Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
I
I alle 4 Prøvelegemer dannede der sig, da .Jærnets
Flydegrænse var naaet, en kredsformet Revne i Betonen
uden om Jærnet, og under den videre Flydning fulgte den
inden for liggende Beton med Jærnet. I de to Prøve-
Jærnets Forlængelse for ringe. Efter den første Krave
dannelse maa Ribbe Nr. 2 tage næsten hele Kraften, og
en ny Kravedannelse kan følge, men først naar P er ste-
get yderligere, da Dannelsen af den større Krave krævei
Fig. 20. T12Rbl.
legemer med 12 cm Indstøbiiingslængde dannedes der kun
en enkelt Krave, hvis Form ses paa Fig. 19; Diameteren
var 8—13 cm, og Tykkelsen inde ved Jærnet ca. 2 cm.
I T18Rb 1 dannede der sig ved 4200 kg en lille Beton-
mere Kraft end Dannelsen af den lille. Derefter er den
nydannede Betonoverflade tilstrækkelig modstandsdygtig
til at hindre yderligere Sprængninger af denne Art, og
Ribbe Nr. 3 maa derfor, som Fig. 21 viser, overvinde Be
Fig.. 21.
Fig. 22.
krave, 5—û cm i Diameter, omkring det øvre Jærn, og
ved 4800 kg en større Krave udenom den første (Fig. 23).
Omkring det nedre Jærn dannede der sig ligeledes ved
Fig. 23.
4200 kg en lille Krave, men den laa eensidig; ved 5300 kg
dannedes en større Krave ogsaa eensidig, men vendende
modsat af den første. I T 18 Rb 2 dannede der sig to
koncentriske Kraver, ved henholdsvis 4400 og 5900 kg.
Disse Kravedannelser skyldes Tværribberne; i Begyndel-
sen maa den yderste af de indstøbte Ribber optage næsten
liele Kraften, og naar denne har naaet en af Betonens
Kvalitet bestemt Værdi, P, spænges den første Krave af.
P behøver ikke at falde sammen med Flydelasten, men
Sprængningen bliver først synlig ved denne; tidligere el-
tonens Forskydningsmodstand. Efter at dette er sket, gli-
der den sammen med den lille Mørtelkegle udefter, idet
Keglen virker som en Kile, der udvider Hullet dels ved en
elastisk Tilbagepresning af Væggene, dels ved en Afslib-
ning af disse; samtidig sker der en Udtværing af Jærnet
i Ribben bagud i Bevægelsens Retning. Paa denne Maade
forplanter Flydningen sig ind i Betonen, men Kraften i
Jærnet bliver mindre fra Ribbe til Ribbe paa Grund af
Friktionen mellem de glidende Ribber og Betonen, og i
en vis Dybde fra Overfladen maa Jæinspændingen være
under F lydegrænsen, og endnu dybere maa den helt for-
svinde.
Et Jærn, der er gledet saa stærkt som det til venstre
i Fig. 20 synlige, skulde man vente var uden nogen som
helst Adhæsionsforbindelse med Betonen, men brækkes
'ærnet ud, sidder der Betonklumper paa det i større eller
mindre Udstrækning. Fig. 24 viser den indre Ende af det
ikke udtrukne Jærn i T12RB2 efter Udtagelsen af det
flækkede Prøvelegeme. Man ser de to tomme Rum, som
de glidende Ribber har ladt bag sig, og som er 2 min
lange, men trods denne store Forskydning af Jærnet i For-
hold til Betonen adhærerer denne stadig.
Ved efter Forsøget at maale paa de 4 Jærn med 12
cm Indstøbiiingslængde viste det sig, at Afstanden mellem