation bestemmes ved blot i (10) for Ma0, Mb0 ... at indføre de hertil svarende Indspændingsmomenter for Bjælkerne i Hovedsystemet. Med Bjælkehøjden h, TemperaturdifTerensen mellem dens to Sider lig Jt, er Indspændingsmomenterne for en i begge Ender indspændt Bjælke a — b nume- risk »ft sEIabz/t Mab,0 “ ’ Mba,0 — tø 1 (14) en i a indspændt, i k simpelt under- Man behøver da ikke at indføre andre ubekendte end støttet Bjælke: Vinklerne og det staar kun tilbage at angive Værdierne | af Størrelserne Za0, Zb0 • • - , Zaa, Zab ... i (3). For fa = ^b = . . . = 0 bliver alle Knuder til M i «Ici II o •M « (14a) faste Indspændinger, og de enkelte i Konstruktionen ind- gaaende Bjælker kan da behandles hver for sig enten som indspændte i begge Ender eller som indspændte i den ene. simpelt understøttede i den anden Ende. De af en vilkaar- lig Belastning frembragte Indspændingsmomenter bestem- mes da paa bekendt Maade, og kaldes de Mao, Mb0 • • • (og regnes de med Fortegn efter den oven- for angivne Regel for B j ælk e moment ei»- n e), haves: Zao= — -SMaO, Zbo= — ^Mb0 . . . (10) Fortegnene for disse Bjælkemomenter giver sig af sig selv for hver enkelt Bjælke, og med disse Fortegn indsættes de i (10). En ensformig Temperaturvariation t0 frembringer en Forlængelse etl af alle Bjælker og dermed nogle Drejninger ip, der bestemmes som for Knudepunkts- figuren, eventuelt ved en Forskydningsplan. De hertil svarende Momenter i Hovedsystemet findes af (7), ved heri for en i begge Ender indspændt Bjælke at sætte f =£u = 0> altsaa: ’ a 3 o Man skal dernæst bestemme Koefficienterne til de ubekendte i Ligningerne (3). Først omskrives disse Lig- ninger dog ved Indførelse af de ved (9) givne Størrelser og yj' til: Za = 0 = ZaO— Z'aa f'a - Z'ab .... (3a) hvor altsaa Z'aa= Zaa . . men hvor man lige saa rSlc godt direkte kan opfatte Z'aa, Z'ab ... som de Værdier af Za, der svarer til J'a=—1, £'b=—1 ... . Først findes de til disse Forskydningstilstande svarende Ind- spændingsmomenter for de enkelte Bjælker af (7a). For en i a og b indspændt Bjælke faas, med ^'a = — 1, rb= Te 7 • • • = 0 og alle i//' = 0 : S PJ r* er o II 3 » o II i05 M r r « I “ (15) for en i a indspændt, i k simpelt understøttet Bjælke faas ved i (7) at ombytte b med k, sætte £a=0, Mka=0 og eliminere fk: o I w W “■ f X- (15a) De saaledes bestemte Indspændingsmomenter indføres i (10) og dernæst i (3 a). En Efter given af Understøtningerne frembringer nogle Drejninger ip, der bestemmes som for