Agerbrugets Naturlove
Forfatter: Justus Liebig
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 421
UDK: 630 Lie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ammoniak og Salpetersyre.
317
ud paa, at lære deres Markers Beskaffenhed at kjende eller at
fege Beviser for Rigtigheden af Forestillinger eller Ideer, som
de engang have fattet. Grunden til deres Ligegyldighed ved at
faae Beviser for deres Anflnelser ligger væsentlig i, at dcn
praktiske Mand i sin Bedrift ligesom Haandværkeren ledes af
Kjendsgjerninger og ikke af Ideer, og at det faaledes er ham
aldeles ligegyldigt, om Theorien, eller hvad han nu kalder
faaledes, er rigtig er ikke; thi han indretter ikke sine Hand-
linger derefter.
Mange tusinde Landmænd, som ikke have den ringeste
Forestilling om Planternes Ernæring eller om Gjodningens
Sammensætning, anvende Gnano, Benmel og andre Gjød-
ningsmidler paa deres Marker med det samme Resultat og
med den samme Dygtighed som Andre, der have disse Kund-
skaber, men som ikke have nogen rigtig Nytte af deres Viden,
fordi det ikke er den rette Viden. Saaledes tjene f. Ex. che-
miske Analyser af Gjodningsstoffer langt mere som Maalestok
for deres Renhed og til Bedømmelse as deres Pris end som
Middel til at bedømme deres Virkning paa Marken.
I England har Benmel været i. Brng og høit anset som
Gjodningsmiddel i et Halvt Aarhundrede, uden at man Havde
nogensomhelst Forestilling om, hvorpaa dets Virkning beroede;
og da man senere fik den falske Forestilling, at den beroede
paa det kvælstofholdige Limstof, saa havde dette ikke den aller-
mindste Indflydelse paa dets Anvendelse.
Landmanden gjodede sin Mark med Benmel, ikke for
Kvælftoffets Skyld, men fordi han vilde have høiere Korn- og
Foderafgrøder og havde erfaret, at han ikke kunde vente dem
uden Benmel.
Til at drive et Agerbrug, som kun beroer paa et simpelt
Bekjendtskab med Kjendsgjerninger eller paa en Udplyndring
af Marken, horer en meget begrændset Intelligents; ja det
mest uvidende Menneske er istand dertil ved en simpel Over-