Agerbrugets Naturlove

 Jordbundens Forhold til Plantenaringsstofstrnei Gjodningen. 145 Anderledes forholder det sig med Kvælstofholdigheden. Mod samme Mængde Fosforsyre indeholde Wrterne næsten dobbelt fan meget Kvælstof som Bygget. Antager man, at begge Planter optage Kvælstoffet af Jordbunden, hvad der far ZErternes Vedkommende maaske ikke er ganske rigtigt, fan maa Wrteplanten for hver Vægtdel Kvælstof, som Bygplanten op- tager gjennem Rodderne, modtage det Dobbelte; den forste faaer sit fra Madjorden, den anden sit fra de dybere Lag. Disse Betragtninger kaste efter min Mening noget Lys over Wrteculturen, thi de forudsætte en ganske egen Jordbunds- beskafsenhed, og man kan snarere forstaae, at en ved Wrte- cultur udpint Jord ikke mere kan bære LErter, end at den efter en Række Aar atter kan gjenvinde sin Frugtbarhed for dem. Jfolge disse Betragtninger og under Forudsætning af, at de optagende Rodoverflader ere ligeftore, skal den for Wrter frugtbare Undergrund være ligefaa rig paa Fosforsyre og dobbelt saa rig paa Kvælstof som en for Bygcultur egnet Madjord: for Fosforsyrens Vedkommende er denne Antagelse sikker. Vi forstaae uden Vanskelighed den gode Virkning, som Gjodskningen af en afkræftet Bygmark har til Folge. Byg- planten berøvede Madjorden alle Betingelserne, for at den kunde trives i ben; ved tgjeu at tilvejebringe dem ved Gjod- ningen, blev Jorden atter sat istand til at dirre Byg. Men ifølge vort Kjendskab til Madjordens Eiendommelig- heder tilbageholder et Lag af 6 til 10 Tommers Dybde saa kraftigt den Ammoniak, Kali og Fosforsyre, som selv den stærkeste Gjodning, Landmanden er istand til at give, inde- holder, at uden tilfældige gnnstige Forhold neppe nogen Del deraf naaer ned til Undergrunden. Naar man under Driften af en Mark med Planter, som fordre en dyb Ploiniug, saasom Rodfrugter og andre Afgroder, 10