Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 315 De ugjodede Marker, som anvendtes til de sachsiske Forsag Gave i det Hele Kval- stof. Tabte ved Udforsel Kvalstof. Modtage ved Stald- gjodningen Kvalstof. Kloveras- grode. 1851 til 1854 Pd. Pd. Pd. Pd. Kunnersdorf 342,4 78,4 263,6 9144 Müusegast 279,5 84,1 175 5538 Kotitz 160,9 54,8 106,1 1095 Oberbobritzsch 127,7 57,2 70,5 911 Man vil let bemærke, at de Kvælstofmængder, som kunde tages fra Marken og atter gjengives den ved Staldgjodningen, forholdt sig, vel ikke nøiagtigt men dog temmelig nær, som de Kloverhoafgroder, som de forskjellige Marker havde givet; og der kan neppe være nogen Tvivl om, at den Landmand, der paa den rette Maade arbeider for sine Foderplanter, dermed ogfaa skaffer sig Midler til at berige Madjorden i sine Mar- ker med en Overflodighed af Kvælftofnæring for Kornplanterne. Dermed er dog ingenlunde sagt, at enhver Landmand i alle Tilfælde fkal afholde sig fra Tilforsel af fremmed Ammo- niak; Markerne ere nemlig faa overordentlig forskjellige, at den Paastand, at den allerstørste Mængde af dem ikke behøver nogen Erstatning af det udførte Kvælstof, dog ikke kan gjælde for dem alle uden nogen Undtagelse. I en Jord, der er rig paa Kalk og Humusagtige Stosser, bliver en vis Mængde af den i Jorden bundne Ammoniak ifølge den i Madjorden foregaaende Formuldningsproces omdannet til Salpetersyre, som ikke Holdes tilbage af Jorden, men i Form af et Kalk- eller Magnesia- salt fores ned til de dybere Lag. Dette Tab kan under visse Omstændigheder beløbe sig til mere end hvad Atmosfæren er- statter; og for faadanne Marker vil en Tilførsel af Ammoniak altid være gavnlig. Det samme gjælder for visse Marker, som ikke have været dyrkede i en Række af Aar, og i Hvilke