Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
Ammoniak og Salpetersyre.
Fik Ammoniaksalt.
Afgrode i Kilogr.
Mindre Mere
Kjerne. Straa. Kjerne.
4. 1 Acre 162 Kilogr. svovl-
sur Ammoniak ...............1174. 3078. 8.
5. 4 — 324 Kilogr., 324
Kilogr., 486 Kilogr., 648
Kilogr. svovlsur Ammoniak,
i Gjennemsnit ...........903. 3248. 279.
Man ser let, at de Forventninger, som knyttede
Straa.
211.
381.
sig til
den dybe morkegronne Farve, ikke bleve opfyldte. Ammoniak-
saltene havde ikke blot ikke forhøjet Kjerneafgroderne, men end-
ogsaa ved alle Forsogene formindsket dem; Straaafgrøden vår-
tiltaget ubetydeligt.
Ammoniaksaltene havde i det foreliggende Tilfælde ikke
forøget Kjerneafgroden, men havde havt den modsatte Virkning
af Guanoen, som i Regelen gjor det.
Imidlertid kunde disse Forsøg dog ikke betragtes som
besteinte Beviser imod den almindelige Anskuelse om Ammoni-
akkens Virkning, da der ikke blev anstillet noget sammenlig-
nende Forsøg med Guano. Det er ikke umuligt, at Guanoen
maaske kuude have udvist det saunue Forhold netop paa benne
Mark. Nogle Aar senere offentliggjorde Lawes og Gilbert
en Række Undersøgelser, som syntes at bekræfte Ammoniakkens
eller rettere Ammoniaksaktenes Virkning. Disse Forsøg vare
beregnede paa at bevise, at Hvedens uforbrændelige Nærings-
stoffer alene ikke formaaede at forøge Markens Frugtbarhed,
men at Kjerne- og Straaafgrøden snarere stod i Forhold til
Mængden af den paaførte Ammoniak; at man kunde opnaa
en Forøgelse af Afgrøderne ved Ammoniaksalte alene, samt
at kvælstofholdig Gjødning egnede sig ganske særdeles for Hvede-
dyrkning.