Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 285 Men de Herrer Lawes og Gilberts Forsøg ere intet mindre end Beviser for de Slutninger, til hvis Begrundelse de vilde bruge dem; de bevise snarere den Kjendsgjerning, at de ikke havde nogen Forestilling om Bevisførelsens Væsen. De søgte ikke at udfinde, om man ved Ammoniaksalte alene kunde asvinde et Stykke Land faste, høiere Afgrøder, end et lige saa stort Stykke af den samme Mark gav uden Gjødning. Lige saa lidt forsøgte de at udfinde, hvilke Afgrøder et lige faa stort Stykke Land kunde give i en Række af Aar ved Gjødning med sur fosforsur Kalk og Kalisalte; de berigede derimod i det første Aar et Stykke Land for en hel Række af Aar med Kjerne- og Straabeftanddele, med Fosforsyre og kisel- surt Kali (560 Pund Ben behandlede med Svovlsyre og 220 Pund kiselsurt Kali) og gjodede dct dernæst i de følgende Aar alene med Ammoniaksalte; og de ville nu bringe os til at tro, at de større Afgrøder, som bleve vundne under disse Forhold, alene betingedes af Ammoniaksaltenes Virkning. Det falder maaske skarpere i Oinene, hvor utilstrækkelige disse Lawes og Gilberts Forsøg vare, naar man stiller det Spørgsmaal, som de foregive at have løst, paa en noget an- den Maade. Vi ville antage, at de havde villet bevise, at den betydeligt forøgede Afgrøde, som en med Guano gjødet Hvede- mark gav, hidrørte fra Ammoniaksaltene i Guanoen, og at dennes andre Bestanddele ikke havde havt nogen Del deri. Naar de havde udvadstet Guanoen med Vand og dernæst havde gjodet to Stykker Land, det eue med Guano og det andet med de opløselige Bestanddele af en lige saa stor Mængde Guano, saa vare kun to Tilfælde mulige: enten vilde Afgrø- derne af begge Stykker være lige store, eller de vilde være ulige store. Vare Afgrøderne lige store, saa var det tydeligt, at Guanoens uopløselige Bestanddele ikke udøvede nogen Virkning; var Afgrøden størst paa det med Guanø gjodede Stykke, saa var der ingen Tvivl om, at de uopløselige Be-