Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

-1 10 forbedre dette Resultal ved Forhøjelse af Temperaturen maatte man da enten forsøge sig med Dampe af Vædsker med højere Kogepunkt end Vand eller overhede Dampen. Den første af disse Udveje, som er den rationelle, har været foreslaaet og forsøgt flere Gange, men er stran- det paa Vanskeligheden ved at finde et egnet Stof. Det synes dog, som om der i den aller sidste Tid er fremkom- met noget nyt i den Retning, men herom senere. Den an- den Vej, Overhedning af Vanddampen, har derimod givet saa gode Resultater, at den nu bruges overalt. Ved dette Middel, hvis Indførelse i Praksis skriver sig fra 1890, da Ing. Willi. Schmidt i Wilhelmshöhe fremkom med sine Specialkonstruktioner hertil, fjerner man sandt nok Ar- bejdsprocessen ikke saa IMit fra den ideale, da kun en ringe Del af Varmen tilføres ved den højeste Temperatur, men samtidig vinder man betydeligt derigennem, al den overhedede Damp, som er en slet Varmeleder, giver lang! mindre Tab ved Varmeudveksling med Cylindervæggene end mættet Damp. Summa Summarum tjener man rundt en Snes pCt., og ved de bedste Stempeldampmaskiner har man herved naaet at kunne faa 15,5 pCt. af Kullenes Varme omsat til effektivt Arbejde eller naael ned til et Kulforbrug paa 0,58 kg pr. elT. MK. Time. Omtrent samtidig med at Dampöverhedningen kom i Brug, fremkom der en ny Maskintype nemlig Damptur- binen, ved hvilken man udnytter den strømmende Damps levende Kraft i Stedet for som i Stempelmaskinerne al udnytte det direkte Tryk. Igennem de varmeteoretiske Undersøgelser og her ikke mindst ved Svenskeren de La- val’s Arbejder havde man faaet godtgjort Muligheden af den praktiske Omsætning af Dampens Tryk til levende Kraft, og det var nu Maskinteknikkens Sag at løse den Op- gave at beherske de meget store Hastigheder, som det her drejer sig om. Man arbejder med Periferihastigheder ved Turbinehjulene paa op til 250 m/Sec. og kun den højt ud- viklede Værkstedsteknik og Paalideligheden af de Mate- rialer, man nu raader over, gør det i det hele taget muligt at bygge driftssikre Maskiner af denne Art. En af de Mænd, der her har indlagt sig Fortjeneste, er Englæn- deren C. A. Parsons (1889), som løste Vanskeligheden ved at fordele Damptrykket og hermed Hastigheden paa et stort Antal efter hinanden koblede Turbinehjul. Turbinerne viste sig hurtigt al blive Stempelmaski- nerne overlegne baade med Hensyn til Anskaffelses- omkostninger og ved større Maskiner ogsaa i Henseende til Økonomi. Delle sidste skyldes særlig Turbinernes Evne til uden Vankelighed al udnytte meget lave Kon- densatortryk, som man ved Stempelmaskiner ikke kunde faa nogen Glæde af paa Grund af den meget lavspændte Damps store Volumen. Turbinerne affødte derfor igen helt nye Konstruktioner af Kondensationsanlæggene, be- regnede paa at frembringe Vacua saa høje, som det til- gængelige Kølvands Temperatur overhovedet tillader. Ved Bygning af Dampturbiner er man naaet frem til fantastiske Dimensioner, og i Amerika finder man dem saaledes tid op imod 100 000 HK, Økonomien er drevet saa vidt, at man allerede ved Størrelser paa nogle faa Tusinde HK. er i Stand til at faa 25 pCt. af Dampens Varme og ca. 21 pCt. af Kullenes Varme omsat til me- kanisk Arbejde, hvad der svarer til et Forbrug af 0.43 kg Normalkul (7 000 kg°) pr. elT. HK. Time. I den aller sidste Tid forlyder det fra Amerika, at man med stort Held har byggel Dampturbiner, som i før- ste Afdeling arbejder med Dampe af en Vædske med højere Kogepunkt end Vand, nemlig intet mindre end Fig. 10. Brown-Boveri Turbine paa ca. 40 000 HK. Kviksølv. En Turbine af denne Art er efter en elsk- værdig Meddelelse fra min kære tidligere Elev og forrige Assistent, Ing. Bak, som er derovre, ved at blive opstillet paa Hartford electric Light Co.’s Værk, og lover at give en total thermisk Virkningsgrad paa 32,5 pCt., hvad der paa det nærmeste svarer til Dieselmotorernes Virknings- grad. Saa dristig som denne Konstruktion er. maa den dog betragtes med en vis Tillid, da den er lanceret af et af de størsle Verdensfirmaer paa det Omraade, nemlig Gene- ral electric Co. i Schenectady, og da dens Ophavsmand, Ing. Emmet, har modlaget Edisonmedaillen for den. En Vanskelighed synes det at maatte blive at skaffe de nødvendige Mængder Kviksølv til Veje til en større Udbredelse heraf (ca. 8 kg pr. kW Ydeevne af Turbinen), men Resultatet viser tydeligt, at Vejen er den rigtige, og det bliver da Kemikernes Sag om muligt at angive et Er- statningsstof for Kviksølvet, som har de ønskede Egen- skaber: Passende lav Dampspænding ved 350—400°, stort Forhold mellem Fordampningsvarme og Vædskevarme, overkommelig Pris og frem for alt fuldkommen Bestan- dighed. Alle de hidtil anførte Virkningsgrader gælder for Ma- skinprøver, hvor alt er i Orden, og hvor Pasningen er 1ste Klasses. De Resultaler, der naas under daglige Drifts- forhold er desværre i Reglen langt mindre gode. Selv ved prima Pasning faar man Ekstratab ved Opfyring af Ked- lerne og ved Varmetab i Driftspauserne, men Driftsresul- tater fra omhyggelig udførte og passede Anlæg, som f. Eks. Slagelse Elektricitetsværk, har vist, at disse Tab kan hol- des nede paa 15—20 pCt. af Prøveforbrugene. I de fleste Tilfælde har Tabene dog ganske andre Dimensioner, og jeg kan ikke lade være at benytte Lejligheden til at ind- prente, at en Fabriks Kedelanlæg er en Afdeling, gennem hvilken der i Aarets Løb gaar meget betydelige Kapitaler, og at det derfor er en stor Fejl, naar Kedelhuset baade ved Anlæg og Drift negligeres saa groft, som del desværre alt for ofte er Tilfældet. Meget spildes ved Sløseri, og det opfordrer ikke til Omhu og Paapasselighed, naar Kedelhuset forlægges til den skumleste og mest snavsede Krog af Fabrikken, eller at 1'. Eks. Fabrikkens Skarnkas- ser findes paa Fyrpladsen. Omtrent samtidig med at Corliss indforle sine store