Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ammoniak og Salpetersyre. 291
Frugtbarhed, naar det tilbagegav Marken det Kvælstof, som
den havde mistet i den Afgrode, som den havde givet. Mar-
kernes nlige store Frugtbarhed maatte derefter være afhængig
af en ulige stor Rigdom paa Kvælstof, faaledes at den, der
var rigest derpaa, ogsaa maatte være den frugtbareste.
Ogsaa med denne Anskuelse tog det en bedrøvelig Ende;
thi hvad der ikke var sandt med Hensyn til et Gjodningsstof,
kunde umuligt være det med Hensyn til Markerne.
Enhver, soin er fortrolig med den chemiske Analyse, veed,
at ingen af Jordbundens Bestanddele kan tilnærmelsesvis be-
stemmes med ftørre Noiagtighed end Kvælstoffet. Man bestemte
da efter den sædvanlige Methode Kvælstofmængden i en udpint
Jord i Weihenstephan og Bogenhausen og beregnede, Hvormeget
der fandtes indtil 10 Tommers Dybde.
Marken indeholdt pr. Hektare:
Bogenhausen: Weihenstephan:
0145. 5801 Kilogr. Kvælstof.
Pna begge Marker blev der i Aaret 1857 dyrket Vaar-
byg og vundet følgende Afgrøder pr. Hektare:
Bogenhausen. Weihenstephan.
Kiloar 4131 1004.
^traa 1115. 2580.
1528. 4184.
Med omtrent samme Kvælstofrigdom gav faaledes Marken
i Weihenstephan næsten fire Gange saa megen Kjerne og mere
end dobbelt saa meget Straa som Marken i Bogenhausen.
Disse Forsøg gjentoges 1858 i Weihenstephan med Vin-
terhvede, i Schleißheim med Vinterrug. De gave her følgende
Resultat:
Kvælstofmængde til 10 Tommers Dybde pr. Hektare:
Schleißheim. Weihenstephan.
2787. 5801 Kilogr.
19*