Den Mathematisk-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse.

25 tidligere Fa&ril og Sagkyndiges Domine ville nogenlunde sik- kre Slutninger kunne gjöres. Det ligger 1 vore Forholds øjeblikkelige Natur, at der gives mange techniske Dilettan- ter, som ofte kunne besidde en virkelig Dygtighed og som fortjene at tages i Betragtning*. Men det Udtryk, som mange beskedne Dillettanter bruge om sig selv, at de fuske paa en vis Virksomhed, minder om, hvor nær Dilettantismen og Fuskeriet ere beslægtede. Man vil veil Valget af Dilettanter ikke undgaa Fuskerne uden stor Forsigtighed og stadig- Op- mærksomhed paa, hvorvidt de ere i Overenstemmelse med anerkjendt Dygtige. I Kjiibstæderne og paa Landet vil An- tallet af virkelig Sagkyndige, ja selv af dygtige Dilettanter være endnu mindre end i Kjiibenhavn. Saadanne Commoner som ikke besidde Teclinikere i deres Midte kunne hjælpe sig-ved at holde en sagkyndig Correspondent eller ved at lokke gode Kræfter til sig. Der kunde let tænkes en saadan Udvikling- af disse Forhold, at private Civilingeniører paa denne Maade kunde have godt Erhverv, i det mindste ved Siden af andre Beskæf- tigelser, som Landinaallng, Møllebyggen o. s. v. Saaledes viser det sig ved nöjere Betragtning stedse tydeligere, livor- meget det staaer i Folkets Magt at virke ogsaa for denne gode Sag. IV. Regeringen. Uagtet vi paa et andet Sted*) have fuldstændigt udtalt os om den Maade, livorpaa Regeringen bör sætte Technik- ken i sit rette Forhold til hele Statsstyrelsen, maa vi dog her yderligere udvikle Sagens almindelige Side, den som mindst kan omtvistes og derfor bedst fattes af Alle. Da vi ikke udvortes fra söge nogen Begrundelse for vor Sag, (ler bedst forsvares ved sin egen Beskaffenhed, skulle vi ikke nærmere opholde os ved de Fordringer til en sagkyndig Bestyrelse J Statsstyrelsen, betragtet fra tcchnisk Slandpunkt.