Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

 — 403 — cos a" sin a" ^Pftgar ~ 2prtg2ar hvorved 2det Led i (16) for en Skraapæl kan skrives: î eller idet R"sin a"—H: H cot « • v; for en Lodpæl bliver dette Led derimod Nul. Pæletrykket er saa- j ledes for en Skraapæl: Sfecosa*= V-k- + Hcota—— M > (19a) Lodpæl: Sk=v"k - (19b) H 20r I hvor I — 2vrX? og M er Momentet af V med Hen- syn til Symmetriaxen. For en usymmetrisk Anordning af Pælene med mere end én Heldning af Skraapælene maa man bruge de oprindelige Formler (13) eller (16). Hvis Pælehovederne ikke alle ligger i samme Plan, bliver en ren Beregning ad den her angivne Vej for besværlig, og man benytter da simplest den af Dr. Westergaard angivne Fremgangsmaade, som kort gaar ud paa følgende: Naar Pælegruppen er given, svarer der til en i bestemt Kraftlinie R (Resultanten af V og H ovenfor) et bestemt DrejningspunktO (Punktet ovenfor), og omvendt; alle Kraftlinier gennem 0 har deres tilhørende Drejningspunkter liggende paa den til O svarende ] Kraftlinie; det til en given Kraftlinie R svarende Drejnings- punkt kan derfor findes som Skæringspunkt for de to •Kraftlinier, (1er svarer til to paa R vilkaarligt i valgte Punkter som Drejningspunkter; for al finde den Kraftlinie, der svarer til et givet Drejningspunkt, vælger man et vilkaarligt <p, bestemmer Pæletrykkene efter (1) og konstruerer I disse Tryks Resultant; naar Drejningspunktet paa den Maade er be- stemt, finder man først Tryk-Resultanten med et vilkaarligt y (og faar saaledes en Kontrol paa Be- stemmelsen af Drejningspunktet), og proportionerer sig dernæst til det rigtige y, og med dette y be- regner man endelig Pæletrykkene efter (1). Hvis Pælene ikke kan optage Træk, og man ved disse forskellige Konstruktioner finder Træk i nogle af Pælene, skal man dog naturligvis ikke udelade | disse Pæle, med mindre de ogsaa faar Træk, naar man foretager Drejningen om det endelig fundne Drejningspunkt. I Parenthes bemærket kan hele denne Tanke- gang ogsaa anvendes til at opstille en korrekt Be- regning for el Fundament, der afleverer sit Tryk direkte til Grunden gennem to eller flere forskellige plane Flader (som i Fig. 5). Her plejer man i Almindelighed at nøjes med en ret vilkaarlig An- tagelse angaaende Trykket paa eller Friktionen mod en af Fladerne; men mere tiltalende er det at forudsætte hele Fundamentets Formforandring uendelig lille i Sammenligning med Grundens Sammentrykning, hvorved den foregaaende Be- vægelse reduceres til en Drejning af Fundamentet som Hele om et eller andet Punkt, og endvidere al antage Normaltrykket mellem Jorden og el Areal- element af Fundamentfladen proportionalt med Komposanten af Elementets Drejningsbevægelse vinkelret paa Fladen, og Friktionen igen propor- tional med Norm altrykket. Hvis man altsaa kender Drejningspunktet, kan man med et vilkaarligt y konstruere Trykfordelingsiladerne for de forskellige til Fundamentet hørende Flader og deraf danne Resultanten (som skal falde sammen med de givne Kræfters Resultant) og saa proportionere sig til den rigtige Trykfordeling. Og Konstruktionen af det til den givne Kraftlinie svarende Drejningspunkt kan ogsaa udføres som ovenfor, idet man bestemmer Resultanterne for de Trykfordelingstlader, der svarer til Lo Punkter i Kraftlinien som Drejningspunkter. Men da de Elementer, der faar Træk ved den endelige Trykfordeling, skal udelades (og uden Hensyn til, om de faar Træk eller Tryk, er det kun de samme Elementer, der skal udelades ogsaa i de foreløbige Konstruktioner til Bestemmelse al Drejningspunktet), bliver man nødt til at prøve sig frem, maaske mere end én Gang, saa Konstruk- tionen kan sikkert blive ret besværlig.