Agerbrugets Naturlove

144 Jordbundens Forhold til Plantenaringsstofserne i Gjodningen. mærksomhed paa visse Eiendonnneligheder, foin komme i Be- tragtning ved begge disse Planters Dyrkning. For Byg og Wrter s. Ex. er en middelmaadig fugtig, kraftig, ikke altfor bindende og for Ukrudt ganske fri Jord fortrinlig egnet; en mild, vel behandlet, kalkholdig Lermuld eller Mergeljord afgiver for begge Planter det bedste Voxested. En 6 Tommer dyb Madjord er tilstrækkelig for Bygplanten, hvis fine fammenfiltrede Nodder udbrede sig buskformigt; eu los, skjor Undergrund er snarere skadelig end gavulig for Byg- planten. Frisk Gjodning for Udsavningen indvirker kraftigt paa Bygplanten. Medens Sædekornet ved Byggen ikke bor ligge dybere end 1 Tomme, spire og trives Wrterne bedst, naar de nedbringes 2 til 3 Tommer i Jorden; deres Rodder udbrede sig ikke til Siden, men trænge dybt ned i Jorden; de kræve derfor en dyb og dybt bearbejdet Jordbund og en fri og skjor Undergrund. Frisk Gjodning har næsten ingen Virkning paa Mrteplanten. Af disse Ejendommeligheder ved begge Planter folger det af sig selv, at Bygplanten fornemmelig optager Betingelserne for siu Bæxt fra den overfte Del af Madjorden, Mrteplanten deriniod fra de dybere Lag. Hvad Jordbunden indeholder under de 6 Tommer, er temmelig ligegyldigt for Bygplanten; for Mrteplanten derimod beror Alt paa Righoldigheden af disse dybere Lag. Se vi nu nærmere efter, hvads begge Planter fordre af Jordbunden, saa vise Mayers Undersøgelser (Ergebn. landw. agric.-chem. Versuchen. München 1857. S. 35) at Wrterne indeholde ^ flere Afkebestanddele end Bygkornene; begges Fosforfyreholdighed er temmelig ens (2.7 Pet.). Under for- ovrigt lige Forhold maa altsaa Undergrunden, hvoraf Wrterne optage Fosforsyren, være lige faa rig derpaa som Madjorden, der forsyner Bygplanten med denne Bestanddel.