Agerbrugets Naturlove

286 Ammoniak og Salpetersyre. standdele (Mineralbestanddelene, som de Herrer Lawes og Gilbert vilde kalde dem) havde deres Del i den storre Af- grøbe. Hvor stor denne Del var, vilde man maaske have kun- net bestemme ved at gjsde et tredie Stykke med de uoploselige Bestanddele altsaa med det udvadskede Residuum af en lige saa stor Mængde Guano. Naar Experimentatorerne derimod, for at føre deres Be- vis, istedetfor at gaae frem paa denne Maade, havde udvad- sket Guanoen og derpaa gjodet et Stykke Land i det forste Aar med Guanoens uoploselige Bestanddele og i de derefter følgende med de opløselige, og de saa vilde paastaa, at disse, nemlig Gnanoens Ammoniaksalte, alene havde frembragt den store Forøgelse as Afgrøderne, og at denne snarere stod i Forhold til Ammoniakfaltene end til Gnanoens uforbrændelige Bestanddele, faa vilde vi have Grund til at tro, at de havde lagt au paa at bedrage; thi i Virkeligheden havde de ikke gjodet Marken alene med Ammoniakfaltene, men med alle Gnanoens Bestanddele. Hvad der her er sagt med Hensyn til Guanoen, der, faa- ledes som det tidligere er omtalt, virker paa famine Maade fom en Blanding af fur fosforsur Kalk, Kali og Ammoniak- salte, passer Ord til andet paa Lawes og Gilberts Forsøg. De gjødede i det første Aar deres Mark med en Mængde opløselig Fosforsyre, Kalk og Kali, som paa det nærmeste svarer til, hvad der findes af disse Stoffer i 1750 Pund Guano, og i de følgende Aar føiede de dertil Ammoniakfal- tene. Selve Madjorden havde aabenbart tabt alt fit Kvælstof ved de forudgaaende Kulturer, og det vilde under disse Om- stændigheder kun have kunnet vække Forundring, hvis de Næ- ringsstoffer, fom virke i Guanoen, uden Ammoniak havde givet en lige faa høi Afgrøde som med Ammoniak. Disse Forsøg have deres Betydning for Landbrugets Historie, thi de vife, hvad man kunde byde Landmændene paa