Agerbrugets Naturlove

Ammoniak og Salpetersyre. 317 ud paa, at lære deres Markers Beskaffenhed at kjende eller at fege Beviser for Rigtigheden af Forestillinger eller Ideer, som de engang have fattet. Grunden til deres Ligegyldighed ved at faae Beviser for deres Anflnelser ligger væsentlig i, at dcn praktiske Mand i sin Bedrift ligesom Haandværkeren ledes af Kjendsgjerninger og ikke af Ideer, og at det faaledes er ham aldeles ligegyldigt, om Theorien, eller hvad han nu kalder faaledes, er rigtig er ikke; thi han indretter ikke sine Hand- linger derefter. Mange tusinde Landmænd, som ikke have den ringeste Forestilling om Planternes Ernæring eller om Gjodningens Sammensætning, anvende Gnano, Benmel og andre Gjød- ningsmidler paa deres Marker med det samme Resultat og med den samme Dygtighed som Andre, der have disse Kund- skaber, men som ikke have nogen rigtig Nytte af deres Viden, fordi det ikke er den rette Viden. Saaledes tjene f. Ex. che- miske Analyser af Gjodningsstoffer langt mere som Maalestok for deres Renhed og til Bedømmelse as deres Pris end som Middel til at bedømme deres Virkning paa Marken. I England har Benmel været i. Brng og høit anset som Gjodningsmiddel i et Halvt Aarhundrede, uden at man Havde nogensomhelst Forestilling om, hvorpaa dets Virkning beroede; og da man senere fik den falske Forestilling, at den beroede paa det kvælstofholdige Limstof, saa havde dette ikke den aller- mindste Indflydelse paa dets Anvendelse. Landmanden gjodede sin Mark med Benmel, ikke for Kvælftoffets Skyld, men fordi han vilde have høiere Korn- og Foderafgrøder og havde erfaret, at han ikke kunde vente dem uden Benmel. Til at drive et Agerbrug, som kun beroer paa et simpelt Bekjendtskab med Kjendsgjerninger eller paa en Udplyndring af Marken, horer en meget begrændset Intelligents; ja det mest uvidende Menneske er istand dertil ved en simpel Over-