Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

höjere i Virkeligheden.Lien desuden protesterer jeg imod at de vedkom- mer denne Sag,hvor der er Tale om et "Le j lighedsarbejde’' som det af min Mandant udfor te, eller mon ikke Modpartens Sagfører-Takster goro kom temmelig høje,hvis de skulde vurderes paa lignende Maade.Her i Landet maa der selvfølgelig forholdes paa samme Maade som alle andre Steder 1 den civiliserede Verden,Ingeniørens Honorar maa nemligjsaavel i Hen- hold til Arbejdets Omfang og Møje,som i Henhold til dets Værdi.Saaledes bærer man sig ad Verden over.Dette er det samme Princip som ligger til Grund for vore,Sagførernes,Takster.Dette er det selvsamme Princip,som bliver lagt til Grund ved Fastsættelse af Betaling til dem,som forbe- rede Licitation af Bygninger,Skibe etc.Island kan ikke isolere sig fra denpe Vorden^ Sædvane.Byraadet har ogsaa tidligere paa dette Grundlag betalt min Mandant for hans Arbejder i Byens Tjeneste,jfr.det som jeg tidligere under Sagen har fremhævet dette angaaende,blandt andet an- gaaende min Mandants Arbejde ved Gasværkskontrakten og Honoraret der for.-Min Mandant havde derfor Ret til at forudsætte-hvilket han ogsaa gjorde da han overtog Arbejdet—at han vilde erholde honorar i Henhold til, de for Ingeniørarbejder sædvanmæssig gældende Regler og han ogsu od taget fra Byen* Det er fuldstændig urigtigt hos Modparten ,at min Mandant harj faaet Ingeniørers Assistance til Udførelse af alle Tegninger.Assistan- cen var kun ubetydelig. Selvfolgelig kunde der ikke være Tale om at m®