Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 289 nedharvet samme Dag; strax efter Saaningen faldt der en mild Tordenregn. Marken var delt i 17 lige store Parceller, hver paa 1900 Kvadratfod; hver Parcel var adskilt fra de andre ved Furer; Hver af dem blev fanet og harvet for sig. Der blev anvendt 18,8 Pund Gnano, og efter dens Kvælstofmængde blev Mæng- den af de anvendte Ammoniakfalte beregnet faaledes, at Hvert Stykke, ligesom i det foregaaende Forfog, fik lige meget. Re- sultaterne vare folgende: Forfog i Bogenhaufen: Afgrode 1858: Vinterhvede. Gjodet Kjerne. Straa. med Guano gav 32986 79160 Gram. - svovlsur Ammoniak (11,8 Pund) 19600 41400 — - fosforsur Ammoniak (ll,9 Pund) 21520 38940 — - knlfur Ammoniak (10,6 Pnnd) 25040 57860 — - salpetersur Ammoniak (7,1 Pund) 27090 65100 — Ugjodet . - 18100 32986 — Disse Forfog bevise paa en indlysende Maade det urig- tige i den Anskuelse, som fortrinsvis tilskriver Kvælstoffet den Virkning, der udoves af et særdeles kraftigt kvælstofrigt Gjod- ningsmiddel. Kvælstoffet har Del med i disse Gjodnings- midlers Virkning, men denne staaer ikke i Forhold til Kvæl- stofmængden. Naar Ammoniakken eller Ammoniaksaltene forhoie en Marks Afgrøder, faa er deres Virkning afhængig af Jordbundens Beskaffenhed. Enhver vil forftaae, hvad der her er tænkt paa ved „Jord- bundens Beskaffenhed"; Ammoniakken kan ikke frembringe Kali, Fosforsyre, Kiselfyre eller Kalk i Jordbunden; og naar disse Stoffer, som ere uundværlige til Hvedeplantens Udvikling, mangle i Jorden, faa vil Ammoniakken ikke frembringe nogen- 19