Agerbrugets Naturlove

290 Ammoniak og Salpetersyre. somhelst Virkning. Naar Ammoniaksaltene ikke ndovede nogen Virkning Hverkeni Schattenmanns Forsag eller i de omtalte Forsag i Bogenhausen, saa laae dette ikke i, at de i og for sig ikke vare istand til overhovedet at kunne virke, men deri at Betingelserne for deres Virksomhed ikke vare tilstede. Lawes og Gilbert indforte disse Betingelser i deres Jord, og gjorde paa den Maade Ammoniaksaltene virksomme. De Resnltater, som Kuhlmann kom til med Hensyn til Ammoniaksaltenes Virkning paa Engene, ligne ganske de Her omtalte. Han gjodede et Stykke Eng med svovlsur Ammoniak, og dette gav et Overskud af Ho fremfor det ngjodede, fordi Ammoniaksaltet satte en vis Mængde Fosforsyre, Kali o. s. fr. i Virksomhed; og da han fremdeles fatte fosforsur Kalk til Ammoniaksaltet, blev dettes Virksomhed forøget i en overor- dentlig Grad. Indvundet Hø pr. Hektare 1844. Overskud over Ved Gjodning med det ugjodede: 1) 250 Kilogr. svovlsur Ammoniak 5564 Kilogr. 1744 Kilogr. 2) 333 — Salmiak med fos- forsur Kalk. ................... 9906 — 6086 — 3) det ugjodede Stykke...... 3820 — — — Ved den svovelsure Ammoniak alene fik Kuhlmann faaledes en Forøgelse af Udbyttet omtrent med Halvdelen, medens han ved at sætte fosforsur Kalk til fik næsten tre Gange saa meget. De, som ansaae Gjodningens Kvælstofholdighed for saa overordentlig vigtig for Agerbruget, havde dannet sig en lig- nende Forestilling om Grunden til Markernes Frugtbarhed. Var nemlig et Gjodningsmiddels Virkning paa en Mark afhængig af, at det berigede Marken med Kvælstof, saa kunde Markens Frugtbarhed ogsaa kun aftage, fordi Kvælftofmængden blev formindsket, og Gjodningsmidlet gjenoprettede den tidligere