Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Dampskibskaj.
I den oprindelige plan var forudsat 2 udstikkerbrygger, idet den ene
tænktes benyttet af almindelig rutegaaende skibe, altsaa nærmest beregnet paa
passagerer og stykgods, den anden væsentlig beregnet paa masseartikler.
Imidlertid har det ved detaljbearbeidelsen af planen vist sig, at det af
forskjellige grunde vistnok er rigtigst kun at bygge én brygge. — Det areal,
som skulde tjene til udgangspunkt for bryggen, har nemlig saa kort strandlinie,
at der ikke vilde blive tilstrækkelig frit rum mellem 2 brygger. Endvidere er
stykgodstrafiken i al fald for tiden vistnok större eller kræver mere kajlinje (plads
for flere skibe) end massegodstrafiken, og for denne bör der desuden træffes
særskilte forföjninger, naar den i fremtiden udvikles mere. ■— Endelig vil der til
to udstikkerbrygger fordres adskillig mere mudring og netop i det grundeste
parti, fölgelig det kostbareste.
Væsentligst af disse grunde er det blot foreslaaet en udstikkerkaj med
en længde af (fuldt udbygget) 150 m. — der altsaa vil give plads til mindst 4
skibe paa samme tid.
Med hensyn til den bygningsmaade, som anbefales benyttet, henvises til
tegning bl. 6 og 7. — Kajen forudsættes bygget helt i træ paa pæle. — Da
disse vil være udsat for at angribes af pæleorm og pælekrebs, er det beregnet,
at pælene skal dækkes af Yellowmetalplader paa underlag af filt, paa samme
vis, som ved forhudning af træskibe. Pæle i brygger her i landet, som er be-
handlet saaledes, har erfaringsmæssig staaet udmærket godt.
Forhudningen maa gaa ca. 0,3 m. ned i bunden og op til alm. höjvands-
linje. Det överste parti af pælen stryges omhyggelig med creosotolje. Alt det
övrige trævirke i kajen forsynes ligeledes med flere strög creosotolje, hvilket
senere bör foretages engang aarlig.
For at skaffe pælene bedre stötte i foden og for samtidig at spare en
del af den kostbare forhudning, anbringes en simpel jeté af smaa sten mellem
pælene. — Alt övrigt vil antagelig tegningen tydeliggjöre.
En anden bygningsmaade, som ogsaa anvendes, med underbygning af
jern, findes angivet paa bl. 8. Denne type vil koste noget mindre i aarligt ved-
ligehold, men den er til gjengjæld saa meget kostbarere, som overslaget viser.
Det vil af overslagene fremgaa, at beregningen er udfort pr. pæleaag;
man vil derefter kunne bestemme sig for, hvor stor længde man önsker eller
magter at udfore i hver periode. — Mindst længde bör dog næppe være under
80 m., man har nemlig antagelig allerede nu anlöb af skibe paa ca. 70 m. længde.
Kajen tænkes udstyret med et ganske enkelt shed-bölgeblik paa trækon-
struktion for at give plads for varer, som enten umiddelbart efter ankomsten
skal lastes om i andet skib, eller for at have rum for varepartier, som skal for-
sendes.
Den last, som er bestemt for byen selv, forudsættes direkte kjört op, og
kajen er derfor beregnet udstyret med Decauville jernbanespor langs begge sider.