Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

to Paa samme tid som dækningen maa udfores saaledes, at det indenfor- liggende areal altid er smult, maa der sörges for, at ind- og udsejling kan fore- gaa let og sikkert i alskens vejr. — Hvis dækningen kun lægges mod den farligste vind- og sjö-retning, op- naar man at danne, hvad man nærmest maa kalde en tilflugtshavn. ■— I denne maa fartojerne ved enkelte lejligheder tage ind sine agterfortöjninger — de maa »svaje op«, og som regel vil da enhver ekspedition være umulig ude paa hav- nen, hyppig ogsaa ved kajerne. — Dækningsarbejderne maa videre være planlagt saaledes, at der dannes et areal indenfor, som er stort nok til at optage trafiken til stedet med paa- regnelig fremtidig ögning og til at skaffe et tilstrækkelig stort ekspansionsfelt for sjögången. Dette sidste maa igjen staa i et bestemt forhold til den indsejlings- aabning, som anordnes. I forbindelse med disse krav maa der selvfølgelig tages hensyn til sagens økonomiske side. — Paa grundlag af disse hovedhensyn er nærværende plan for dækning af Reykjaviks havn udarbejdet og angivet paa bl. A. Den bestaar, som det vil sees, i en paabygning af »Granden« til örfiris ey — derfra en molo i sydostlig retning, samt en molo fra Batteriodden i nord- lig retning med en indsejlingsaabning mellem de to sidstnævnte paa 180 meter i middelvandslinjen. — Ved denne fuldstændige dækningsplan vil man opnaa at faa en helt dækket, rolig havn, havnearealet maa ansees fuldt tilstrækkeligt for nuværende og den fremtidig paaregnelige trafik, og der er taget ethvert hensyn til anlægs- udgifterne i forhold til indvundne havneareal. — Dybderne er forholdsvis smaa, men denne mangel kan afhjælpes, efter- haanden som den bliver fölelig og havnekassens evne vokser, ved mudring. Dette arrangement er paa den ene side langt billigere end at före moloerne ud paa dybere vand, og paa den anden side fordelagtigere, fordi havnearealet bliver mere koncentreret, heldigere for trafiken, samtidig som det giver adgang til til- strækkelige strandlinjer og landarealer. Da der imidlertid kan være en mulighed for at man ikke vil magte at udfore den hele dækningsplan straks, er der paa bl. B. angivet en reduceret plan, som vistnok vil forbedre de nuværende havneforhold i væsentlig grad, men som dog vil medföre, at havnen da maa karakteriseres nærmest som »tilflugtshavn«, med de ulemper for regelmæssig trafik, som er antydet ovenfor. Bebygningen af »Granden« vil i ethvert tilfælde være fordelagtig — den vil ikke alene danne et godt værn mod vestlige og nordvestlige vinde med der- af fölgende sö, men den vil ogsaa indskrænke sögangen fra östlig vind. — Dette sluttes deraf, at den höjst uheldige virkning af östlig vind, som möder ström, der sætter ind over Granden, herved vil ophæves. — Med hensyn til sögangens styrke og virkemaade har jeg foruden til per- sonlige studier og iagttagelse paa stedet og de under mit ophold i Reykjavik