Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I at Betonens Trækelasticitetskoefficient aftager med vok- sende Spænding, dels at den strakte Beton efterhaanden revner. Noget efter, at Revnerne er bleven synlige, for- andrer Kurven Karakter, idet Opbøjningen nu vokser pro- portionalt med Lasten, og denne Retliniethed holder sig lige op til Flydegrænsen. Kurverne viser, at Flydegrænsen fremtræder meget skarpt, og at den praktisk talt er ens- betydende med Brudgrænsen. Efter at Flydningen er be- gyndt, medgaar det Arbejde, der tilføres Bjælken, til bli- vende Deformationer, og den elastiske Eftervirkning er meget stor, saaledes at det ikke er muligt at naa nogen endelig Ligevægtstilstand, i alt Fald vilde der til at naa en saadan kræves ikke Timer, men Dage eller Uger. Bjæl- kens Ødelæggelse skrider jævnt fremad under en Last, hvis Størrelse er noget afhængig af den Hastighed, hvor- med man tvinger Bjælken til at bøje sig. Under den første Oel af Flydningen blev der belastet meget langsomt, først ved Slutningen af Forsøget brugtes Motor. Skellet mellem Haanddrejning og Motordrejning er paa Kurverne vist ved en fyldt Cirkel. Naar Bøjningspilen havde naaet en Værdi af 50—60 mm, blev Forsøget afbrudt; Kraften P ved 50 mm Bøjningspil er vist til højre udenfor det egentlige Diagram. Den Zigzag-Form, Kurverne antager efter Flydningen, hænger tildels sammen med Revnedannelsen, dels med den varierende Forsøgshastighed. Havde man ladet Maskinen løbe med konstant Hastighed og taget Aflæsninger med konstante Tidsmellemrum, var Kurverne bievne jævne og desuden hævede noget i Vejret. Af Hensyn til Revnernes Optegning m. m. kunde denne Fremgangsmaade ikke føl- ges, der maatte jævnlig standses, hvilket har sat sit Præg paa Kurverne. Overhovedet er Forsøgene udført over- ordentlig langsomt, lige indtil Motoren blev indskudt, saa- ledes at det maa antages, at en endnu ringere Forsøgs- hastighed vilde have givet samme Beliggenhed af Kur- verne som Helhed. For de 4 Bjælker, hvis Kurver er optegnede, opdage- des den første Revne ved 1250 kg, for de 4 andre va- rierede Tallet fra 1100 til 1250 kg, idet der her og i det følgende ses bort fra B gi. Rj 1, hvis høje Revnelast (1400 kg) kunde tyde paa, at den første Revne er opdaget for sent. De første Revner viste sig i B gi. Rj 2 i Midter- tværsnittet, i B Rb 2 i Midter- og Lejetværsnittene samtidig, i de øvrige 6 Bjælker i de af Tværjærn svækkede Snit. I B Rb 1 opstod nogle korte fine Længderevner i Bjælkens strakte Side lige over Jærnene; den første af disse Jagt- toges ved P — 3100 kg. De udgik fra en Tværrevne og sirakte sig i Retning af Bjælkens Ender, som nærmere forklaret under C-Bjælkerne. Tabel 10. Bjælker med gennemgaaende Jærn. Bjælkens Mærke > Art B Rb B h Rj Eig. 12 B Rj Fig. 12 BglRj Fig. 12 Fig. 7 Jærnets Art Bjælkens Nr 1 2 1 2 1 2 1 2 Støbedag 8 A 16 ' s 16/ 3 16 / 31/ n, Prøvedag ■ 27 3 "I. 1 1 '1 2»; li /3 4 20 « / /» 14 /l 12 “A 7S Alder i Døgn 83 81 85 82 82 81 83 80 Jærnprocent <p 0,887 0,874 0,792 0,841 0,816 0,802 0,789 0.789 Jærnets Nr 1 i 1 og 2 20 20 1 1 9 9 > FG i at 3530 3250 4400 4400 3100 3100 2100 2100 » Styrke i at 6100 5770 7370 7370 4570 4570 3810 3810 Revnelast i kg ’ 1100 1250 1200 1250 1100 1250 (1400) 1250 <(n = 15) 33,8 38,2 36,5 37,6 33,3 37,6 (42,6) 37,8 oj ved Revnedannelsen 372 424 422 425 387 443 (492) 1 436 ffj efter > 1220 1380 1410 1410 1260 1410 (1650) 1470 Flydelast i kg i 3700 3500 4600 4800 3100 3300 2300 2300 °j 4100 3860 5410 । 5440 3560 3730 2710 2700 »j •• FG 1 1,16 1,19 1,23 ■ 1,23 1,15 1,20 1,29 1,29 Maksimallast i kg 4350 3900 5000 4970 3150 3300 2550 : 2600 af 21 1 189 242 242 152 1 fiA G> = 1 P : mb 9,42 8,38 10,6 10,6 6,68 6,84 5,35 5,46 Tbj — | P : mo . 23 6l) 21 01') ! 28 7 28 2 17 9 1R 3 (Ti 4820 4300 5890 5640 gj : FG . . ■ i 1 37 1 32 1 34 1 28 117 1 20 ■ ■ • 0,/9 0.75 0,80 0,76 0,79 l 0,82 0,79 0,80 *) Jærnets Omkreds o er regnet at være den samme som for et Rundjærn med d = 1,27 cm.