Agerbrugets Naturlove

Jordbundens Forhold tit Plantenceringsstofserne i Gjodningen. 143 og andre Planter altid ynde, har udover et vist givet Tidspunkt ingen Virkning mere paa Klover- og Wrtemarkerne. Det er især dette Fænomen, som sætter Landmanden i Forlegenhed og vækker Tvivl hos ham om Videnskabens Læresætninger. Naar han tvinges til i en Række Aar at opgive Dyrk- ningen af Planter, som ere nyttige for ham, og Videnskaben ikke formaaer at hjelpe ham udover Vanskelighederne, Hvortil nytter da Theorien, sporger Landmanden, som ikke kjender Theoriens Væsen. Det er en temmelig udbredt Vildfarelse, at man ved et noie Bekjendtskab med Theorien skulde blive istand til at kunne forklare alle forekommende Tilfælde. Theorien alene forklarer hverken i Astronomien eller i Mekaniken, Fysiken eller Chemien nogetsomhelst Tilfælde. Den omfatter og an- giver de Aarsager, som ligge til Grund for alle Tilfælde, ikke de enkelte, som betinge de enkelte Tilfælde. Theorien fordrer, at de Aarfager, der ere de bestemmende for ethvert Tilfælde, blive opsogte enkeltvis, og Forklaringen ganer da ud paa at eftervise, hvorledes de sammenvirke for at fremkalde Tilfældet. Theorien antyder, hvad vi skulle opsoge, og lærer os, hvorledes vi skulle gjore det ved at anstille rigtige Forsog. Aarsagen til, at vi ingen Forklaringer besidde over de nys omtalte Fænomener, beroer i det Væsentlige paa, at Land- manden hidtil har bekymret sig meget lidt om Aarsagerne til dem. Opsoguing af Aarfager er overhovedet ikke den praktiske Landmands Sag, og de, som Have stillet sig en fnaban Opgave, Have ved den Maade, hvorpaa de sorsogte at løse den, vist, at det at betragte Planten som et organisk Væsen, der har sine egne Fornødenheder, som man nme maae kjende, hvis man vil opdrage den paa rette Maade, er dem en temmelig ubekjendt Ting. Naar jeg i det Folgende sammenligner Wrteplanten med en Kornplante, saa vil jeg derved henlede Landmandens Op-