Den Mathematisk-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse.
År: 1850
Forlag: Polythechnisk Samfund
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 30
UDK: 50 math - gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
af Hande', Industri og offentlige Arbejder, hvortil Grundlovens
Bestemmelse om Ministeransvarligheden giver Ret. Alene
Hensynet til Nationens eget Velbefindende og Landets Stilling til
andre Lande giver Fordringen til en saadan sagkyndig Afde-
ling af Indenrigsministeriet tilstrækkelig Hjemmel. Vi kønne
ogsaa gjentagende beraabe os paa de Landes Forfatning, der
i denne Henseende liave bragt det videst.
Ilvor Manglen paa Sagkundskab er forbunden med nogen
Dristighed, kunne Regeringsforetagender i denne Retning faa
det sørgeligste Udfald. Man kan ikke vente sig gode Udkast
til Bestemmelser om Ilandel, Haandværk eller Fabrik af dem,
der ikke kjende, men derfor overse de statsökonomiske
Grundsætninger for vedkommende Næringsdrilts Udvikling, af
dem, som mangle det rette Overblik over indgribende og
ofte sammensatte statistiske Kjendsgjerninger eller ikke op-
fatte disse Sagers techniske Side. Man kan ikke vente sig
en rigtig Bedømmelse af indkomne Forslag til offentlige Ar-
bejders Udførelse, eller et godt Valg iblandt liere Projecter til
saadanne Arbejder eller iblandt liere Ingeniører og flaand-
værkere til üdförelsen, naar det skorter paa Kundskab enten
til Materialiernes Natur eller til den Udvikling vedkommende
Arbejdsart har naact, eller til andre særegne techniske For-
holds Indflydelse paa et foreliggende Arbejde. Sandsynlighe-
den for Fejl i Udkast og Anlæg voxer med den Dristighed
o? Selvtillid, hvormed saadanne Foretagender ledes. Vi kunne
sammenligne Statsstyrelsen i dette Forhold med en Physikers
Forsög eller en Astronoms Iagttagelser. Besidder Pbysike-
ren og Astronomen gode Instrumenter og er lian begavet
med et skarpt Blik, en lin Ilaand, Tankens Klarhed og Skarp-
sindighed, saa kan lian forbavse Verden véd 1 rugterne al sin
Möje; mangler han noget af alt dette, vil Forsøg og Iagttagelse
neppe gavne ham selv. Saaledes gaaer det ved den rene liden-
skabs Virken; forbindes nu den videnskabelige Forskens Re-
sultater med de uberegnelige praktiske Vanskeligheder vil