Agerbrugets Naturlove

Jordbundens Forhold til Plantmaringsstofserne i Gjodningen. 147 Godtkjobs Kritik, men for at vise den praktiske Mand, Hvor- ledes han ikke skal bære sig ad med at lose sine Opgaver, hvis han vil miae et heldigt Resultat. De Slutninger, som D'Hrr. Lawes og Gilbert have udledet af deres talrige Forfog, ere folgende: De have fundet, at naar et Stykke Jord endnu ikke er klovertræt, vil Afgroden hyppigt forøges, naar man gjøder med Kalisalte og sur fosforsur Kalk. Er Jorden derimod klover- træt, kan man ikke stole paa at opnaae en sikker Afgrøde ved Anvendelse af Noget af de sædvanlige Gjodningsstoffer, hverken „kunstige" eller „naturlige". Det eneste Middel er at vente nogle Aar, inden man atter forsøger Rødklover Paa Marken. Det er neppe fornødent at gjøre opmærksom paa, at det, som D'Hrr. Lawes og Gilbert her kalde Slutninger, er intet mindre end Slutninger. Hvad de have fundet, have tusinde Landmænd erfaret for dem, og den eneste Slutning, som det havde været dem tilladt at drage, var ben, at de vare strandede i deres Forsag paa at gjøre en kløvertræt Mark frugtbar igjen for Kløver ved Anvendelse af visse Gjødemidler. J Virkeligheden have de langtfra stræbt at skaffe os Under- retning om Aarsagerne til en Marks Klovertræthed, men de Have simpelt hen proberet forskjellige Slags Gjsdning, i Haab oui at finde en, ved hvilken Markens oprindelige Frugtbarhed kunde blive gjenoprettet, og en saadan have de ikke fandet. D'Hrr. Lawes og Gilbert antage, at Kløverplanten netop forholder sig paa samme Maade med Hensyn til Marken som en Byg- eller Hvedeplante, og da de nu Aaret ester, at Kløveren var mislykket paa en rigeligt gjødet Mark, opnaaede en rig Byg- eller Hvedeafgrøde, faa satte de sig i Hovedet, at Kløverens Misvæxt beroede paa en Sygdom, som udviklede sig i Jorden ved Kløverculturen, og som angreb Kløverplanten, men ikke Rødderne af Byg- og Hvedeplanten. 10*