Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

31 A. G. og Jönköpings Mek. A. B., hvorimod den op- rindelige Parsonsanordning, der tidligere byggedes her i Landet af A/S. B. & W., vel næppe anvendes mere. Curtis anvender ligesom de Laval og Rateau Ak- tionsprincippet og lader hele Dampens Ekspansion foregaa i Tuden. Udnyttelsen af Hastighedsenergien sker derimod i to eller flere Skovlrækker, der er an- bragte paa samme Hjul. Efter Omstændighederne anvendes liere Tryktrin, hvorved hvert Trin bestaar af et Curtishjul. Fig. 6 viser et Skovlsnit gennem Curtishjulet. 1 ruden A, ekspanderer Dampen og afgiver derefter en Del af sin Haslighedsenergi til den første Driv- skovrække Bi. Ved Udtrædelsen af denne- Skovl- række har Dampen endnu en betydelig Hastighed, der udnyttes i de efterfølgende 2 Drivskovlkranse B2, B:I. Imellem Drivskovlkransene anbringes fast- staaende Ledeskovle A2, A:i, i hvilke Dampens Ret- ning forandres saaledes, at den stadig ledes til Driv- skovlene i disses Bevægelsesretning. Ved denne Anordning opnaas en meget effektiv Nedsættelse af Periferihastigheden, men til Gengæld er det praktisk umuligt at opnan samme Virknings- grad med Curtishjulet som med Parsons eller de La- val Systemerne. Naar Curtissystemet dog har vun- den en overordentlig stor Udbredelse, ligger det deri, at dets Anvendelse som Højtryksdel frembyder en Del Fordele, der senere skal omtales. Turbiner, ude- lukkende byggede efter Aktionsprincippet, anvendes nu kun ved meget smaa Maskiner, f. Eks. til Drift af Fødepumper, Kondensationspumper, Ventilato- rer o. 1. 3 Seger, Berisch o. fl. anvender 2 modsat roterende Skovlsystemer, hvorved Omdrejningstallet kan redu- ceres under Bibeholdelse af høj relativ Omfangs- hastighed. Seger kobler de to Systemer sammen ved Hjælp af en fælles Rem (Fig. 7), hvorimod Berisch j anvender elektrisk Kobling af de to Skovlsystemer for at opnaa samme Omdrejningstal. Som det frem- gaar af Fig. 8, arbejder Berisch med liere Tryktrin. Nogen praktisk Betydning har de to sidstnævnte Turbinesystemer ikke opnaaet, vel nærmest paa Grund af utilstrækkelig konstruktiv Gennemarbejd ning, skønt Princippet i og for sig frembyder meget store Fordele ni. H. t. Opnaaelsen af en gunstig Nytte- virkning. Først i de senere Aar er Princippet delvist optaget af den svenske Opfinder Ljungstrøm, hvis Turbine senere nærmere vil blive omtalt. De 5 omtalte, principielt forskellige Turbine- typer stammer alle fra Tiden mellem 1883—1890, altsaa netop fra den Tid, da Dynamomaskinens Ud- vikling begyndte at tage Fart, og det er interessant at se, at alle de større industridrivende Lande, hver paa sin Maade, har bidraget til Løsningen af Problemet, idet de Laval er Svensker, Parsons Englænder, Ra- teau Franskmand, Curtis Amerikaner og Seger og Berisch Tyskere. Dampturbinens næste Udviklingstrin er kende- tegnet ved Kombinationsturbinen. Det viser sig nemlig, at ingen af de omtalte Systemer med Undtagelse af Rateau-Systemet er i Stand til at tage Kampen op med Dampmaskinen med Hensyn til Økonomi og Driftssikkerhed. — Ved Parsonsturbi- nen kan vel opnaas en god Økonomi, saalænge Spille- rummet mellem Huset og Drivskovlene er lille, men dette medfører Fare for Berøring mellem disse Dele, hvilket paa Grund af Skovlenes store Hastighed øje- blikkelig medfører en fuldstændig Ødelæggelse af disse. Skovlbrud var ved de første Parsonstubiner endog saa hyppige, at man opfandt et eget Udtryk derfor —• Skovlsalat. For at undgaa Misforstaaelse vil jeg straks be- mærke, at Skovlbrud naturligvis ogsaa kan fore-