Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 287 en Tid. da ben videnskabelige Kritik endnu ikke kunde komme frem, fordi man ikke forstod rigtige Principer. Med Hensyn til Sporgsmaalene om Ammoniakkens og Ammoniaksaltenes Betydning lod Generalcomiteen for den land- oeconomiske Forening i Baiern i Aarene 1857 og 1858 ved Bogenhausen anstille en Række sammenlignende Forsag over Virkningen af Guano og forskjellige Ammoniaksalte med samme Kvælstofmængde, Forsag, hvis Resultater ere afgjarende. Ved disse Forsag, som anstilledes paa eu fuldstændig udpint Mark (Lerjord), der efter almindelig Staldgjadning havde baaret Rug og derpaa to Gauge Havre, bleve fire Stykker, hvert paa 1914 Kvadratfod, gjadede med Ammoniaksalte og eet Stykke med Guano, medens eet Stykke forblev ugjodet. For at bestemme den Mængde Gjadning, som skulde an- vendes, gik man ud fra den Antagelse, at 336 Pund Guano pr. baiersk „Tagewerk" (545 Pund pr. dansk Tande Land) svarede til en fuldstændig Staldgjadskning, hvoraf man da be- regnede 20 Pund til hvert af de ovennævnte Stykker. Den gode peruvianske Guano, som man valgte til For- fogene, blev iforveieu analyseret, og der blev fundet en Kvæl- stofmængde, der svarede til 15,39 pCt. Ammoniak. J Regelen er kun Halvdelen af Kvælstoffet tilstede i Guanoen som Am- anoniak, medens Resten sindes som Urinsyre, Guanin o. desl., om hvis Indvirkning paa Plantevæxten man, som det alt er omtalt, saa godt som intet veed. Man antog imidlertid, at Kvælstoffet i disse andre Stoffer var lige saa virksomt som Ammoniakkens, og beregnede deraf Mængden af Ammoniak- saltene, som ligeledes vare analyserede iforveien, for at man kunde være fuldkommen sikker paa deres Ammoniakmængde. Til de ovennævnte 20 Pund Guano svarede saaledes 1719 Gram Ammoniak, og hvert af de andre sire Stykker fik i de til Gjodningen anvendte Ammoniaksalte noiagtigt ben samme Mængbe Ammoniak.