ForsideBøgerAgerbrugets Naturlove

Agerbrugets Naturlove

Forfatter: Justus Liebig

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 421

UDK: 630 Lie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
146 Jordbundens Forhold til Plantenceringsstofferne i Gjodningen. Har indblandet en betydelig Del as den righoldige Madjord i den udtomte Undergrund, faa kan man forstaae, at denne atter efterhaanden kan blive frugtbar for ZErter; den Tid, som medgaaer hertil, afhænger naturligvis af det tilfældige Balg af de Planter, som folge efter hverandre paa Marken. Fra dette Synspunkt betragtet ligger det i Landmandens Haand, ved en rigtig Behandling af Marken at forkorte den Tid, efter hvis Forlob ben atter kan bære Wrter. En Kjendsgjerning er det, at der gives overmaade mange Marker i Nærheden af Byerne, som Aar for Aar eller Hvert andet Aar bære frodige Afgrøder af Wrter, uden nogensinde at blive ærtetrætte, og vi vide, at Gartneren ikke bruger noget særegent Kimstgreb hertil, undtagen at han bearbeider sin Jord dybt og meget omhyggeligt, og gjoder langt stærkere, end Land- manden formaner. At Wrterne saa hyppigt flane feil er altfaa ikke saa sær- deles gaadefuldt, og der er ingen Anledning til at opgive Haabet om, at det vil lykkes Landmanden at dyrke Wrter, saa ofte som det er fordelagtigt for ham, naar han kun flaner ind paa den rette Bei til at berige sin Mark paa rette Sted og i rette Dybde med de for IErteplanterne fornødne Næringsmidler. Ved alle Opgaver as denne Art beroer det heldige Udfald stedse paa, at ben, som helliger sine Kræfter til at lose bent, ikke troer, at bet er en let Sag, men gjor sig det klart, at bet er forbunbet meb store Vanfleligheber; thi hvis bette ikke var Tilfælbet, vilbe be for længe siben være blevne løste af Experimenterkunften. De mange frngtesløfe Forsøg, som D'Hrr. Lames og Gilbert have anstillet for atter at gjore en kløvertræt Mark frugtbar for Klover, ere i benne Henseende af Værdi, for saa vidt som de vise, at det blotte Forsogsmageri ikke fører til Noget, og naar jeg her fljænker dem en Opmærksomhed, som be ikke fortjene, saa fler bet ikke for at unberkaste bem en