Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

407 Meddelelse LUI. En Oversigt over Varmekraftmaskinernes Udvikling, særlig med Hensyn til Varmeøkonomien. Foredrag, holdt ved Eksamensafslutningen paa den polytekniske Læreanstalt den 1. Februar 1921 af Professor H. Bache, M. Ing. F. Da jeg stod for Valget af et Emne til et Foredrag til Tilbøjelighed til at forsvinde ved Bortledning, og Maskin- denne Lejlighed, antog jeg, at det Emne inden for mit konstruktørernes Opgave er det her al sørge for at skalle Fags Rammer, der under de for Haanden værende For- saa gode Forhold som muligt. Store Tal har man at ar hold mest maatte kunne være af almen Interesse, vilde i bejde med, og i Tidernes Løb er grumme meget vundet. være en lille Oversigt over Varmekraftmaskinernes Ud- vikling, særligt med Henblik paa den brændselsøkonomi- ske Side af Sagen. Vi mangler jo vore nordlige Naboers store Vandkræfter og maa igennem Brændselet betale vor Maskinkraft dyrt, saa ikke mindst for os har det Be- tydning at se, hvad der er naaet og have Øjnene aabne for, hvad der kan naas. Varmen er jo for saa vidt den utaknemmeligste Ener- giform at arbejde med, som den er den lavest staaende, den hvortil de andre Energiformer har Tilbøjelighed til at degenerere og altsaa den, der kun højst ufuldkomment lader sig overføre til de andre Energiformer. Medens saaledes den elektriske Energi teoretisk fuldkomment og praktisk med kun meget smaa Tab lader sig overføre til mekanisk Arbejde, er ikke alene de Tab, der praktisk er forbundne med Varmens Omsætning, store, men ogsaa rent teoretisk er det umuligt at overføre en disponibel Varmemængde helt til mekanisk Arbejde. En stor Del af dien tilførte Varme maa desværre atter bortføres som Spildevarme. Carnot’s Theorem, som er Udtryk for det utopiske Maksimumsforhold mellem den nyttiggørelige og den tilførte Varmemængde, kræver, at al Varme skal til- føres ved den højeste disponible Temperatur, og al Spilde- varme bortføres ved den laveste disponible Temperatur, og selv om delte kunde udføres i Praksis, vilde man højst kunne naa en Udnyttelsesgrad, der er en ægte Brøk med Differensen mellem den tilførte Varme og Spildevarmens I Temperaturer som Tæller og den tilførte Varmes absolutte ; Temperatur som Nævner. De praktiske Forhold sætter hurtig Bom for den laveste Temperatur, der ikke uden Forbrug af Arbejde kan bringes ned under Omgivelser- nes Temperatur (Vandets Temp.), og Bestræbelserne maa derfor gaa ud paa at lægge den øvre Temperatur saa højt som muligt. Foruden denne teoretiske Aarsag til, at Varmen saa ufuldkomment lader sig udnytte, har man i Praksis andre store Tabsaarsager at kæmpe med, bl. a. Varmens store Det gælder dog stadig at have Øjnene -med de smaa Smu 1er, der her og der kan reddes, da de tilsammen kan blive til ganske store Brød. At frembringe Bevægelse ved Hjælp af Vanddamp var kendt allerede i Oldtiden, og den første kendte Damp- maskine, der ejendommelig nok var Repræsentant for en af de nu mest hypermoderne Maskintyper nemlig Damp- turbinen, beskrives af Heron, der levede i Aleksandria omkring 120 f. Kr., som hørende til de gamle ægyptiske Fig. 1. Heron's Dampturbine. Præsters Trylleapparater. Heron’s Turbine lige saa vel som den næste kendte Maskine, der blev lavet af Italiene- ren Giovanni Branca Aar 1629, og som ligeledes var en Turbine, var dog kun et Par Stykker Legetøj, selv om Branca’^ Hjul siges at have været brugt til at dreje«Stege- spid, men betragter man det skitserede Billede af en mo- derne de Laval’s Turbine, ser man hvor nær Branca har været inde paa en Bane, som dog først de sidsle Aartiers