Agerbrugets Naturlove

234 Landbrug baseret pan Staldgjodning. Oversvømmelser i det Dynd, som Vandet fører med sig, og som efterhaanden forhøier Jordsmonnet. Alle de Marker, som ikke længere naaes af Flodens Vand, tabe deres Evne til at give Afgrøder uden Gjødstmng. J Wgypten anslaaer man den kommende Høsts Afgrøde efter Nilvandstandens Høide, og i Indien indtræder der uundgaaeligt Hungersnød naar Oversvømmelserne udeblive. I saadanne talende Exempter viser Naturen selv den for- nuftige Mand, hvad han har at gjøre før at vedligeholde sine Markers Frugtbarhed (sce Tillæg H.). Vore uvidende praktiske Mænds Forestilling, om at ar- beide med et Overskud, beror dels paa deres Markers Godhed, dels paa deres store Færdighed i at plyndre. Naar en Mand skaffer sig en Indtægt ved af tusinde Guldstykker at affile et Guldstykkes Vægt, saa straffer Loven ham, naar han bliver greben deri, og han kan ikke forsvare sin Haudlemaade med, at Ingen vilde kunne mærke det; thi Enhver veed, at hans Bedrageri, tusinde Gange gjentaget, ikke vilde lade noget blive tilbage af Guldstykkerne. En lignende Lov, hvis straffende Haand imidlertid Ingen undgaaer, straffer ben Landmand, som vil bringe os til at tro, at han veed, hvor stort et Förråad af virksomme Næringsstoffer han har i sin Mark, og som be- drager sig selv, idet han indbilder sig at berige sin Mark ved at give ben foroven, hvad han berøver den forneden. Der er en anden Klasse, hos hvem en halv Viden staar ved Siden af en indskrænket Forstand, som vil anerkjende Erstatningsloven, men fortolker den paa deres egen Maade. De paaftaae og lære, at kun en Del af Loven og ikke den hele passer paa Culturmarkerne, at det kun er visse Stoffer, som maa erstattes, medens alle andre ere tilstede i uudtøm- melig Mængde. De støtte sig i Regelen paa nogle betydnings- løse chemiske Analyser øg udregne for ben uvidende Landmand (thi for ham alene erc den Slags Udviklinger bestemte), hvor