Agerbrugets Naturlove

318 Ammoniak og Salpetersyre. levering af Kjendsgjerningerne. Derimod horer der et stort Omfang af Kundskaber, Iagttagelser og Erfaringer, storre end ved nogen anden Forretning, til en rationel Drift, som nden Standsning og uden at Marken udpines, med den storste Sparsommelighed i Henseende til Kapital og Arbeide skal af- vinde den de hoieste Afgrøder. Thi den rationelle Landmand skal ikke blot kjende alle Kjendsgjerningerne saaledes som Bon- den, der hverken kan læse eller skrive; han skal ogsaa vide at bedømme dem rigtigt, han skal kjende Grunden til alle sine Handlinger og deres Indflydelse paa hans Mark; han skal lære at forstaae, hvad hans Mark siger ham i de Fænomener som han iagttager i sin Drift; han skal endelig være et helt Menneske og ikke et halvt, som ikke er sig mere bevidst, hvad han giør end en Kat, som med Kunst og Behændighed for- staaer at fange Guldfisk i et Vandbassin.*) *) Tager man Skrifter af anerkjendt dygtige, praktiske Landmand og sammenligner deres theoretiske Anskuelser med den Driftsmaade, som de af egen Erfaring have lart at kjende som den bedste, fnn vil man stedse iagttage de mest skjarende Modsatninger imellem deres Tbeori og Praxis. Walz (Mittheilungen aus Hohenheim, 3 Hefte 1857) bestrider folgende Grundsatninger: „Borttagelsen af Jordbundens Bestanddele i Afgroderne uden nogen Erstatning maa efter kortere eller langere Tids Forlob medfore en varig Ufrugtbarhed." „Naar en Jordbund stadig skal bevare fin Frugtbarhed, faa maa den efter kortere eller langere Tids Forlob have Erstatning for de borttagne Jordbundsbeftanddele, med andre Ord: Jordbunden maa bringes tilbage til fin gamle Sammenfatning." Han mener, at begge disse Satninger i Nutiden kun Have Gyl- dighed for de flettefte Jorder, som altid have trangt til Tilforfel. Vender man sig nu til „Anvendelsen af hans Theori paa Praxis" <Side 117) faa skulde man tro, at han aldrig vilde bryde sig om nogen Erstatning; men det viser sig, at han ikke i fjerneste Maade troer paa Sandheden af fin Mening; han tillagger Erstatningen af Kaliet, Kalken, Magnefiaen og Fosforsyren i Gips, Guano, Ben-