Den Mathematisk-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse.

År: 1850

Forlag: Polythechnisk Samfund

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 30

UDK: 50 math - gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
26 af Hande', Industri og offentlige Arbejder, hvortil Grundlovens Bestemmelse om Ministeransvarligheden giver Ret. Alene Hensynet til Nationens eget Velbefindende og Landets Stilling til andre Lande giver Fordringen til en saadan sagkyndig Afde- ling af Indenrigsministeriet tilstrækkelig Hjemmel. Vi kønne ogsaa gjentagende beraabe os paa de Landes Forfatning, der i denne Henseende liave bragt det videst. Ilvor Manglen paa Sagkundskab er forbunden med nogen Dristighed, kunne Regeringsforetagender i denne Retning faa det sørgeligste Udfald. Man kan ikke vente sig gode Udkast til Bestemmelser om Ilandel, Haandværk eller Fabrik af dem, der ikke kjende, men derfor overse de statsökonomiske Grundsætninger for vedkommende Næringsdrilts Udvikling, af dem, som mangle det rette Overblik over indgribende og ofte sammensatte statistiske Kjendsgjerninger eller ikke op- fatte disse Sagers techniske Side. Man kan ikke vente sig en rigtig Bedømmelse af indkomne Forslag til offentlige Ar- bejders Udførelse, eller et godt Valg iblandt liere Projecter til saadanne Arbejder eller iblandt liere Ingeniører og flaand- værkere til üdförelsen, naar det skorter paa Kundskab enten til Materialiernes Natur eller til den Udvikling vedkommende Arbejdsart har naact, eller til andre særegne techniske For- holds Indflydelse paa et foreliggende Arbejde. Sandsynlighe- den for Fejl i Udkast og Anlæg voxer med den Dristighed o? Selvtillid, hvormed saadanne Foretagender ledes. Vi kunne sammenligne Statsstyrelsen i dette Forhold med en Physikers Forsög eller en Astronoms Iagttagelser. Besidder Pbysike- ren og Astronomen gode Instrumenter og er lian begavet med et skarpt Blik, en lin Ilaand, Tankens Klarhed og Skarp- sindighed, saa kan lian forbavse Verden véd 1 rugterne al sin Möje; mangler han noget af alt dette, vil Forsøg og Iagttagelse neppe gavne ham selv. Saaledes gaaer det ved den rene liden- skabs Virken; forbindes nu den videnskabelige Forskens Re- sultater med de uberegnelige praktiske Vanskeligheder vil