Agerbrugets Naturlove

288 Ammoniak og Salpetersyre. Naar nu Guanoen bevirkede en Forøgelse af Afgrøden, og denne Forogelfe var betinget eller afhængig af Kvælstof- mængden, faa maatte nødvendigvis ethvert af de sire andre Stykker forholde sig nøjagtig, som om de ligeledes vare blevne gjodede nied 20 Pund af den samme Guano, idet de nemlig havde modtaget den samme Mængde Kvælstof. Resulta- terne vare folgende: Sammenlignende Forsøg i Bogenhausen med Guano og Ammoniaksalte med lige meget Kvælstof: Afgrøde 1857: Byg Gjødet med Kjerne. Straa. 5880 Gram kulsur Ammoniak . . .. 6335 16205 Grain. 4200 — salpetersur — . . 8470 16730 — 6720 — fosforsur — .. 7280 17920 - 6720 - svovlsur - . . . 6912 18287 — Guano: 20 Pund . . 17200 33320 — Ugjodet .............. .. 6825 18375 - Uagtet hvert af de sire Stykker havde faaet den famine Mængde Kvælstof, var dcr dog ingen Overensstemmelse imel- lem deres Afgroder; i det Hele taget var Afgrøden af de med Ammoniaksalte gjodede Stykker af Straa og Kjerne tilfamniev meget lidt hoiere end af det ugjodede Stykke. Det med Guano gjodede Stykke gav derimod nied den samme Kvælstofmængde 21 Gange faa meget Kjerne og 80 Procent mere Straa, end de ined Ammoniaksalte gjodede Stykker gav i Gjennemsnit. Dette Forsag blev i det følgende Aar gjentaget paa samme Maade med Vinterhvede. Den hertil valgte Blark var sidste Gang 6 Aar isorveien gjødfket med Staldgjødning, den Havde baaret Vinterrug, derpaa Kløver og endelig i 3 Aar Havre. Havre- stubbene bleve brækkede, hvorefter der blev pløjet endnu to Gange, og den 12te September 1857 blev Sæden faaet og