Agerbrugets Naturlove

232 Landbrug baseret paa Staldgjodning. give disse, naar man ikke giver den Erstatning for de Korn- bestanddele, som man har berøvet den. Denne Erstatning lettes saa meget mere ved Kreaturhold, jo større Udstrækning dette har, naar overhovedet den, som driver Marken, er for- trolig med don dyriske Gjødnings Virkning. Paa Karl den Stores Tid kjendte man meget godt denne; man gjødskede til Vintersæd med dyrisk Gjodning, af hvilken man skjelnede imellem den, som Hornkvæget gav (ben saakaldte Gor) og Hestegjodningen („Dost" eller „Deist"). Ogsaa Mergling brugtes allerede dengang i Tydskland. Med Hensyn til at Rhinpfalz særlig fremhæves som Bevis paa Jordbundens Uudtømmelighed, har jeg Havt Lei- lighed til forrige Efteraar (1861), da jeg var ved Natur- forskermodet i Speier, at skaffe mig nøiere Underretning om de der stedfindende Forhold. Det baierske Rhinpfalz besidder i Hardtbjergenes Skraaning Henimod Rhinen et overordentlig frugtbart Distrikt; Egnen er beboet af en særdeles flittig Be- folkning, som er spredt i smaa Stæder og Landsbyer; næsten enhver Haandværker lige til Skrædderen og Skomageren cier et lille Stykke Mark, paa hvilket han avler sine Kartofler og Grøntsager. Der er ikke Tale om nogen Kornudførsel fra dette Distrikt, medens der derimod bliver indført Korn og særdeles megen Gjoduing fra Mannheim, Heidelberg og endnu fjernere liggende Steder. Enhver forftaaer at sætte Pris paa de Gjodningsstoffer, som vindes i Stædernes og Landsbyernes Huse, og de benyttes omhyggeligt, saaledes at der ikke kan være Tale om at Jorden skulde udpines, idet Markerne atter faae de Næringsstoffer, som de afgive. Og alligevel er der ingen Egn i Tydskland, hvor Mangelen paa Gjodning føles stærkere end der; paa Landevejene møder man til enhver Tid Børn med smaa Kurve, som gaae bagefter Hestene og Svinene, for at samle deres Exerementer, og under den politiske Be- vægelse i Pfalz i Aaret 1849 var der Intet, som Bønderne