Den Mathematisk-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse.

7 ville holde os til den historiske, hvis Resultater ere lige til- g’æiig'clijyc Og fattelige lor Alle. Dot vil hci suaicic være at befrygte, at Alle ville vedkjende sig den samme Be- tragtning af Sagen. Men i (lette Tilfælde skulle vi vel vide at gjöre et saadant Udbytte af Indrømmelser % at den Uund- værliglied. vi ville bevise, skal komme til at kræve en ganske anden Ancrkjenilclsc baade fra 1 olkets og Regeringens Sidt, end der nu ydes den. Den hele naturvidenskabelige Dannelse har nemlig i dob- belt Henseende en verdenshistorisk Betydning, som er langt fra at henhøre til dø overvundne Stafttlpunkter, skjoiil den i een Henseende er sin Fuldbyrdelse nærmere end i den anden. MatheniatikkeDS og Naturvidenskabernes hele Oinraade og Me- thode har aabenbart et ganske andet materielt Præg end irøgen anden Videnskabs. Dc gribe fat paa <illc Livets mate- rielle Spörgsmaal, bemægtige sig selve Materien, som de om- forme o? styre efter egne Løve. Alle liBjere aandelige Spörgsmaal ligge fjernt fra disse Videnskaber, som derfor heller ikke have nydt nogen særdeles stor Agtelse blandt Philosopher, Theologer, Jurister o. s. v., der fandt deres egen Stræben mere ophøjet og Mennesket værdigere. Men I denne tilsyneladende Svaghed have de netop haft deres Styrke ; de have netop derved kunnet hæve Menneskeheden til et liöjere Udviklingstrin. Medens nemlig de mere philoso- phiske Undersøgelser laa for fjernt for den store Mængde, hvis daglige Virksomhed er i og med den materielle Verden, saa fölte den sig tiltrukken af den Viden, der ligesom hen- tedes ud af dens egen Kreds. Videnskaben fik saaledes Be- tydning for den praktiske Færd og Livets daglige Sjslei hentede Udbytte af Studerekammerets Virken. De mathema- tiske og naturvidenskabelige Studier bleve saaledes en Bio mellem forskjellige Stænder, der lör stode adskilte ved t*n Kløft saa vid, som imellem Folk, der tale forskjelligt Sprog; i Naturen fandt de en Boj, de kun ved fa*lles Sainvirken