Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

4 1 1 Forbedringer ved Dampmaskinerne, fremstod den anden Hovedtype af Varmekraftmaskiner, nemlig Forbrændings- motorerne, hvor Arbejdet udvikles uden Damp som Mel- lemled ved den Tryk- eller Volumenforøgelse af Luft og Forbrændingsprodukter, der finder Sled, naar man lader Forbrændingen paa mere eller mindre eksplosionsagtig Maade foregaa direkte inden i selve Arbejdscylindieren i Stedet for under en Dampkedel. Tanken ved disse Maski- ners Fremkomst var i Isle Linie Frigørelsen for Damp- kedlen med den hermed sammenhørende Kontrol og andre Besværligheder, men ved Siden heraf lovede man sig og- saa stor Besparelse ved al blive fri for Vanddampen som Mellemled. De første Gasmotorer blev ogsaa opreklame- rede med meget bombastiske Løfter om, at de betød den visse Død for Dampmaskinerne, som nu kun vilde være at betragte som nogle klodsede og højst ubehjælpsomme Fortidslevninger. Stor var derfor Skuffelsen, da de første Motorer tvært imod alle Løfter visle sig at være absolut slette i økonomisk Henseende. At gøre nærmere Rede for Forbrændingsmotorernes tidligere Historie tillader Tiden desværre ikke. Meget er her ret indviklet, da de forskellige Opfindere gør hinanden Rangen stridig, og da flere af de Konstruktioner, der al- mindelig knyttet til bestemte Navne, notorisk tidligere har været beskrevne og ti! Dels udførte af andre, uden at man dog tør sige, at bemeldte Opfindere har laant deres Idéer fra Forgængere. Dette gælder ikke mindst 'Kølneren Otto, som dog ubetinget er den Mand, som maa betegnes som Skaberen af Gasmotorerne, thi selv om Palentel blev frakendt ham. da del viste sig, al den franske Ingeniør Beau de Bochas ud fra teoretiske Betragtninger havde beskrevet og an- befalet den af Otto indførte 4 Takis Arbejdsproces, hvis Særkende er, al den af Maskinen indsugede Gas og Luft- blanding komprimeres i Cylinderen, før den bringes til al eksplodere, en halv Snes Aar før Otto fremkom med Ma- skinen, var Otto ukendt med Beau de Bochas lille auto- graferede Pjece, og endelig: Beau de Bochas udførte ikke sin Tanke, men det gjorde Otto i den Grad, at han frem- bragte en Motor, der med faa Ændringer er saaledes, som Motorerne bygges endnu, og som arbejdede med en ther- misk Virkningsgrad paa 16 pCt., hvad der væsentlig over- gik de daværende Dampmaskiner. Otto var oprindelig ikke selv Tekniker, men har væ- ret i Besiddelse af ualmindelig gode naturlige tekniske An- læg. Ved sine første Konstruktioner samarbejdede han med Ingeniøren Eugen Langen, og af dette Samarbejde fremgik en meget interessant, men dog senere forladt. Motortype, ved hvilken man klarede Varmetabs vanskelig- hederne ved ikke at give dem Tid til at udvikle sig. Stempelslangen, som var en Tandstang, trak Maskine- riet gennem en Frihjulskobling, saa al Stemplet ved Eks- plosionen kunde flyve frit til Vejrs, indtil dets levende Kraft var opbrugt lil at Irenibringe Undertryk paa dels Underside, hvorefter Stemplet under sin Nedgang trak Ma- skinen rundt ved den forenede Virkning af Egenvægten og Atmosfæretrykket, Paa Otto’s Tid brugtes kun den dyre Belysningsgas som Motorbrændsel, hvorved Anvendelsesomraadet ind- skrænkedes til Distrikter, hvor man kunde faa Gas fra et stedligt Gasværk. Til Trods for al den thermiske Virk- ningsgrad blev bragt op til nogle og tyve pCl., var Mo- torerne derfor væsentlig henvist til mindre Bedrifter i Byer, men her log de ogsaa baade i økonomisk Henseende og i Henseende til Sikkerhed og let Pasning Luven fra Dampmaskinerne, og først Elektromotorerne har her kun net konkurrere dem ud. Fig. 11. 1,5 HK. Otto & Langen’s Motor og 15 HK. Automobilmotor. For at frigøre sig for Afhængigheden af Gasværkerne gik man lo Veje. Den ene var al indrette Gasgeneratorer, der ved simpel Betjening kunde producere en til Motor- brug tilstrækkelig god Gas (Doivson 1886), og den anden at erstatte Gassen med fordampede eller forstøvede Olier. Den sidste Melode har efterhaanden trængt Kraftgas- værkerne stærkt i Baggrunden, da Pasningen er nemmere, og da Økonomien ved Kraftgasværker netop i meget høj Grad afhænger af Pasningens Godhed. Kraftgasværkerne bør dog stadig haves i Erindring, da Verdens Beholdning af Olier er saa langt ringere end Beholdningen af fast Brændsel, der kan give god Gas, og for os vil de muligvis kunne komme tii Hæder og Værdighed ved eventuelle Stor- bedrifter i vore Tørvemoser, da Tørv er el meget brug- bart Raamateriale herfor. I en speciel Retning har Oliemotorerne i Løbel af den sidste Snes Aar vundet en ganske enorm Udbredelse, nemlig i Befordringsvæsenets Tjeneste som Automobiler og Flyvemolorer, idet man ved denimoderne Tekniks Hjælpe- midler har tunnel reducere Motorernes Vægt saa stærkt, at disse Nutidens Transportmidler derved overhovedet er blevet muliggjort. Ved Dampmaskiner er man med Hensyn til Maksi- mumstemperaturerne begrænset lil, hvad de Hedeflader, hvorigennem Varmen skal transmitteres, kan taale, og me- dens man derfor her ikke kommer væsentligt over 350°, kan man ved Forbrændingsniolorer, hvor Varmen udvik- les der, hvor den skal bruges, og hvor Cylindervæggene kan holdes kunstig kølede, arbejde med Temperaturer saa høje, som de kan faas ved Forbrændingen 1 500—1 800°, og naar Virkningsgraden ved de af Otto’s Maskine afledede Typer dog ikke kommer højere end ca. 23 pCt. ved Olie- motorer og 28—29 pCt. ved Gas, er Grunden foruden i Varmetabet ved den nødvendåge Vandafkøling af Maskinen