ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
O o derisk al arbejde med Tryk væsentlig over Atmosfæretryk- ket. Ved det højere Tryk forøgedes det disponible Tem- peralurinterval og hermed selvfølgelig Økonomien. Da Maskinerne imidlertid blev lovlig svære i Forhold til Ydel- Fig. 6. En af Watt s første Maskiner med omdrejende Bevægelse. sen, naar man skulde udnytte Højtryksdamp med vidt dreven Ekspansion i en Cylinder, gik man, oprindelig efter Forslag af Jonathan Hornblower over I il at dele Ekspansionen paa 2 Cylindre. Ved dette Princip havde man oprindelig kun rent konstruktive Fordele for Øje, og først langt senere blev man klar over den store Betydning i Retning af Dampbesparelse, Princippet havde der igen- nem, at Tabet ved Fortætning paa Cylindervæggene i høj Grad formindskedes, naar disses Middeltemperatur ved den delte Ekspansion ikke kom til at ligge saa langt under den indledede Damps Temperatur, som naar Ekspansio- nen skulde fuldbyrdes i en Cylinder. Princippet udvikle- des derfor senere til 3 Cylindere. Maskinernes rent ydre Form med vertikale Cylindere og den store Balance som Mellemled mellem Stempelstang og Plejlstang holdt sig som Hovedform lige til hen imod Midlen af forrige Aarhundrede, ved hvilket Tidspunkt de begyndte at blive omkonstruerede lil den Form, de har den Dag i Dag. Hertil bidrog mere end nogen anden Amerikaneren George Henri/ Corliss. Foruden den rent Fig. 7. Corliss Maskine paa ca. 11 000 HK. ydre Omformning indførte lian den store økonomiske For- bedring at regulere Maskinerne ved automatisk Indstilling af Fyldningen, saa at man stadig kunde arbejde med det fulde Damptryk og lade Ekspansionsgraden rette sig efter Belastningen, og endelig indførte han sine særlige Ind- strømnings- og Afstrømningsorganer, hvorved de skade- lige Afkølingsflader i høj Grad formindskedes. Corliss Styring har dog senere maattet vige Pladsen for Ventil- styringer, da de gav Smøringsvanskeligheder ved høje Damptemperaturer. De gamle langsomtgaaende Balance- maskiner findes dog endnu hist og her, og man behøver ikke at gaa længere end til Københavns gamle Vandværk i Farimagsgade for at kunne se dem i Arbejde. Samtidig med Forbedringerne af selve Dampmaski- nerne undergik Dampkedlerne ogsaa radikale Ændringer, hvad der lettere end ved Forklaring ses ved Betragtning af el Par Billeder af en moderne Kedel og af en Kedel fra WatCs Tid. Fra Almosfæretrykket er man naaet frem Fig. 8. Dampkedel fra James Watt's Tid. Fig 9. Moderne Babcock & Wilcox Kedel med indbygget Overheder og Economisei. til med Sikkerhed at kunne arbejde med 15 Atm. Tryk, og foruden ved en rationel Ordning af Hedefladerne har man opnaaet en betydelig Brændselsbesparelse ved Ind- førelse af mekanisk Indfyring af Brændselet, hvad der baade giver en i og for sig bedre Forbrænding og gør Økonomien mindre afhængig af Fyrbødernes Paapasse- lighed. Saa længe man arbejder med mættet Damp, er man teoretisk i Stand til al gennemføre en Arbejdsproces, der ikke afviger alt for meget fra Carnot’s, idet langt den største Varmemængde — Fordampningsvarmen — tilfø- res ved den højeste Temperatur. For at faa denne højeste Temperatur saa høj som muligt maa man imidlertid op med Trykket, og delle stiger saa langt hurtigere end Tem- peraturen, al man ved ca, 200° —- 15 at — har naaet et Punkt, hvor Besværlighederne vokser stærkere end For- delene. Ved dette Tryk var man ved større Maskiner naaet frem til at kunne faa udviklet en effektiv HK. Time for 0,70 kg Normalkul (à 7 000 kg°) og for at