Agerbrugets Naturlove

Landdrug baseret paa Staldgjsdning. 231 ikke var Tale om noget egentligt Agerbrug. Med Undtagelse af Hirse omtales Kornavl ikke i Capitulare. J Breviarium berettes, at Udsendingene ikke forefandt noget Forraad af Korn i Stefanswerth, et af Keiserens Kammergodser, hvortil der Horte 740 Morgen (jurnales) Agerland og Eng, som kunde give 600 Karrelæs Ho. Derimod fandtes der en Mængde Kvæg, 27 store og smaa Segl og kun 7 brede Hakker til Dyrkningen af 740 Morgen Land! Paa et andet Gods fandtes der 80 Kurve Spelt, som kunde give 400 Pd. Mel og 90 Kurve Spelt af Aarets Host, hvoraf man kunde faae 450 Pund Mel. Derimod 330 Skinker. Paa et trebie Gods var Afgroden eller Beholdningen 20 Kurve Spelt (= 100 Pund Mel) fra det foregaaende Åar, og 30 Kurve Spelt, af hvilke een var saaet. Man ser let, at Kvægavlen dengang var fremherskende og at Kornavlen indtog en meget underordnet Plads i Godsernes Drift*). Et Dokument fra Tiden kort efter Karl siger herom: „aarlig skulde tre „Joch" paa hvert Domænegods" ploies og besaaes med Herskabets Saasæd. (See: Die Getreidearten und das Brod von Freiherr von Bibra. Nürnberg. Schmid 1860). Vi have saaledes ikke et eneste sikkert Bevis for, at nogen eneste Mark i Tydskland eller Frankrig fra Karl den Stores til vor Tid har tjent til Kornavl; og Bevisførelsen for at Markerne ikke kunne udpines, faaer en næsten barnagtig Karakter, fordi der aabenbart i dem ligger en Forestilling om, at man har taget Korn af Marken, uden at give den de Be- tingelser, der ere nødvendige for, at den atter skulde kunne producere det. En Mark bliver ikke ufrugtbar for Korn, fordi den har givet hoie Kornafgrøder, nien den ophorer med at *) Det er mærkeligt, at Karl den Store mdfsrte Trevangsbruget, som han havde lært nt kjende i Italien paa, sine Godser.