Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 465 — Tværribberne, der før Forsøget var 19,5 mm, var blevet forøget til 21 mm paa den frie Del af Jærnet og 2—4 cm ind i Betonen, paa de følgende 2—6 cm aftog Forøgelsen retliniet til Nul, medens det ikke kunde paavises, at de inderste 5—6 cm havde deltaget i Flydningen. Fig. 24. Paa Jærnene med 18 cm Indstøbningslængde kunde | der ikke paavises Flydning paa de inderste 7—9 cm, men af Fig. 21 ses, at der har været store Spændinger helt ind til den sidste Ribbe, uden at der dog er foregaaet no- gen maalelig Bevægelse. Skønt Prøvelegemerne var støbt med megen Omhu, viste det sig ved Flækningen, at der kun langs den under Støbningen opadvendende Flade af Jærnet var en fejlfri Tilslutning af Betonen (Fig. 21). Langs Jærnets Under- side var Tilslutningen mangelfuld, fordi den ret høje Be- tonmasse under Jærnet var sunket noget sammen inden : Størkningen. Med Hensyn til den nødvendige Indstøbningslængde, naar man vil undgaa Glidning og sikre sig Brud i Jærnet, viser Forsøgene, at 1 = 14,2 d er tilstrækkelig, og at 1 = 9,5 d er nær ved at være tilstrækkelig. Glidespæn- dingen i sidste Tilfælde var i Middeltal, naar Periferien i egnes lig ti - 1,27 = 3,99 cm: I .(6500 + 6300) __ bJ.“ 3,99.12 -1^4 at. Betonens Tærningestyrke i Form af 20 cm Tærninger var 420 at, altsaa: S 134 Se _ 1 „e hJ 420 3,14bb’ b. Rund jærn. Rundjærnene med Kroge sprang udenfor Betonen uden at glide. Ogsaa ved disse Legemer, saavel som ved de efterfølgende, løsnede der sig Betonkraver ved Flyde- spændingen, men de var smaa, f. Eks. 3 cm i Diameter. Rundjærnsbøj lerne gled ikke. Ved det ene Legeme sprang Jærnene udenfor Betonen; ved det andet, der var 11 Dage yngre, blev Blokken trukket over som Fig. 25 Fig. 25. viser. Dette Resultat har Krav paa Interesse, idet det, i Forbindelse med den ved Ribbejærnet fundne Brudform, viser, at Brud under de foreliggende Forhold sker efter Flader, der staar omtrent vinkelret paa Trækkets Retning og ikke efter en stejlere Kegleflade. 5. Bøjningsforsøg med lille Transversalkraft. Bjælkerne var støbt paa normal Maade med .Jærnene liggende i Undersiden, men blev prøvede i den omvendte Stilling. Prøvningen skete i en Düsseldorf Universalprøve maskine, der af Hensyn til disse Forsøg blev ombygget, som Fig. 26 viser. Paa Maskinspindelens Hoved blev anbragt 2 U-Jærn N. P. Nr. 20 paa Midten forstærkede med Lasker. Prøve- bjælken blev lagt op paa Maskinens to Ruller med den armerede Side opad. Paa Prøvebjælken ophængtes i en indbyrdes Afstand af 2,0 m to Rammer, hver bestaaende af 2 Ruller og 2 Lasker. Den øverste Rulle virkede gen- nem en Underlagsplade paa Prøvebjælken, den nederste laa an mod Jærnbjælkens Underside, hvor den styredes af to Vinkeljærn. Fig. 26. Ved denne Opstilling kan der ikke opstaa noget nævneværdigt Horizontaltryk i de to overragende Bjælke- I ender, og overhovedet fungerede den ombyggede Maskine i enhver Henseende tilfredsstillende. Naar der i det følgende tales om Bjælkens Last P, da menes hermed Summen af de to Enkeltkræfter, og i disse er indbefattet Rammernes Vægt samt et vist Tillæg for Bjælkens Egenvægt, saaledes at Momentet over Under- støtningspunkterne kan beregnes som P ■ 60 cm. Mel- lem Understøtningspunkterne er Momentet ikke absolut konstant, Bjælkens Egenvægt bevirker, at det har et Mini- mum midtvejs, men Forskellen er uden Betydning. Opbøjningen maaltes som Fig. 26 viser med en Gnot- Maaler anbragt paa et Bord bestaaende af et Vinkeljærn 140 • 140 • 13 mm med tre ca. 20 cm høje Ben. De andet- steds anførte Værdier for Opbøjningen refererer sig kun til Prøvebjælkens midterste 175 cm, hvilket var Afstanden mellem Benene. a. Bjælker med gennemgaaende Jærn. Resultaterne findes i Tabel 10. Fig. 27 viser Opbøjningskurverne for en Bjælke af hver Slags, nemlig Nr. 2. Ordinaterne angiver Bjælkens totale Last P, af hvilken Oj kan beregnes ved Multipli- kation med en Faktor, der er noget forskellig fra de fire Bjælker, og hvis Størrelse er indskrevet paa Kurverne. For alle Kurverne gælder, at Opbøjningen i Begyndelsen vokser hurtigere end Lasten, hvilket er en Følge af, dels