Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 283 Naar Guanoens Virkning stod t Forhold til dens Kvæl- stofmængde, saa maatte en Ammoniakmængde, der indeholdt lige saa meget Kvælstof, frembringe ikke alene den samme nien en endnu storre Virkning: thi Halvdelen af Kvælstoffet i Gua- noen er „svært fordøjeligt", medens Ammoniakken fuldstændigt og umiddelbart kan optages. Hvis man kunde paavise et eneste Forsøg, ved hvilket Guanoen frembragte en kraftig Virkning, medens den tilsva- rende Mængde Ammoniak ikke frembragte nogen eller dog kun en svagere, saa vilde dette Forsøg være tilstrækkeligt til at gjendrive den Mening, som man havde om Kvælstoffet.. Var denne rig- tig, saa maatte Ammoniakken virke under de samme Forhold og pan den samme Maade som Guanoen. De ældste Forsøg i denne Retning ere Schattenmanns (Compt. rend. T.XVI). Han gjødede ti Stykker af en stor Hvedemark med Sal- miak og svovlsur Ammoniak, medens et lige saa stort Stykke forblev ugjodet. Af de gjødede Stykker fik det ene 162 Kilogr. (324 Pund) pr. Acre; de andre Stykker fik det dobbelte, tre- dobbelte og firdobbelte af hvert af Saltene. Ammoniaksaltene (siger Schattenmann S. 1130) synes at udøve en paafaldende Indflydelse paa Hveden; thi allerede otte Dage efter Gjødskningen farvedes Planterne dybt mørke- grønt, et sikkert Tegn paa en stor Vegetationskraft. Resultatet af Gjødningen med Ammoniak var folgende: Fik Ammoniaksalt. Afgrøde i Kilogr. Mindre Mere Kjerne. Straa. Kjerne. Straa. 1. 1 Aere — intet 1182. 2867. 2. 1 — 162 Kilogr. Salmiak 3. 4 — 324 Kilogr., 324 1138. 3217. 44. 348. Kilogr., 486 Kilogr., 486 Kilogr. Salmiak i Gjennems. 878. 3171. 304. 314.